Tilbage til oversigten (L - Å)

Ørnegårdsvej (Ved Stadion - Lyngbyvej)


Vejnr.: 157-0977
Vejstatus: Offentlig vej
Vejklasse: 3

Vedligehold: 3
Saltnings kategori: 1

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Lyngbyvej 474 nordgående til Ved Stadion.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Ørnegårdsvej er anlagt før 1912, indtil da hed vejen Jægersborgvej.

Strækningen fra Sløjfen til Ved Stadion blev dog først ændret til Ørnegårdsvej i 1978.

Vejen er navngivet efter Ørnegården. Den rigtige Ørnegård lå på den anden side af Lyngbyvejen, lige efter NESA, i svinget på vej mod Ikea. Findes første gang på et kort fra 1766 tegnet af kredslæge Johs. Lemche.

Gården var med sine 85 tønder land, den største blandt gårdene i Vangede og markene lå på begge sider af den gamle Kongevej. Blandt arealerne var stednavne som Egebjergene, Øerne, Bisterbolsstykkerne og mange andre. Der var navne nok at vælge mellem til gården. Gården lå på Øerne og dette er gennem tidernes udtaleforvanskning blevet til Ørnegården, idet navnet næppe har det mindste med den kongelige rovfugl at gøre.

Som første ejer nævnes en Rasmus Hansen, der nok ikke har hørt til den kategori af bønder, der samlede penge på kistebunden og et og andet lader ane, at han var tilbøjelig til at besøge kroerne. Tre gange i 1778, 1779 og 1785 lånte han 200 rdl. af Niels Nielsen på Højsgården, som derved fik pant i Ørnegården.

Da Rasmus Hansen på sine ældre dage blev enkemand, indgik han en aftale med Niels Nielsen om, at hans 19 årige datter skulle flytte ind som kone på Ørnegården. Rasmus Hansen har sikkert regnet med, at så kunne der slås en streg over gælden. Pigen blev ikke spurgt.

Da bejleren en dag i Lundehuskroen havde fået en tår over tørsten, fremsatte han en så respektløs udtalelse om sin tilkommende kones hidtidige vandel, at hendes fader, da historien kom ham for øre, brat ophævede aftalen og sagsøgte Rasmus Hansen, men frafaldt søgsmålet, efter at denne den 27. februar 1788 havde udstedt en erklæring, samt betalt en bod, der gav pigen fuld oprejsning for de ærekrænkende udtalelser.

Næste ejer var Anders Nielsen, som kom fra Højsgården og i 1828 arvede hans søn, Ole Andersen, som var gift med Maren Jensdatter fra Gentofte kro, gården.

Han var en anset mand, blev sognefoged og var i årene 1845 – 50 medlem af Gentofte sogneforstanderskab. Han døde i 1864 og dermed gled gården ud af slægtens eje. Den blev herefter hyppigt handlet, indtil Gentofte kommune i 1919 købte ejendommen, samt det tilknyttede teglværksareal øst for Lyngbyvejen.

På Ørnegårdens gamle jorder er anlagt en række teknisk anlæg. Allerede i 1918 anlagde NESA på Lyngbyvejens østside transformatorstationen ” Ørnegård”. På vejens modsatte side opførte selskabet ”Lagergården” der blev taget i brug i 1944. På arealet mellem Lyngbyvej og Hørsholmvej opførtes i 1935 et sekskantet gastårn. På jordene ved Hørsholmvejen opførtes ”Ungdomsboligerne” der er taget i brug i begyndelsen af 1949 , tegnet af arkitekt Arne Jacobsen.

Ørnegårdens bygninger blev solgt til Falcks Redningskorps, der her indrettede en redningsstation, som åbnedes den 1. oktober 1926.

Gastårnet, der senere blev malet lyseblåt, kunne ses viden om og blev næsten et slags vartegn for Gentofte Kommune. Blev nedrevet i 80-erne tror jeg.

Falck flyttede fra Ørnegården engang i 60-erne og gården blev nedrevet.

Spørgsmålet er om Falcks gamle logo ”Ørnen”(eller er det en Falk) kom før Ørnegården eller efter. Omtrent, hvor den nuværende genbrugsstation ligger, var der frem til slutningen af 60-erne et forbrændingsanlæg.

I 1912 overgik vejen til offentlig vej.
I 1935/36 blev vejen udvidet fra Lyngbyvejen til forbrændingsanstalten.
I 1957 blev strækningen mod syd nr. 36-50 anlagt.
I 1958/59 blev vejen afkortet af amtsvejvæsenet i forbindelse med anlæg af motorvejen.
I 1968/69 blev kørebanen udvidet fra 7,0 til 9,5 meter.

 

Ørnegårdsvej (Ved Stadion - Lyngbyvej)


Tilbage til oversigten (L - Å)