NB!: Hvis du ønsker at søge efter en bestemt vej kan du anvende en genvej i din Browser, ved at klikke nedenstående og efterfølgende indtaste ønskede søgeord i søgefeltet.

Windows: CTRL+F (Hold CTRL nede og klik derefter F)

Mac: Cmd+F (Hold Cmd nede og klik derefter F)

Vejnavn
Lagergårdsvej (Nybrovej - Lyngbyvej)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Nybrovej til Lyngbyvej lokalgade sydgående.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Lagergårdsvej er anlagt i 1964.

Vejen er navngivet efter NESA´s tidligere lagerbygninger ved Lyngbyvej.

Lagergårdsvej er offentlig vej.

Lagergårdsvej (sidevej fra Lagergårdsvej)

Faktuelle vejdata:
Lagergårdvej forløber fra Nybrovej til Lyngbyvej lokalgade sydgående.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Lagergårdsvej er anlagt i 1964.

Vejen er navngivet efter NESA´s tidligere lagerbygninger ved Lyngbyvej.

Lagergårdsvej er offentlig vej.

Langengen

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Vesterdalen 9 til blind vej mod nord.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Langengen er anlagt i 1947.

Vejen er navngivet efter marknavnet Langengene, del af Munkehøjsvangen.

I 1967 overgik vejen til offentlig vej.

L. E. Bruuns Vej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Rådhusvej 38 til Bernstorffsvej 194.

Vejnavnets oprindelse og historie:

L. E. Bruuns Vej er anlagt i 1903.

Vejen er opkaldt efter ejeren af Maltegården, grosserer Lars Emil Bruun.

Maltegården blev opkaldt efter Maglemosen. Den blev med sine 105.5 tdr. land langt den største gård i Gentofte sogn. Lars Emil Bruun begyndte omkring århundredskiftet udstykningen af gårdens jorder, og såvel Gentofte Kommunes gamle rådhus, som det nuværende er bygget på Maltegårdens grund.

Grosserer L.E. Bruun ejede Maltegården fra 1896 til sin død i 1923. I denne periode udstykkedes gårdens jorder og udbygning af denne del af kommunen foretoges. L.E. Bruun fuldførte en udstykning af Lindegårdens jorder som hans far Ole Bruun begyndte.

L.E. Bruun nævnes også som mæcen ved en modernisering af Gentofte Kirke i 1890-erne. Se Carl Baggers Allé.

Han var passioneret møntsamler og ejede en af Danmarks største samlinger som han testamenterede til staten.

I 1911 overgik vejen til offentlig vej.

Ledreborg Allé (Baunegårdsvej - Anemonevej)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Baunegårdsvej 24 til Anemonevej 43, blind ende ind mod KAS Gentofte.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Ledreborg Allé er anlagt i 1914.

Ved udstykningen af Baunegårdens jorder valgte man, at navngive vejene efter sjællandske herregårde.

I 1932 overgik vejen til offentlig vej.

Fra Anemonevej til amtssygehuset er vejen privat fællesvej.

Ledreborg Allé (nr. 30 - 34, Anemonevej - sygehus)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Baunegårdsvej 24 til Anemonevej 43, blind ende ind mod KAS Gentofte.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Ledreborg Allé er anlagt i 1914.

Ved udstykningen af Baunegårdens jorder valgte man, at navngive vejene efter sjællandske herregårde.

I 1932 overgik vejen til offentlig vej.

Fra Anemonevej til amtssygehuset er vejen privat fællesvej.

Lemchesvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Strandvejen 114 til blind vej til Øresund.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Lemchesvej er anlagt i 1888.

Vejen er opkaldt efter ejeren af Nordre Onsgård, Peter Søren Lemche (1835-1901).

Onsgaard lå oprindelig overfor Gentofte Hotel (Kro). Efter udflytningen og ved gårdens deling fik Niels Nielsens, yngre bror Anders, Nordre Onsgaard overdraget. Han giftede sig i 1826 med en datter fra Kildegaarden, men hun døde efter få års ægteskab og efterlod to små børn.

Anders Nielsen giftede sig derefter med Sidsel Kirstine Lemche, der sad som enke på Nrd. Svejgaard. Anders Nielsen døde kun to år efter. Kirstine Lemche sad nu for anden gang som enke på en gård, og hun giftede sig i 1834 med Peter Andersen fra Bregnegaarden.

Da Peter Andersen og Kirstine gik på aftægt i 1861 bestemte Kirstine, at hendes brorsøn Peter Lemche skulle overtage gården. Peter Lemche giftede sig med Karen Magdalene Jacobsen fra Teglgaarden, og det blev et livligt og muntert hus at besøge. Peter Lemche var en habil forfatter, og det fortælles, at en aften der havde været selskab på Nordre Onsgaard, stod skolebestyrer Ole Jacobsen fra Ordrup med frakken på og paraplyen under armen. Spontant kom det da fra Peter Lemche: ”Den lille Ole med paraplyen, ham kender alle små børn i byen”. Dagen efter gjorde han sangen færdig, og ved den næste komedieaften, den 22. december 1873, blev den foredraget af hans treårige niece Margrethe Speerscneider, der var iført hvid skjorte, gul nissehue og naturligvis havde en sprøjte under armen. ”Den lille Ole” havde selv leveret melodien.

Peter Lemche var i to perioder medlem af Gentofte Sogneråd, 1872-76 og 1889-94. Med hans død den 13. august 1901 var Nordre Onsgaards saga ude. To år senere blev bygningerne nedrevet, og et stort boligkompleks opført på grunden.

I 1934 overgik vejen til offentlig vej.
I 1968/69 blev kørebanen udvidet fra 6,25 meter til 7,7 meter.

Leopold Damms Allé

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Tuborg Boulevard til Hans Bekkevolds Allé.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Vejen er anlagt i 1992.

Den er opkaldt efter Tuborgs første adm. direktør.

Levkøjvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Lyngbyvej 321 sydgående til Nellikevej.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Levkøjvej er anlagt i 1923/25.

Efter at vinhandler Peter Jørgensen m.fl., i 1899, havde overtaget Søgården påbegyndtes en udstykning af gårdens jorder.

Da der indtil ejerskiftet havde været drevet handelsgartneri på ejendommen, valgte man at navngive de nyanlagte veje efter blomster og planter. Se Søgårdsvej.

I 1936 overgik vejen til offentlig vej.

Liljevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Søgårdsvej 15 til Bregnevej 26.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Liljevej er anlagt i 1903.

Efter at vinhandler Peter Jørgensen m.fl., i 1899, havde overtaget Søgården påbegyndtes en udstykning af gårdens jorder. 

Da der indtil ejerskiftet havde været drevet handelsgartneri på ejendommen, valgte man at navngive de nyanlagte veje efter blomster og planter. Se Søgårdsvej.

I 1935 overgik vejen til offentlig vej.
I 1965/66 blev kørebanen udvidet fra 5,6 meter til 8,0 meter.

Lille Fredens Vej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Fredensvej 5 til Lindegårdsvej 51.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Lille Fredens Vej er anlagt før 1902.

Indtil 1902 var vejen en del af Fredensvej. 

Efter traditionen skal navnet minde om en krigsafslutning. Der kan næppe være tale om andet end freden efter den japansk-kinesiske krig 1894 – 95. Se Fredensvej.

I 1902 overgik vejen til offentlig vej.

Lille Strandvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Strandvejen 112 til Sundvej og blind ende til Øresund.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Lille Strandvej er anlagt omkring 1888.

Vejen er navngivet efter, at den er en sidevej mod øst fra Strandvejen. 

Strandvejens historie er et kapitel for sig. Den var endnu ved 1800-tallets begyndelse i en rædselsfuld stand, uden befæstelse, kun hjulspor, der snoede sig ud og ind mellem hverandre. En Københavns borger begyndte i 1816 at arbejde for at Strandvejen blev forbedret og det lykkedes at få bedret forholdene til Charlottenlund.

Midlerne hertil kom fra en bom ved ” Slukefter”. Denne bom bestod næsten et århundrede, men den var meget upopulær hos brugerne af vejen. Det var amtet der ejede vejen, og de var utilbøjelige til at opgive denne bom, medmindre der blev fundet en fælles løsning for alle bomme i hovedstadsområdet.

Æren for at dette spørgsmål endelig blev løst, tilkommer medlem af Gentofte sogneråd, proprietær O. V. Nielsen-Havsgaard, og 1.april 1915 blev bommene nedlagt.

Strandvejens tilstand var fortsat meget kritisabel, og kommunen videregav brugernes klager til amtet uden meget resultat. Det flød med skidt og møg, og støvet hvirvledes op. Sneen blev heller ikke fjernet om vinteren.

I årene umiddelbart efter 1. verdenskrig omprofileredes vejen fra Hellerup til Charlottenlund og det afhjalp nogen af de væsentligste gener.

Men med megen større styrke trængte spørgsmålet om strandvejens udvidelse gennem Skovshoved sig på. En udvidelse i det eksisterende forløb ville koste en formue, så man drøftede spørgsmålet om en ny vej, der over en opfyldning, skulle forløbe helt fra Tuborg havn til forbindelse med den gamle vej ved Emiliekilde. Projektet var udarbejdet af stadsingeniør V. A. Westergaard og afdelingsingeniør O.K. Nobel.

Ministeriet for offentlige arbejder stillede i 1933 i udsigt, at man ville bidrage med statsmidler, men ikke desto mindre ville projektets gennemførelse blive så dyrt, at kun strækningen Charlottenlund – Emiliekilde kom til udførelse.

Fra mange sider lød der stærke protester mod projektet. Lodsejerne udfoldede store anstrengelser for, at forhindre projektets gennemførelse, men en retssag, der gik helt til højesteret, gik lodsejerne imod. Efter to et halvt års forløb kunne Kystvejen indvies den 6. dec. 1938.

I 1919 overgik vejen til offentlig vej.
I 2007 overgik vejen fra amstvej til kommunalvej.

Lindegårdsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Ordrupvej 121 til Jægersborg Allé 22.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Lindegårdsvej er anlagt før 1868.

Vejen er navngivet efter Lindegården.

Lars Larsen Bruun, tidligere ejer af Ordrup kro, efterlod ved sin død i 1854 Lindegården til sønnen Ole Bruun, der påbegyndte jordenes udstykning til villagrunde, omkring vejene Lindegårdsvej, Annettevej, Johannevej og Emilievej. På gårdens jorder syd for Jægersborg Allé drev han et teglværk.

Udstykningen gennemførtes helt af hans søn, grosserer L.E. Bruun, der efter salget af selve Lindegården boede i den store nabovilla, der nu rummer optagelsesteateret Saga Studio.

I 1868 overgik vejen til offentlig vej. 
I 1927/28 blev kørebanen udvidet fra Ejgårdsvej til Ordrupvej.

Lindorffs Allé

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Gruts Allé 21 til Gersonsvej, spærret ved Gersonsvej.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Lindorffs Allé er anlagt før 1921.

Indtil da hed vejen Smidts Allé, og i 1928 blev den omdøbt Krygers Alle.

Vejen er opkaldt efter sekretær Frederik Georg Linddorff( 1792-1856), Taffelbay, den første formand for Gentofte Sogneforstanderskab (1842), navneændringen er formentligt sket ved overtagelsen til offentlig vej i 1958.

I 1975 blev vejen lukket mod Gersonsvej.

Lorcksvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Adolphsvej 47 til Kløckersvej 11.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Lorcksvej er anlagt før 1920.

Indtil 1921 hed vejen Georg Ryans Vej.

Vejen er opkaldt efter konferensråd, vekselmægler Frans Andreas Lorck(1841-1914), der havde været medejer af udstykningsområdet.

I 1920 overgik vejen til offentlig vej.

Lundegårdsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Bernstorffsvej 12 til Rygårds Allé 54.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Lundegårdsvej er anlagt i 1920/23.

Vejen er navngivet efter Lundegården, ved Bernstorffsvej, i nærheden af Søholmslund.

Lundegårdens tilliggende var ved udskiftningen fastsat til 66,5 tdr. land. Gårdens jorder blev udlagt i det sydøstligste hjørne af Ellehøjsvangen og omfattede dele af Møllespjælene, Bjergdelene og Magdalene samt den sydlige del af Magemosen.

Gården havde fra 1767 skiftende ejere, indtil den i 1902, blev købt af proprietær C. L. Ibsen, der kort før havde erhvervet Rygård og Bjerregård. I 1916 overgik Lundegård, sammen med Ibsens øvrige ejendomme, til aktieselskabet De Ibsenske Grunde i Gjentofte Sogn. Sommeren 1918 bragte for Lundegården en afgørelse, der dels beseglede de gamle bygningers skæbne, dels bestemte ejendommens skikkelse, og anvendelse i fremtiden.

Den 1. juli 1918 overtog Sankt Lukasstiftelsen gårdens bygninger med 10 tdr. land for en pris af 2 kr. pr. kvadratalen. Der forløb en årrække før byggeriet af det nye hospital kunne realiseres, men i 1930 kunne dronning Alexandrine foretage grundstensnedlæggelsen.

I 1929 overgik vejen til offentlig vej

Lundekrogen

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Lundeskovsvej 18 til blind vej mod syd.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Lundekrogen er anlagt i 1921/23.

Vejen er navngivet efter Søholmslunden.

I forbindelse med, at Skt. Lukasstiftelsen overtog Lundegården, blev en del af gårdens arealer udstykket, og herunder blev selve lunden – i alt ca. 1.25 ha – overtaget af kommunen. Det var oprindeligt påtænkt, at bevare Lundeskoven uden indgribende udhugst således, at det karakteristiske og smukke landskabsbillede ved indkørslen til kommunen i vid udstrækning forblev urørt, men med det tiltagende byggeri omkring lunden, opstod behovet for et mere åbent grønt område, hvorfor der i årene 1940 – 1950 blev udført en varsom sanering af skov – området.

I 1929 overgik vejen til offentlig vej.

Lundely

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Bernstorffsvej 25 til Vespervej 27.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Lundely er anlagt i 1940.

Vejen er navngivet efter handelsgartneriet ”Lundely” ved Bernstorffsvej.

Offentlig vej

Lundeskovsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Bernstorffsvej til Rygårds Allé 96, spærret ved Bernstorffsvej (tunnel) og blind ende mod øst.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Lundeskovsvej er anlagt i 1923.

Vejen er navngivet efter Søholmslunden. (Lundeskoven)

I forbindelse med, at Skt. Lukasstiftelsen overtog Lundegården blev en del af gårdens arealer udstykket, og herunder blev selve lunden – i alt ca. 1.25 ha – overtaget af kommunen.

Det var oprindeligt påtænkt, at bevare Lundeskoven uden indgribende udhugst således, at det karakteristiske og smukke landskabsbillede ved indkørslen til kommunen, i vid udstrækning, forblev urørt, men med det tiltagende byggeri omkring lunden opstod behov for et mere åbent grønt område, hvorfor der i årene 1940 – 1950 blev udført en varsom sanering af skov – området.

I 1929 overgik vejen til offentlig vej.

Lykkevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Bernstorffsvej 216 til Høstvej 6.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Lykkevej er anlagt omkring 1900.

Indtil 1921 hed vejen Annasvej. 

Vejens navn er konstrueret med hentydning til de tilstødende Enighedsvej og Rolighedsvej.

I 1937 overgik vejen til offentlig vej.

Lyngbyvej (lokalgade)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Lokalgader omkring Helsingørmotorvejen København til Lyngby.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Vejen blev anlagt under benævnelsen, Kongevejen.

Vejen blev anlagt til bekvemmelighed for Fr. II, der i 1560 var blevet ejer af Hillerødsholm, det senere Frederiksborg.
Lyngbyvej var amtsvej, men overgik til kommunen i 2007 da amterne blev nedlagt.

Lyngbyvej nr. 417 - 419

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Lokalgader omkring Helsingørmotorvejen København til Lyngby.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Vejen blev anlagt under benævnelsen, Kongevejen.

Vejen blev anlagt til bekvemmelighed for Fr. II, der i 1560 var blevet ejer af Hillerødsholm, det senere Frederiksborg.

Vejen var amtsvej, men overgik til kommunen i 2007 da amterne blev nedlagt.

Lysagervej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Vangedeporten 4 til Søllingsvej og blind ende mod nord.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Lysagervej er anlagt i 1921/33.

Vejens navn er konstrueret uden egentlig tilknytning.

I 1932 overgik vejen til offentlig vej.
I 1971/72 blev kørebanen udvidet fra 5,0 meter til 6,4 meter.

Pr. 30. april 2015 er strækningen fra nr. 17 til nr. 32 (vendepladsen i den blinde ende i nord) overgået til offentligt vejareal.

Løvenborg Allé

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Baunegårdsvej 30 til Ledreborg Allé 11.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Løvenborg Allé er anlagt i 1911.

Ved udstykningen af Baunegårdens jorder valgte man, at navngive vejene efter sjællandske herregårde.

I 1932 overgik vejen til offentlig vej.

Løvsangervej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Svalevej 14 til Rågevej 9.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Løvsangervej er anlagt i 1917/20.

Ved udstykningen af Høeghsmindes jorder fik vejene fuglenavne.

I 1933 overgik vejen til offentlig vej.

Løvspringsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Hyldegårdsvej 27 til Kirkevej 24 blind ende syd for Hyldegårdsvej.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Løvspringsvej er anlagt før 1928.

Indtil da hed vejen Kastanievej. Vejens navn er konstrueret uden nogen egentlig tilknytning.

I 1934 overgik strækningen fra Hyldegårdsvej 27 til Kirkevej, til offentlig vej.
I 1998 overgik den resterende strækning fra Hyldegårdsvej mod syd til offentlig vej.

Maglegård Skolevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Bregnegårdsvej til Maglegårdsskolen.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Vejen er anlagt 2001.

Den er anlagt i forbindelse med Maglegårdsskolens ombygning, og opkaldt efter Maglegårdskolen.

Offentlig vej. 

Malgegården blev opkaldt efter Maglemosen. Den blev med sine 105.5 tdr. land langt den største gård i Gentofte sogn.  

Maglemosevej (Strandvejen - Bregnegårdsvej)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Strandvejen 221 til Eivindsvej.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Maglemosevej er anlagt før 1900. 

Vejen er navngivet efter Maglemosen, som vejen fører over, det areal hvor nu Hellerup Idræts Klub har sine boldbaner.

Indtil 1918 hed vejen Maglegårdsvej og Tietgensvej.

Maglegårdsvej var opkaldt efter Malgegården som blev opkaldt efter Maglemosen. Den blev med sine 105.5 tdr. land langt den største gård i Gentofte sogn.

I 1905 overgik strækningen fra Strandvejen til Dr. Louises Vej til offentlig vej.
I 1930 overgik den resterende del af vejen fra Dr. Louises Vej til Hartmannsvej til offentlig vej.

Maglemosevej (Bregnegårdvej -Hartmannsvej v/Kirke)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Strandvejen 221 til Eivindsvej.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Maglemosevej er anlagt før 1900. 

Vejen er navngivet efter Maglemosen, som vejen fører over, det areal hvor nu Hellerup Idræts Klub har sine boldbaner.

Indtil 1918 hed vejen Maglegårdsvej og Tietgensvej.

Maglegårdsvej var opkaldt efter Malgegården som blev opkaldt efter Maglemosen. Den blev med sine 105.5 tdr. land langt den største gård i Gentofte sogn.

I 1905 overgik strækningen fra Strandvejen til Dr. Louises Vej til offentlig vej.
I 1930 overgik den resterende del af vejen fra Dr. Louises Vej til Hartmannsvej til offentlig vej.

Maglevænget

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Maglemosevej 8 til blind vej mod nordøst.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Maglevænget er anlagt i 1929/30.

Vejen er navngivet efter Maglemosen, som vejen fører over, det areal hvor nu Hellerup Idræts Klub har sine boldbaner. 

I 1999 overgik vejen til offentlig vej.

Maltegårdsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Bernstorffsvej 161 til Høeghsmindevej 34.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Maltegårdsvej er anlagt i 1868.

Vejen er navngivet efter Maltegård, hvis jorder omfattede det gamle marknavn Maltes Agre og vandhullet Maltes kær.

Lars Emil Bruun begyndte omkring århundredskiftet udstykningen af gårdens jorder, og såvel Gentofte Kommunes gamle rådhus, som det nuværende er bygget på Maltegårdens grund. 

I 1868 overgik vejen til offentlig vej.

Maltevangen

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Maltegårdsvej 4 til Parkovsvej 48.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Maltevangen er anlagt i 1935/36.

Vejen er navngivet efter Maltegård, hvis jorder omfattede det gamle marknavn Maltes Agre og vandhullet Maltes kær.

Lars Emil Bruun begyndte omkring århundredskiftet udstykningen af gårdens jorder, og såvel Gentofte Kommunes gamle rådhus, som det nuværende er bygget på Maltegårdens grund.

I 1948 overgik vejen til offentlig vej.
I 1976 blev kørebanen udvidet fra 6,25 meter til 8,5 meter.

Mantziusvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Stigaardsvej 6 til Hultmannsvej blind ende fra Hultmannsvej mod vest.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Mantziusvej er anlagt omkring 1899.

Vejen er opkaldt efter kgl. skuespiller Kristian Adreas Leopold Mantzius (1819-1879).

I 1914 overgik vejen til offentlig vej.
I 1971/72 blev kørebanen udvidet fra 6,25 meter til 8,5 meter.
I 1971 blev vejen lukket for gennemkørsel ved Bregnegårdsvej.

Marediget

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Ingeborgvej 31 til blind vej mod øst.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Marediget er anlagt i 1923/25.

Vejen er navngivet efter lokaliteten Marediget i Smørhøjsvangen. Navnet må formodes at have relation til det nærliggende tidligere moseareal, Maglemosen der var en gammel havarm.

I 1929 overgik vejen til offentlig vej.

Margrethevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Strandvejen 183 til Gersonsvej.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Margrethevej er anlagt i 1890. 

Vejen er navngivet efter Margrethe Speersneider, niece af Peter Lemche , Nordre Onsgård.

Onsgaard lå oprindelig overfor Gentofte Hotel (Kro). Efter udflytningen ,og ved gårdens deling fik Niels Nielsens yngre bror Anders, Nordre Onsgaard overdraget. Han giftede sig i 1826 med en datter fra Kildegaarden, men hun døde efter få års ægteskab og efterlod to små børn.

Anders Nielsen giftede sig derefter med Sidsel Kirstine Lemche, der sad som enke på Nrd. Svejgaard. Anders Nielsen døde kun to år efter. Kirstine Lemche sad nu for anden gang som enke på en gård, og hun giftede sig i 1834 med Peter Andersen fra Bregnegaarden.

Da Peter Andersen og Kirstine gik på aftægt, i 1861, bestemte Kirstine, at hendes brorsøn Peter Lemche skulle overtage gården. Peter Lemche giftede sig med Karen Magdalene Jacobsen fra Teglgaarden, og det blev et livligt og muntert hus at besøge. 

Peter Lemche var en habil forfatter, og det fortælles, at en aften der havde været selskab på Nordre Onsgaard, stod skolebestyrer Ole Jacobsen fra Ordrup med frakken på og paraplyen under armen. Spontant kom det da fra Peter Lemche: ”Den lille Ole med paraplyen, ham kender alle små børn i byen”. Dagen efter gjorde han sangen færdig, og ved den næste komedieaften, den 22. december 1873, blev den foredraget af hans treårige niece Margrethe Speerscneider, der var iført hvid skjorte, gul nissehue og naturligvis havde en sprøjte under armen. ”Den lille Ole” havde selv leveret melodien.

Peter Lemche var i to perioder medlem af Gentofte Sogneråd. Med hans død den 13. august 1901 var Nordre Onsgaards saga ude. To år senere blev bygningerne nedrevet, og et stort boligkompleks opført på grunden.

I 1903 overgik vejen til offentlig vej.
I 1931/32 blev vejen udvidet fra Strandvejen til Kirken.

Mariebjergvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Nybrovej 48 til blind vej mod øst.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Mariebjergvej er anlagt i 1965/66.

Vejen fungerer som tilkørselsvej til Mariebjerg Kirkegård. Mariebjerg Kirkegård.

Planen
Kirkegården blev projekteret og anlagt af havearkitekt G. N. Brandt i løbet af 1920’erne. Den blev indviet i 1936. Kirkegården, der blev anlagt på Vintappergårdens jorder, dækker nu et areal på godt og vel 50 tdr. land.

Anlægget er opbygget af en lang række rektangler. Yderst er der en allé af skovfyr, derefter en allé af pyramidalt voksende avnbøg. De to store rektangler bindes sammen af to tværgående alléer. Hovedalléen - af spidsløn - og Pilevejen. Underordnet disse alléer er kirkegården opdelt i mindre rektangler, alle rammet af store takshække.

Systemet tjener to formål:

- at lette orienteringen på den store kirkegård,

- at skabe intimitet i de enkelte gravafsnit.

Dette betyder, at G. N. Brandt har indrettet mere end 40 små kirkegårde i planen, som til enhver tid har kunnet indrettes i overensstemmelse med skiftende opfattelser af begravelsespladsens indretning.

Hele anlægget er rammet af et stort skovmassiv.

Kapelanlægget med krematorium er projekteret af arkitekt Fritz Schlegel, indviet i 1936 og siden udvidet med et lille kapel i 1959.

For dette enestående og værdige projekt modtog G. N. Brandt i 1937 Eckersberg medaljen og i 1945 C. F. Hansen medaljen.

Udviklingen
Kirkegården blev anlagt i årene 1926 - 1933, og hele kirkegården blev som noget usædvanligt anlagt under eet. Alle alléerne blev plantet, hækkene plantet, og vejene anlagt, dog således at kun de betydende og nødvendige veje blev armeret, medens de øvrige vejkasser blev tilsået med græs.

Alle gravrum blev tilplantet med blivende træer og ammeplantning. Enkelte rum var underopdelt i mindre rektangler af sirbuske. Forinden planlægningen og plantningen var gået et grundigt studium af planternes udvikling og indbyrdes harmoni. Kun ganske få fremmedartede plantearter fik indpas i det blivende anlæg.

Helheden var et meget væsentligt element for G. N. Brandt, og han var en varm fortaler for brugen af servitutter til at bære og støtte helheden i de enkelte gravafsnit.

Fra 1936, og i årene derefter, blev de enkelte afsnit anlagt og taget i brug, og som noget helt usædvanligt for den tid anlagdes der for foden af en del af vestvolden, en naturbegravelsesplads for urner.

Kirkegården gav i årene herefter inspiration til mange nye kirkegårdsanlæg både i sin helhed og i detaljerne. Begreber som skovkirkegård og parkkirkegård blev almindelige, og de havde deres rod i Mariebjerg kirkegård og de kirkegårde i udlandet, som G. N. Brandt havde ladet sig inspirere af.

Mariebjerg kirkegård var et af de første steder i Danmark, hvor begrebet “Fællesurnegrav” blev lanceret. G. N. Brandt var stærk modstander af den tids prangende monumentkultur og mente, at gravstenen burde være “en navneplade, en etikette i sten, slet og ret”. En afdeling anlagdes efter dette princip i 1940’erne, og man kan nu nikke genkendende til formen overalt på de danske kirkegårde.

Plejen
Et grønt anlæg undergår stadige forandringer, præget af tiden, naturen og ikke mindst af den pleje, der til enhver tid lægges i anlægget.

Plejen af Mariebjerg Kirkegård har til hensigt at opfylde de intentioner, som man kan tolke G. N. Brandt har lagt i projektet. Dette betyder bl.a.:

- at individuelle ønsker må underordne sig den fælles helhed, 

- at der arbejdes bevidst med kontrasten mellem det dyrkede og det udyrkede,

- at ændringer i anlægget skal opfylde oprindelige intentioner samtidig med, at anlægget til enhver tid skal være funktionsdueligt og tidssvarende.

Anlægget har i de sidste 10 år undergået en voldsom forandring, idet de oprindelige, store og meget markante elmealléer er faldet for elmesygen. Der er i begyndelsen, og midten af 90’erne overalt foretaget nyplantning med andre træarter med samme karakter som dem, der faldt. Det er Forvaltningens forventning, at anlægget i løbet af nogle år vil stå som fornyet.

Plejen af de store takshække, der rammer de enkelte afsnit, alléerne der skaber rum og rammer, samt arkitektoniske haveelementer, prioriteres højt. Den differentierede græspleje markerer tydeligt grænserne mellem det dyrkede og det udyrkede, og giver grobund for løgvækster og en mangeartet vild flora. Kontrasten mellem det dyrkede og det udyrkede tilstræbes, og naturen er så at sige flyttet ind i byen i mange af kirkegårdens områder. De fleste synes, det er smukt, de færreste at det er grimt.

I 1969 overgik vejen til offentlig vej.

Marievej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Strandvejen 80 til Kodansvej/Tellersvej og blind ende til Øresund.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Marievej er anlagt i 1892.

Vejen er muligvis opkaldt efter C. L. Ibsens moder, Caroline Marie Nymølle.

I 1915 overgik strækningen fra Strandvejen til Tellersvej til offentlig vej.
I 1999 overgik den resterende del af vejen til offentlig vej.

Markvangen

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Lyngbyvej 403 til Vangedevej 33.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Markvangen er anlagt i 1927/31.

Vejnavnet er konstrueret uden egentlig tilknytning.

I 1939 overgik vejen til offentlig vej.

Melchiorsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Skovshovedvej 22 mod nord.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Melchiorsvej er anlagt i 1905.

Vejen er opkaldt efter grosserer Moses Moritz Melchior, fra 1860, mangeårig lejer af sommerbolig på teglgården, hvor mange af tidens kulturelle personliheder var gæster bl.a H.c.Andersen. Melchior støttede aktivt human og filantropiske formål og var i mange år bestyrelsesmedlem i Arbejderenes Byggeforening.

I 1920 overgik vejen til offentlig vej.
I 1976 blev kørebanen udvidet fra 6,25 meter til 8,5 meter på strækningen fra Skovshovedvej til Sophus Bauditz Vej.

Melvillevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Godhavnsvej 8 til Ellemosevej, spærret ved Ellemosevej.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Melvillevej er anlagt i 1928 og 1937.

Vejen er opkaldt efter Melvillebugten syd for Thule. Den er navngivet efter daværende engelske marineminister Lord Melville (1742-1811)

I 1928 blev strækningen fra Godhavnsvej til Højsgårds Allé anlagt. I 1931 overgik strækningen fra Godhavnsvej til Højsgårds Allé til offentlig vej.

I 1937 blev strækningen fra Højsgårds Allé til Ellemosevej anlagt.

I 1950 overgik den resterende del af vejen til offentlig vej.
I 1963/64 blev vejen lukket mod Ellemosevej.
I 1976 blev kørebanen udvidet fra 5,0 meter til 6,4 meter fra Ellemosevej til Højsgårds Allé.

Merianvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Lyngbyvej 307 sydgående til Ellemosevej.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Merianvej er anlagt i 1925/27.

Vejen er navngivet efter, at vinhandler Peter Jørgensen m.fl. i 1899 havde overtaget Søgården, og påbegyndt en udstykning af gårdens jorder. Da der indtil ejerskiftet havde været drevet handelsgartneri på ejendommen, valgte man at navngive de nyanlagte veje efter blomster og planter.

I 1939 overgik strækningen fra Ellemosevej og 77 meter mod øst til offentlig vej.
I 1940 overgik den resterende del af vejen til offentlig vej.
I 1971/72 blev kørebanen udvidet fra 5,0 meter til 6,4 meter.

Mesterlodden

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Sognevej 6 til blind vej mod vest.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Mesterlodden blev anlagt af kommunen i 1960/61.

Vejen er navngivet efter de ved vejen beliggende værksteder, omfattende forskellige håndværk.

Meutegårdsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Jægersborg Allé 162 til Ermelundsvej.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Meutegårdsvej er anlagt omkring 1900.

Indtil 1928 hed vejen Svinget. 

Vejen er navngivet efter Meutegården, der lå ved den tidligere hundegård til Jægersborg Slot (meute = kobbel af jagthunde). Gården, som nu er nedrevet, lå lige vest for kasernen, og der blev i sin tid drevet handelsgartneri på jordene. Meutegård erhvervedes i 1920 af Gentofte Kommune.

I 1918 overgik vejen til offentlig vej.

Middelvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Sognevej 54 til Folkevej 9.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Middelvej er anlagt i 1925/26.

Ved udstykningen af Snogegårdens jorder valgtes vejnavne med tilknytning til gammel administrativ inddeling.

I 1939 overgik vejen til offentlig vej.

Mindevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Vangedevej 205 til Sønderengen 76 og blind ende mod øst.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Mindevej er anlagt i 1927/28. 

Ved udstykningen af Ellegårdens jorder valgtes konstruerede vejnavne med tilknytning til familie- og hjemmelivet.

I 1938 overgik strækningen fra Vangedevej til Sønderengen til offentlig vej. I 1946/47 blev vejen forlænget fra Sønderengen mod øst med 150 meter.

I 1957 overgik den resterende del af vejen til offentlig vej.
I 1972/73 blev kørebanen udvidet fra 5,0 meter til 6,4 meter fra Vangedevej til Sønderengen.

Mitchellsstræde

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Gentoftegade 34 til Sødalen 2.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Mitchellstræde er anlagt i 1800 tallet, helt præcist hvornår findes desværre ikke i kommunens annaler.

Oprindelige navne Gjentoftestræde og senere Nebrogade. Engang i 1800-tallet ændret til Mitchellstræde efter Mitchells Strømpevæveri, der fra 1795 lå på strædets nordside, umiddelbart ved bredden af Gentofte Sø.

Den skotske strømpevæver Alexander Mitchel havde i begyndelsen af 1780-erne, i et hus uden for Københavns Vesterport, grundlagt en tilvirkning af ret- og vrangstrikkede strømper, en vare, der hidtil ikke havde været fremstillet i Danmark. Produktionen steg, og han måtte se sig om efter bedre plads. Dette fandt han ved Gentofte Sø i en ejendom, der hidtil havde tilhørt deputeret i generaltoldkammeret Eiler Hagerup.

I 1830-erne beskæftigedes 20 væversvende. Han opførte i 1803 et blegehus med vaskeri, og året efter et beboelseshus. Hans søn Wiliam Mitchel overtog virksomheden, og han blev en meget anset mand, der blev kirkeværge og medlem af sogneforstanderskabet. Efter at den tredje i slægten, Charles Mitchel, var død i 1884, blev fabrikken nedlagt. 

Kvarteret ramtes den 5. maj 1913 af en ødelæggende ildebrand, og kun to af bygningerne i Mitchellstræde undgik ødelæggelse. Den ene var ”Rolighed” og den anden Mitchels tidligere strømpefabrik. 

Det kendte arkitektpar Ole og Edith Nørgaard havde i flere år tegnestue i en del af den gamle strømpefabrik.

I 1868 overgik vejen til offentlig vej.

Morescosvej

Faktuelle vejdata:
Skriv faktuelle vejdata her eller slet denne tekst.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Morescosvej er anlagt i 1906 på kommunens areal.

Vejen er opkaldt efter Jacob Heinrich Moresco (1828-1906), manufakturhandler og forretningsmand, som sin formue ved at være en af de første, der fremstillede konfektionssyet dametøj. Han købte i 1871 et landsted i Ordrup som han senerekaldte Adelaide, efter sin italienskfødte mor.

På ”Adelaide” førte Jacob Moresco gennem mange år et gæstfrit hus. Han var kommunens næststørste skatteyder, kun overgået af Jacob Hegel på Skovgården. Efter hans død i 1907 blev ”Adelaide” overtaget af hans brodersøn, grosserer Carl Moresco, der videreførte traditionerne fra farbroderens dage. 

Adelaide blev i 1943, tre år efter Carl Morescos død, erhvervet af Gentofte Kommune. Ejendommens store park er nu, under navnet ”Ordrupparken ”, gjort tilgængelig for offentligheden. 

Villaen blev den 4.okt. 1944 taget i brug, som hjemsted for vagtværnet, indtil dettes opløsning i juli 1945.

Adelaide giver nu husly for en vuggestue og en børnehave.

Morgenvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Lyngbyvejen nordgående til Hvilevej, spærret ved Lyngbyvejen.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Morgenvej er anlagt i 1930/31.

Ved udstykningen af en del af ”De Ibsen´ ske Grunde” blev vejene benævnt efter døgnets tider.

I 1936 overgik vejen til offentlig vej.
I 1974/75 blev kørebanen udvidet fra 5,0 meter til 5,7 meter.

Mosebuen

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Vangedevej 82 til Ericavej 28.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Mosebuen er anlagt i 1926/29.

Vejens navn er konstrueret og hentyder til vejens krumning syd om Nymosen.

I 1938 overgik strækningen på nordre Enggårds areal til offentlig vej.
I 1943 overgik den resterende del af vejen til offentlig vej.

Mosegårdsvej (Vangede Bygade - Fennevangen)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Vangede Bygade 108 til Folkevej 29.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Mosegårdsvej er anlagt i 1903.

Vejen er navngivet efter Mosegården i Vangede.

Mosegårdens agerjord lå nord for Nymosen, og strakte sig fra Vangede by til Buddinge skel, og vejen fra Vangede til Budding, den senere Mosegårdsvej, løb på langs gennem dens jorder.

I 1934 overgik strækningen fra Vangedevej til matr. nr. 31´s vestskel til offentlig vej, 215 meter. I 1949 overgik den resterende del af vejen til offentlig vej. 

I 1967/68 blev kørebanen udvidet fra 6,25 meter til 8,5 meter, på strækningen fra Folkevej til Sognevej.
I 1969/70 blev kørebanen udvidet fra 6,25 meter til 8,5 meter, på strækningen fra Vangede Bygade til Agertoften.

Der er stadig i dag små sideveje, som ligger som private fællesveje.

Mosegårdsvej (Fennevangen - Folkevej)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Vangede Bygade 108 til Folkevej 29.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Mosegårdsvej er anlagt i 1903.

Vejen er navngivet efter Mosegården i Vangede.

Mosegårdens agerjord lå nord for Nymosen, og strakte sig fra Vangede by til Buddinge skel, og vejen fra Vangede til Budding, den senere Mosegårdsvej, løb på langs gennem dens jorder.

I 1934 overgik strækningen fra Vangedevej til matr. nr. 31´s vestskel til offentlig vej, 215 meter. I 1949 overgik den resterende del af vejen til offentlig vej. 

I 1967/68 blev kørebanen udvidet fra 6,25 meter til 8,5 meter, på strækningen fra Folkevej til Sognevej.
I 1969/70 blev kørebanen udvidet fra 6,25 meter til 8,5 meter, på strækningen fra Vangede Bygade til Agertoften.

Der er stadig i dag små sideveje, som ligger som private fællesveje.

Mosegårdsvej (sideveje nr. 21/23, 25/27, 97/107)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Vangede Bygade 108 til Folkevej 29.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Mosegårdsvej er anlagt i 1903.

Vejen er navngivet efter Mosegården i Vangede.

Mosegårdens agerjord lå nord for Nymosen, og strakte sig fra Vangede by til Buddinge skel, og vejen fra Vangede til Budding, den senere Mosegårdsvej, løb på langs gennem dens jorder.

I 1934 overgik strækningen fra Vangedevej til matr. nr. 31´s vestskel til offentlig vej, 215 meter. I 1949 overgik den resterende del af vejen til offentlig vej. 

I 1967/68 blev kørebanen udvidet fra 6,25 meter til 8,5 meter, på strækningen fra Folkevej til Sognevej.
I 1969/70 blev kørebanen udvidet fra 6,25 meter til 8,5 meter, på strækningen fra Vangede Bygade til Agertoften.

Der er stadig i dag små sideveje, som ligger som private fællesveje.

Mosegårdsvænget

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Mosegårdsvej 66 til blind vej mod nord.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Mosegårdsvænget er anlagt i 1956/58.

Vejen er navngivet efter Mosegården i Vangede.

Mosegårdens agerjord lå nord for Nymosen og strakte sig fra Vangede by til Buddinge skel, og vejen fra Vangede til Budding, den senere Mosegårdsvej, løb på langs gennem dens jorder.

I 1961 overgik vejen til offentlig vej.

Mosehøjvej (Ordrup Have - Ordrupvej)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Vilvordevej 48 til Ordruphøjvej 9, til 4 og 13 tilkørsel fra Vilvordevej fra 6 og 17 tilkørsel fra Ordruphøjvej.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Mosehøjvej er anlagt omkring 1896.

Vejen er navngivet efter ejendommen ”Mosehøj” ved Ellemosen.

I 1946 overgik strækningen, fra Ordrupvej til Ordrup Have, til offentlig vej.
Den resterende del ligger som privat fællesvej.

Mosehøjvej (Vilvordevej - Ordrup Have)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Vilvordevej 48 til Ordruphøjvej 9, til 4 og 13 tilkørsel fra Vilvordevej fra 6 og 17 tilkørsel fra Ordruphøjvej.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Mosehøjvej er anlagt omkring 1896.

Vejen er navngivet efter ejendommen ”Mosehøj” ved Ellemosen.

I 1946 overgik strækningen, fra Ordrupvej til Ordrup Have, til offentlig vej. Den resterende del ligger som privat fællesvej.

Moselukket

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Mosegårdsvej 119 til Myrtoften, spærret ved Myrtoften.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Moselukket er anlagt i 1948/49.

Ved udstykningen af en del af Mosegårdens og Enggårdens arealer benyttedes en række udtryk fra ældre tiders landbrug, som sammensætning til vejnavne.

Munkegårdsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Vangedevej 202 til Dalstrøget 12.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Munkegårdsvej er anlagt i 1925/27.

Vejen er navngivet efter gården Munkegård. 

Efter den første udskiftning, delte gårdens første ejer, allerede i 1769, gården i Søndre Munkegård og Nordre Munkegård. 

Søndre Munkegård forblev i bondeeje indtil 1919, da jorderne blev overtaget af parcelforeningen ”Søndre Munkegårds Haveby” som derpå foretog en udstykning.

Den sidste ejer af Nordre Munkegård blev frøfirmaet I. E. Ohlsens Enke, der anlagde en forsøgsgård her. 

For at skaffe skoledækning for de stærkt voksende kvarterer i denne del af kommunen vedtog kommunalbestyrelsen, at opføre en skole på Nordre Munkegårds jorder, og foretog i dette øjemed ekspropriation af det fornødne areal. Opførelsen af Munkegårdsskolen, der er projekteret af arkitekt Arne Jacobsen, påbegyndtes i foråret 1953.

I 1935 overgik vejen til offentlig vej.
I 1974/75 blev kørebanen udvidet fra 5,0 meter til 6,4 meter.

Munkehøj

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Vangedevej 164 til blind vej mod vest.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Munkehøj er anlagt i 1960.

Vejen er navngivet efter efter det forlængs forsvundne oldtidminde Munkehøj.

I 1961 overgik vejen til offentlig vej.

Munkely

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Vangedevej 216 B til Søborg Hovedgade 32.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Munkely er anlagt i 1926.

Vejen er navngivet efter handelsgartneriet ”Munkely” ved Vangedevej.

I 1938 overgik vejen til offentlig vej.
I 1972/73 blev kørebanen udvidet fra 5,0 meter til 6,4 meter.

Mylius Erichsens Allé

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Lyngbyvejen 249 sydgående til Ellemosevej, spærret ved Ellemosevej.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Mylius Erichsens Vej er anlagt i 1911.

Omkring 1910 begyndte den første villabebyggelse på Havsgårdens jorder med 3 foreløbigt lukkede, vestgående veje.

To år tidligere var budskabet om Danmarksekspeditionens tragiske skæbne nået hertil, og de tre nye veje opkaldtes da efter de tre forskere Brøndlund, Hagen og Mylius Erichsen, der havde fundet døden i Grønlands ismarker. 

Vejene er senere forlænget over Højsgårdens jorder til Ellemosevej. En række person- og stednavne med tilknytning til Grønland er senere benyttet i navne på nyere veje i kvarteret.

I 1931 overgik vejen til offentlig vej.
I 1963/64 blev vejen lukket mod Ellemosevej.
I 1978 blev kørebanen udvidet fra 5,0 meter til 6,4 meter fra Ellemosevej til ud for nr. 24/27.

Myrtoften

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Mosegårdsvej 79 til blind vej mod syd.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Myrtoften er anlagt i 1947/49.

Ved udstykningen af en del af Mosegårdens og Enggårdens arealer benyttedes en række udtryk fra ældre tiders landbrug som sammensætning til vejnavne.

Nellikevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Levkøjvej 10 til Snerlevej blind ende fra Snerlevej mod nordvest.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Nellikevej er anlagt i 1923/24.

Vejen er navngivet efter, at vinhandler Peter Jørgensen m.fl. i 1899 havde overtaget Søgården og påbegyndt en udstykning af gårdens jorder. Da der indtil ejerskiftet havde været drevet handelsgartneri på ejendommen, valgte man at navngive de nyanlagte veje efter blomster og planter. 

I 1936 overgik vejen til offentlig vej.

Nerievej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Tranevænget til blind vej mod vest.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Nerievej er anlagt i 1929/30.

Ved udstykningen af jorderne, til den tidligere Taffelbays Avlsgård, mindedes man i vejnavnene det gartneri, der havde været drevet på ejendommen. Hertil har muligvis også bidraget den omstændighed, at Almevej på samme areal var anlagt allerede før århundredeskiftet.

I 1960 overgik vejen til offentlig vej.

Niels Andersens Vej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Tuborgvej 74 til Baunegårdsvej 48.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Niels Andersens Vej er anlagt omkring 1900. 

Vejen er opkaldt efter ejeren af Søholm, etatsråd Niels Andersen, der var formand for Gentofte Sogneråd 1889 – 1900.

Niels Andersen, født 11.9.1935 i Ydby, Thy. Død den 12.9.1917 på Søholm. Han etablerede sig i 1857 som entrepernør og af hans arbejder nævnes jernbanelinierne Hillerød-Fredensborg, Hillerød-Græsted, og Århus-Ryomgård. Desuden Helsingør Havn, tørdokken på Refshaleøen, Middelgrundsfortet. Bestred en række tillidsposter. 1889 - 1909 medlem af Kbh´s. Amtsråd.

I 1909 overgik vejen til offentlig vej.
I 1986 blev der anlagt cykelsti i vestsiden fra Kildegårdsvej til Baunegårdsvej.

Niels Steensens Vej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Ved Stadion til blind vej mod vest.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Niels Steensens Vej er anlagt i 1938 på kommunens areal.

Vejen er opkaldt efter lægen Niels Steensen med hentydning til det nærliggende Niels Steensens Hospital, fra 1989 Steno Diabetes Center.

Niels Steensen (1639 – 86)også kaldet Steno. latin: Nicolaus Steno, dansk anatom og geolog og teolog. Opdagede ørespytkirtelens udførelsesgang 1660. Udgav i Leiden en række anatomiske arbejder (1660 – 1664). I Italien store jordlagsundersøgelser. Steensen regnes for geologiens grundlægger. 

Gik 1667 over til katolsk tro og blev ivrig propagandist. Præsteviet 1675, derefter biskop i Hannover, Münster, Hamburg og Schwerin.

Anatomicus regius i København (1672 – 1674) Begravet i Firence. Anses for en af Damarks største naturforskere. Saligforklaret af pave Johannes Paul 2.i 1998

I 1957/58 udførte amtet en forlængelse fra Lyngbyvejen forbi Ungdomsboligerne, færdigt i 1960.

Noras Sidevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Norasvej 26 til blind vej mod syd.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Noras Sidevej er anlagt i 1900.

Vejen er opkaldt efter fru Eleonora Jacobsen gift med gårdejer Oluf Jacobsen, Skjoldgården, der påbegyndte udstykningen af grundene ca.1890.

I 1919 overgik vejen til offentlig vej.
I 1973/74 blev kørebanen udvidet fra 5,6 meter til 8,5 meter.

Norasvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Gyldenlundsvej 4 til Ordrup Jagtvej 104.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Norasvej er anlagt omkring 1893.

Vejen er opkaldt efter fru Eleonora Jacobsen gift med gårdejer Oluf Jacobsen, Skjoldgården, der påbegyndte udstykningen af grundene ca.1890.

I 1919 overgik vejen til offentlig vej.

Nordre Havnevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Strandvejen 280 til Kystvejen.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Nordre Havnevej er anlagt i 1973.

Tidligere Havnevej, Skovshoved.

Anlagt som offentlig vej

Nordvestvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Ordrup Jagtvej 34 til blind vej mod nordvest.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Nordvestvej er anlagt i 1901.

Vejen er formentlig navngivet efter sit forløb i nordvestlig retning.

Nybrovej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Vangedevej/Brogårdsvej til Lyngby.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Nybrovej er anlagt i 1937 – 1946/47 – 1962/63.

Vejen er navngivet efter vejens retning mod Nybro, over Mølleåen, mellem Bagsværd Sø og Lyngby Sø.

Indtil 1963 hed strækningen fra kommunegrænsen mod syd til motorringvejen - Stolpegårdsvej.

Vejen er anlagt som offentlig vej af kommune og amt.

Nymose Huse

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Mosegårdsvej 51 til blind vej mod syd.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Nymose Huse er anlagt i 1954/58.

Vejen er navngivet efter dens beliggenhed nord for Nymosen. Nymosen, hed for ca. 200 år siden Wildes Mose.

Nymosevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Vangedevej 92 til Mosebuen 25.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Nymosevej er anlagt i 1926/29.

Vejen er navngivet efter Nymosen, der for 200 år siden hed Wildes Mose.

I 1938 overgik vejen til offentlig vej. I 1967/68 blev kørebanen udvidet fra 5,0 meter til 6,4 meter.

Ny Ordrup Sideallé

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Ordrup Jagtvej 38 til Broholms Allé/Ordrup Station.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Ny Ordrup Sideallé er anlagt omkring 1896.

Vejen er navngivet efter sin placering, som sidevej fra Ordrup Jagtvej til Jernbanen. 

I 1929 overgik vejen til offentlig vej.

Nøddekrogen

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Fortunvej 29 til blind vej mod sydvest.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Nøddekrogen er anlagt i 1932/34.

Vejen er navngivet efter en ældre Nøddeplantage, som vejen på en strækning passerer.

I 1938 overgik vejen til offentlig vej.

Nørrebakken (Bakkevænget - blind ende)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Bakkevænget 21 til blind ende mod øst og vest.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Nørrebakken er anlagt i 1933/34 og i 1938/39.

Vejens navn er konstrueret med hentydning til beliggenheden nord for den tidligere Nordre Bakkegård.

I 1935 overgik vejen til offentlig vej.
I 1933/34 blev vejen anlagt øst for Bakkevænget.
I 1938/39 blev vejen anlagt vest for Bakkevænget.

Nørrebakken (resten)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Bakkevænget 21 til blind ende mod øst og vest.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Nørrebakken er anlagt i 1933/34 og i 1938/39.

Vejens navn er konstrueret med hentydning til beliggenheden nord for den tidligere Nordre Bakkegård.

I 1935 overgik vejen til offentlig vej.
I 1933/34 blev vejen anlagt øst for Bakkevænget.
I 1938/39 blev vejen anlagt vest for Bakkevænget.

Olaf Poulsens Vej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Hartmannsvej 62 til Bregnegårdsvej 14.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Olaf Poulsens Vej er anlagt før 1928.

Indtil da hed vejen Ludvig Holbergvej. I dag er vejen opkaldt efter kgl. skuespiller Olaf Poulsen(1849-1923), der var en fremragende Holbergfortolker.

I 1936 overgik vejen til offentlig vej.
I 1970/71 blev kørebanen udvidet fra 6,25 meter til 8,5 meter.

Ole Bruuns Vej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Jægersborg Allé 31 til Enighedsvej 28.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Ole Bruuns Vej er anlagt omkring 1888.

Vejen er opkaldt efter ejeren af Lindegården, Ole Bruun.

I 1918 overgik vejen til offentlig vej.

Ole Olsens Allé

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Baunegårdsvej 83 til Vemmetofte Allé 8.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Ole Olsens Allé er anlagt i 1929/30 – 1932/33.

Vejen er opkaldt efter generaldirektør Ole Olsen, Nordisk Film, der ejede Heslehøj, på hvis arealer vejen er anlagt.

Ole Olsen var filmproducent og generaldirektør. Han levede fra 1863 til 1943, og var en af dansk films flittigste pionerer og bidrog mere end nogen anden til, at skabe den danske filmindustri, som i de levende billeders barndom blev verdenskendt. 

Han startede sin karriere som vogterdreng, rejste derefter landet tyndt, hvor han på landets markeder optrådte med alle mulige attraktioner og han stiftede i 1897 Malmø Tivoli.

Han var den første i Skandinavien, der så filmens stor muligheder og omkring århundredeskiftet begyndte han, under beskedne forhold, at fremvise og handle med film.

I 1905 oprettede han Nordisk Films Kompagni, som fra studierne i Valby, med logoet den hvide isbjørn, blev verdenskendt.

En af de første film ”Løvejagten” blev optaget på den lille ø Elleore i Roskilde fjord. Den lille ø kom på verdenskortet ved den lejlighed. Der knytter sig en lille anekdote til øen. En flok sammensvorne, herunder en lærer fra Tåstrup Private Realskole, ”indtog” øen og oprettede her deres eget kongerige med latin og tysklærer, overlærer Leo Høegh Olsen som konge. Man havde sågar sit eget frimærke.

Fra den beskedne start i Valby udviklede Nordisk Films Kompagni sig til en verdens succes og utallige er de film der blev produceret her. Ole Olsen var indtil 1924 henholdsvis formand og næstformand for selskabet.

Ole Olsen var også kendt som en af Danmarks største samlere og kendere af kunstindustri . Han udgav erindringsbogen ”Filmen eventyr og mit eget” (1940) samt kunstbogen om sine samlinger ”Ole Olsens collection”

I 1954 overgik vejen til offentlig vej.  

Onsgårds Tværvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Onsgårdsvej 4 til Strandparksvej 3.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Onsgårds Tværvej er anlagt i 1903. 

Vejen er navngivet efter Onsgården som blev navngivet efter bronzealder højen Onshøj, der lå på Onsstykkerne lige ved skellet mod Øregård.

Gården blev i 1824 delt i to næsten lige store gårde, nemlig Søndre og Nordre Onsgård. Gårdejerne supplerede deres indtægter ved, at modtage sommergæster fra København, og omkring midten af 1800 tallet boede Niels W. Gade på Søndre Onsgård og det anses for sikkert at ”Brudevalsen” er blevet til her. Søndre Onsgård blev solgt og nedrevet i 1908.

På nordre Onsgård udspandt der sig i slutningen af 1800 – tallet sig et meget livligt, og for den tid usædvanligt liv på en almindelig bondegård. Børnenes skole- og legekammerater samledes om sommeren til spændende friluftlege og om vinteren til morsomme komedieaftener.

Gårdejeren, Peter Lemche var en habil forfatter, der selv skrev komedierne, og til alle mulige lejligheder rystede han sange ud af ærmet. En lille sangs tilblivelseshistorie skal her fortælles.

Der havde en aften været selskab på Nordre Onsgård, og gæsterne var i færd med at bryde op. Ude i entréen stod skolebestyrer Ole Jacobsen fra Ordrup med frakken på og paraplyen under armen. Spontant kom det fra Peter Lemche: ”Den lille Ole med paraplyen kender alle små børn i byen.” Dagen efter gjorde han sangen færdig og ved den næste komedieaften, den 22. dec. 1873, blev den foredraget af hans treårige niece Margrethe Speerschneider, der var iført hvid skjorte, gul nissehue og naturligvis havde en sprøjte under armen. ”Den lille Ole ” havde selv leveret melodien.

Peter Lemche var i to perioder medlem af Gentofte sogneråd og et meget interesseret medlem af skolekommisionen. Med hans død i 1901 var Nordre Onsgårds saga ude og to år efter blev bygninger nedrevet.

I 1971 overgik vejen til offentlig vej.  
I 1970/71 blev kørebanen udvidet fra 5,0 meter til 6,4 meter.

Onsgårdsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Strandvejen 98 til Blind vej til Øresund.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Onsgårdsvej er anlagt omkring 1888.

Vejen er navngivet efter Onsgården, som blev navngivet efter bronzealder højen Onshøj, der lå på Onsstykkerne lige ved skellet mod Øregård.

Gården blev i 1824 delt i to næsten lige store gårde, nemlig Søndre og Nordre Onsgård. Gårdejerne supplerede deres indtægter ved at modtage sommergæster fra København og omkring midten af 1800 tallet boede Niels W. Gade på Søndre Onsgård og det anses for sikkert at ”Brudevalsen” er blevet til her. Søndre Onsgård blev solgt og nedrevet i 1908.

På nordre Onsgård udspandt der sig i slutningen af 1800 – tallet sig et meget livligt og for den tid usædvanligt liv på en almindelig bondegård. Børnenes skole- og legekammerater samledes om sommeren til spændende friluftlege og om vinteren til morsomme komedieaftener. Gårdejeren, Peter Lemche var en habil forfatter, der selv skrev komedierne, og til alle mulige lejligheder rystede han sange ud af ærmet. En lille sangs tilblivelseshistorie skal her fortælles. 

Der havde en aften været selskab på Nordre Onsgård, og gæsterne var i færd med at bryde op. Ude i entréen stod skolebestyrer Ole Jacobsen fra Ordrup med frakken på og paraplyen under armen. Spontant kom det fra Peter Lemche: ”Den lille Ole med paraplyen kender alle små børn i byen.” Dagen efter gjorde han sangen færdig og ved den næste komedieaften, den 22. dec. 1873, blev den foredraget af hans treårige niece Margrethe Speerschneider, der var iført hvid skjorte, gul nissehue og naturligvis havde en sprøjte under armen. ”Den lille Ole ” havde selv leveret melodien.

Peter Lemche var i to perioder medlem af Gentofte sogneråd, og et meget interesseret medlem af skolekommisionen. Med hans død i 1901 var Nordre Onsgårds saga ude og to år efter blev bygninger nedrevet. 

I 1910 overgik vejen til offentlig vej.
I 1970/71 blev kørebanen udvidet fra 6,0 meter til 8,0 meter. 

Ordrupdalvej (Ordruphøjvej - Skovgårdsvej)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Ordruphøjvej 14 til Henriettevej 27.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Ordrupdalvej er anlagt i 1934/35.

Vejen er navngivet efter Ordrupdal, den tidligere avlsgård til ejendommen Ordruphøj, som kan spores tilbage til 1798, da groshandler i København Peter Erichsen, på en del af Skovgårdens jorder lod opføre et lille landsted på bakken nord for Ordrup by. 

1804 skiftede ejendommen, i forbindelse med et ejerskifte, navn fra det oprindelige Conradshøj til Ordruphøj.

1860 kom ejendommen i familien Berlings besiddelse. Kammerherre Carl Berling var svagelig og døde på en rejse til Palestina. Hans båre blev ført hjem til Danmark og gravsat i et gravkapel, som kammerherreinden havde ladet indrette i den gamle Bauleshøj i haven ved Ordruphøj.

Fru Berling blev boende på Ordruphøj, hvor hun kort tid efter sin mands død ansatte en ung løjtnant, Louis Pio, som huslærer for sine to sønner. 

Louis Pio var en kendt socialistisk agitator, der om dagen underviste de to drenge, og om natten skrev ledende artikler til det af ham nystiftede blad ”Socialisten” På trods af de politiske modsætninger beholdt hun Louis Pio indtil hun i 1871 fik drengen på jesuiterkollegiet i Feldkirch.

I 1946 overgik vejen til offentlig vej.  

Ordrupdalvej (resten)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Ordruphøjvej 14 til Henriettevej 27.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Ordrupdalvej er anlagt i 1934/35.

Vejen er navngivet efter Ordrupdal, den tidligere avlsgård til ejendommen Ordruphøj, som kan spores tilbage til 1798, da groshandler i København Peter Erichsen, på en del af Skovgårdens jorder lod opføre et lille landsted på bakken nord for Ordrup by. 

1804 skiftede ejendommen, i forbindelse med et ejerskifte, navn fra det oprindelige Conradshøj til Ordruphøj.

1860 kom ejendommen i familien Berlings besiddelse. Kammerherre Carl Berling var svagelig og døde på en rejse til Palestina. Hans båre blev ført hjem til Danmark og gravsat i et gravkapel, som kammerherreinden havde ladet indrette i den gamle Bauleshøj i haven ved Ordruphøj.

Fru Berling blev boende på Ordruphøj, hvor hun kort tid efter sin mands død ansatte en ung løjtnant, Louis Pio, som huslærer for sine to sønner. 

Louis Pio var en kendt socialistisk agitator, der om dagen underviste de to drenge, og om natten skrev ledende artikler til det af ham nystiftede blad ”Socialisten” På trods af de politiske modsætninger beholdt hun Louis Pio indtil hun i 1871 fik drengen på jesuiterkollegiet i Feldkirch.

I 1946 overgik vejen til offentlig vej.  

Ordrupgårdvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Skovgårdsvej 47 til blind vej mod vest.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Ordrupgårdvej er anlagt i 1938/40.

Vejen er navngivet efter ejendommen Ordrupgård, tidligere Skovhuset under Skovgården. 

Ordrupgård blev i 1918 opført af etatsråd Wilhelm Hansen, og på dette sted skabte han gennem årrene en udsøgt og anerkendt samling af nyere fransk kunst.

Efter etatsrådsindens død er samlingen, sammen med ejendommen, i 1952 modtaget som gave af den danske stat.

Ordrup Have

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Mosehøjvej 18 til blind vej mod vest.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Ordrup Have er anlagt i 1957/58.

Vejnavnet må formodes, at hentyde til vejens forløb gennem et større, ældre haveareal.

I 1960 overgik vejen til offentlig vej.

Ordruphøjvej (Ordrupvej - Skovgårdsvej)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Ordrupvej 114 til Skovgårdsvej 39.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Ordruphøjvej er anlagt før 1911.

indtil da hed vejen Asylvej. Vejen er navngivet efter kammerherre Berlings ejendom, Ordruphøj.

Ordruphøj kan spores tilbage til 1798 da groshandler i København Peter Erichsen, på en del, af Skovgårdens jorder lod opføre et lille landsted på bakken nord for Ordrup by.

1804 skiftede ejendommen, i forbindelse med et ejerskifte, navn fra det oprindelige Conradshøj til Ordruphøj.

1860 kom ejendommen i familien Berlings besiddelse. Kammerherre Carl Berling var svagelig og døde på en rejse til Palestina. Hans båre blev ført hjem til Danmark og gravsat i et gravkapel som kammerherreinden havde ladet indrette i den gamle Bauleshøj i haven ved Ordruphøj.

Fru Berling blev boende på Ordruphøj, hvor hun kort tid efter sin mands døde ansatte en ung løjtnant, Louis Pio, som huslærer for sine to sønner. 

Louis Pio var en kendt socialistisk agitator, der om dagen underviste de to drenge og om natten skrev ledende artikler til det af ham nystiftede blad ”Socialisten” På trods af de politiske modsætninger beholdt hun Louis Pio indtil hun i 1871 fik drengen på jesuiterkollegiet i Feldkirch.

I 1934 overgik strækningen fra Ordrupvej til 63 meter mod øst til offentlig vej.
I 1934 blev vejen udvidet fra Ordrupvej til Asylet og fra Berlingsbakke til Skovgårdsvej. 
I 1940 overgik den resterende del af vejen til offentlig vej.

Ordruphøjvej (sidevej Ordrupvej til nr. 5)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Ordrupvej 114 til Skovgårdsvej 39.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Ordruphøjvej er anlagt før 1911.

indtil da hed vejen Asylvej. Vejen er navngivet efter kammerherre Berlings ejendom, Ordruphøj.

Ordruphøj kan spores tilbage til 1798 da groshandler i København Peter Erichsen, på en del, af Skovgårdens jorder lod opføre et lille landsted på bakken nord for Ordrup by.

1804 skiftede ejendommen, i forbindelse med et ejerskifte, navn fra det oprindelige Conradshøj til Ordruphøj.

1860 kom ejendommen i familien Berlings besiddelse. Kammerherre Carl Berling var svagelig og døde på en rejse til Palestina. Hans båre blev ført hjem til Danmark og gravsat i et gravkapel som kammerherreinden havde ladet indrette i den gamle Bauleshøj i haven ved Ordruphøj.

Fru Berling blev boende på Ordruphøj, hvor hun kort tid efter sin mands døde ansatte en ung løjtnant, Louis Pio, som huslærer for sine to sønner. 

Louis Pio var en kendt socialistisk agitator, der om dagen underviste de to drenge og om natten skrev ledende artikler til det af ham nystiftede blad ”Socialisten” På trods af de politiske modsætninger beholdt hun Louis Pio indtil hun i 1871 fik drengen på jesuiterkollegiet i Feldkirch.

I 1934 overgik strækningen fra Ordrupvej til 63 meter mod øst til offentlig vej.
I 1934 blev vejen udvidet fra Ordrupvej til Asylet og fra Berlingsbakke til Skovgårdsvej. 
I 1940 overgik den resterende del af vejen til offentlig vej.

Ordrup Jagtvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Hvidørevej 37 til Jægersborg Allé/Skov.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Ordrup Jagtvej er anlagt før 1900.

Indtil da har vejen heddet Grøndalslund og Jægersborg Allé. Vejnavnet er formentligt valgt, da vejen oprindeligt blev anlagt som forbindelsesvej mellem Charlottenlund Skov og Jægersborg Dyrehave, med henblik på færdsel ved kongelige jagter.

I 1900 overgik vejen til offentlig vej.   I 1969/70 blev kørebanen udvidet fra 8,0 meter til 10,0 meter fra Jægersborg Allé til Traverbanevej.

I 1977 blev kørebanen indsnævret fra 7,5 meter til 6,25 meter på strækningen Hyldegårdsvej til Traverbanevej, og der blev anlagt cykelsti på den vestlige strækning.

Ordrupvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Hvidørevej 47 til Femvejen.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Ordrupvej er anlagt omkring 1850.

Oprindeligt hed vejen Ordrupgade. Vejen gennem Ordrup by fra Lindegårdsvej til Hyldegårdsvej.

I 1868 overgik vejen til offentlig vej.

I 1983/84 blev der anlagt cykelsti fra Femvejen til Schioldannsvej/Clarasvej i begge vejsider.

Ordrup Vænge

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Ordrupvej 30 til Schimmelmannsvej 35.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Ordrup Vænge er anlagt i 1968. 

Vejens navn er konstrueret og hentyder til beliggenheden som sidevej til Ordrupvej.

Ordrupvej er anlagt omkring 1850. Oprindeligt hed vejen Ordrupgade. Vejen gennem Ordrup by fra Lindegårdsvej til Hyldegårdsvej.

I 1868 overgik vejen til offentlig vej.

Parkovsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Høeghsmindevej/Smakkegårdsvej til Bernstorffsvej 179.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Parkovsvej er anlagt i 1934/36.

Vejen er opkaldt efter Gentofte Kommunes første borgmester oberst Hans Peter Parkov 1857 – 1934.

Gennem sine 25 år som sognerådsformand arbejdede han på, at Gentofte skulle få købstadslignende status. Det lykkedes i i 1934, hvor han blev valgt som borgmester, men han døde efter kun 10 dage på posten. 

I 1934/35 blev strækningen fra Vældegårdsvej til Tagesbakke anlagt og senere overtaget i 1937. I samme periode blev vejen også anlagt på Maltegård.

I 1971 blev Parkovsvej 55A til 59B overtaget til offentlig vej.

Parkvænget

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Maglemosevej 12 til Viggo Rothes Vej blind ende fra Viggo Rothesvej mod nord.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Parkvænget er anlagt i 1929/30.

Vejens navn er konstrueret uden tilknytning.

I 1932 overgik vejen til offentlig vej.  

Philip Heymans Allé

Faktuelle vejdata:
Overtaget 5. august 2015

Vejnavnets oprindelse og historie:
Vejen er opført i 1992. Philip Wullf Heyman (1837-1893) var en af grundlæggerne af Tuborgs Fabrikiker. Han indtrådte som bestyrelsesformand i 1880 og sad indtil sin død som direktør i Tuborgs Fabrikker.

Philip Heymans Allé

Faktuelle vejdata:
Overtaget 31. juli 2015

Vejnavnets oprindelse og historie:

Phistersvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Strandvejen 213 til Bregnegårdsvej.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Phistersvej er anlagt i 1899/1901. 

Vejen er opkaldt efter skuespilleren Ludvig Phister(1807-1896).Han var mest kendt som Holberg fortolker.

En række skuespillere og skuespillerinder var gennem en periode i sidste halvdel af forrige århundrede stamgæster på Constatia om sommeren. Dette mindedes ved navngivningen af kvarterets veje.

I 1910 overgik vejen til offentlig vej.

Plantagevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Fuglegårdsvænget 6 til Vangedevej 123.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Plantagevej er anlagt i 1923/24.

Vejen er navngivet efter den frugtplantage, som tilhørte gartnerne Hansen og Bonne, hvorigennem vejen blev ført.

I 1936 overgik strækningen fra Vangedevej til 427 meter mod øst til offentlig vej.
I 1945 overgik den resterende del af vejen til offentlig vej.

Plantevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Vangedevej 218 til Søborg Hovedgade 24.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Plantevej er anlagt i 1935/37. 

Vejen er navngivet efter det på stedet liggende handelsgartneri som tilhørte gartner Kellerup.

I 1965 overgik vejen til offentlig vej.

Polarvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Godhavnsvej 12 til Ellemosevej, spærret ved Ellemosevej.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Polarvej er anlagt i 1928/29 og 1937/38. 

Omkring 1910 begyndte den første villabebyggelse på Havsgårdens jorder med 3 foreløbigt lukkede, vestgående veje.

To år tidligere var budskabet om Danmarksekspeditionens tragiske skæbne nået hertil og de tre nye veje opkaldtes da efter de tre forskere Brøndlund, Hagen og Mylius Erichsen, der havde fundet døden i Grønlands ismarker. Vejene er senere forlænget over Højsgårdens jorder til Ellemosevej. En række person- og stednavne med tilknytning til Grønland er senere benyttet i navne på nyere veje i kvarteret.

I 1928/29 blev strækningen fra Godhavnsvej til Højsgårds Allé anlagt.
I 1931 overgik strækningen fra Godhavnsvej til Højsgårds Allé til offentlig vej.
I 1937/38 blev strækningen fra Ellemosevej til Højsgårds Allé anlagt.
I 1950 overgik den resterende del af vejen til offentlig vej.
I 1963/64 blev vejen lukket mod Ellemosevej.
I 1976 blev kørebanen udvidet fra 5,0 til 6,4 meter på strækningen fra Ellemosevej til Højsgårds Allé.

Paul-Petersens Vej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Brogårdsvej til Kirketorvet spærret ved Brogårdsvej.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Paul-Petersens Vej er anlagt før 1920.

Indtil 1928 hed vejen Gentofte Stationsvej og efterfølgende Gentoftegade indtil 1969. Vejen er opkaldt efter arkitekt, oberstløjtnant Aage Paul-Petersen (1882-1953), medlem af Gentofte Kommunalbestyrelse 1952 – 53.

I 1926 overgik vejen til offentlig vej.
I 1981 blev vejen lukket ved Gentoftegade.

Poppelhøj

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Havsgårdsvej 19 til Ellemosevej, spærret ved Ellemosevej.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Poppelhøj er anlagt i 1923/24, 1928/29 og 1937/38.

Ved udstykningen af Havsgårdens sydlige jorder blev vejene navngivet efter skovtræer.

I 1923/24 blev strækningen mellem Havsgårdsvej til Ellebakken anlagt.
I 1925 overgik strækningen fra Havsgårdsvej til Ellebakken til offentlig vej.
I 1928/29 blev strækningen mellem Højsgårds Allé til Ellebakken anlagt.
I 1931 overgik strækningen fra Højsgårds Allé til Ellebakken til offentlig vej.
I 1937/38 blev den sidste strækning mellem Ellemosevej og Højsgårds Allé anlagt.
I 1950 overgik den resterende del af vejen til offentlig vej.
I 1967/68 blev kørebanen udvidet fra 5,0 til 6,4 meter.

Prs. Alexandrines Allé

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Jægersborg Allé 47 til Enighedsvej 36.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Prinsesse Alexandrines Allé er anlagt omkring 1898. 

Vejen er opkaldt efter Prinsesse Alexandrine, der i 1898 var blevet gift med Prins Christian, der senere blev Kong Christian X (1912 – 1947). Hun blev dronning i 1912 og moder til Frederik den IX og arveprins Knud

I 1920 overgik vejen til offentlig vej.
I 1970/71 blev kørebanen udvidet fra 6,25 til 8,5 meter.

Prins Valdemars Vej (Ermelundsvej - Smakkehøj)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Ermelundsvej 26 til Søndersøvej 5.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Prins Valdemars Vej er anlagt i 1935/36 og 1937/38.

Vejen er opkaldt efter prins Valdemar af Danmark.(1858-1939). Han var yngste søn af Christian IX og Dronnig Louise. Han blev admiral i 1918 og fik fra 1906 ejendomsret over Bernstorff Slot og blev den sidse kongelige ejer. 

I 1935/36 blev strækningen fra Ermelundsvej til Enemarksvej anlagt.
I 1935 overgik strækningen fra Ermelundsvej til Enemarksvej til offentlig vej.
I 1937/38 blev strækningen fra Enemarksvej til Søndersøvej anlagt på offentlig grund.

Prins Valdemars Vej (resten)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Ermelundsvej 26 til Søndersøvej 5.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Prins Valdemars Vej er anlagt i 1935/36 og 1937/38.

Vejen er opkaldt efter prins Valdemar af Danmark.(1858-1939). Han var yngste søn af Christian IX og Dronnig Louise. Han blev admiral i 1918 og fik fra 1906 ejendomsret over Bernstorff Slot og blev den sidse kongelige ejer. 

I 1935/36 blev strækningen fra Ermelundsvej til Enemarksvej anlagt.
I 1935 overgik strækningen fra Ermelundsvej til Enemarksvej til offentlig vej.
I 1937/38 blev strækningen fra Enemarksvej til Søndersøvej anlagt på offentlig grund.

Prins Axels Vej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Ved Slotshaven 6 til blind vej mod sydøst.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Prins Axels Vej er anlagt i 1980.

Vejen er opkaldt efter prins Axel.
Prins Axel var søn af prins Valdemar og prinsesse Marie. Han fungerede som erhvervsmand bl.a. direktør i ØK og spillede en betydelig rolle i dansk luftfart.

Prins Axels ejendom ”Bernstorffshøj” ligger ganske tæt ved Bernstorffparken.

Vejen er privat fællesvej.

På Højden

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Barsehøj 6 til Niels Andersens Vej 47.

Vejnavnets oprindelse og historie:

På Højden er anlagt i 1929/31.

Vejen er navngivet efter sit forløb over de høje dele af Bjerregårdens tidligere jorder.

I 1939 overgik vejen til offentlig vej.
I 1971/72 blev kørebanen udvidet fra 5,0 til 6,4 meter.

Rakelsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Esthersvej 39 til Rebekkavej 36.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Rakelsvej er anlagt i 1901/02. 

Indtil 1928 hed vejen Skt. Pouls Vej. Da C.L. Ibsen i slutningen af halvfemserne udstykkede sine arealer vest for Hellerup Station, gav han vejene navne efter bibelske kvinder.

Vejen er overgået til offentlig vej, formentligt i 30´erne.

Ranunkelvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Gentoftegade 103 til Begoniavej 16.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Ranunkelvej er anlagt i 1923/24.

Vejen er navngivet efter at vinhandler Peter Jørgensen m.fl. i 1899 havde overtaget Søgården og påbegyndt en udstykning af gårdens jorder. Da der indtil ejerskiftet havde været drevet handelsgartneri på ejendommen, valgte man at navngive de nyanlagte veje efter blomster og planter.

I 1949 overgik vejen til offentlig vej.
I 1973/74 blev kørebanen udvidet fra 5,0 til 6,4 meter.

Ravnekærsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Vangedevej 194 til Dalstrøget 20.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Ravnekærsvej er anlagt i 1925/26.

Vejen er navngivet efter Ravnekærsgader i Munkehøjsvangen. Dette kær skal næppe søges på Vangedes jorder.

I 1935 overgik vejen til offentlig vej.
I 1974/75 blev kørebanen udvidet fra 5,0 til 6,4 meter.

Rebekkavej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Tuborgvej (Kbh.) til Hellerupvej 43, spærret ved Hellerupvej.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Rebekkavej er anlagt i 1921.

Vejen er opkaldt efter den jødiske kvinde Rebekka i Det gl. Testamente. Da C. L. Ibsen i slutningen af halvfemserne udstykkede sine arealer vest for Hellerup Station, gav han vejene navne efter bibelske kvinder.

Vejen er overgået til offentlig vej, formentligt i 30´erne.
I 1967/68 blev vejen lukket mod Hellerupvej.

Resedavej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Lyngbyvej 336 nordgående til Begoniavej 2.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Resedavej er anlagt omkring 1917-1921.

Vejen er navngivet efter, at vinhandler Peter Jørgensen m.fl. i 1899 havde overtaget Søgården og påbegyndt en udstykning af gårdens jorder. Da der indtil ejerskiftet havde været drevet handelsgartneri på ejendommen, valgte man at navngive de nyanlagte veje efter blomster og planter.

I 1949 overgik vejen til offentlig vej.
I 1972/73 blev kørebanen udvidet fra 5,6 til 6,4 meter.

Ribisvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Søgårdsvej 7 til Gentoftegade 74.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Ribisvej er anlagt i 1925/26.

Vejen er navngivet efter at vinhandler Peter Jørgensen m.fl. i 1899 havde overtaget Søgården og påbegyndt en udstykning af gårdens jorder. Da der indtil ejerskiftet havde været drevet handelsgartneri på ejendommen, valgte man at navngive de nyanlagte veje efter blomster og planter.

Planten hedder egentlig Ribes, men vejnavnet er her og andre steder blevet till Ribis.

I 1935 overgik vejen til offentlig vej.

Richelieus Allé

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra A. N. Hansens Allé 35 til Høyrups Allé 34.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Richelieus Allé er anlagt i 1906. 

Vejen er opkaldt efter admiral Andreas du Plessis de Richelieu (i Thailand) . Landtingsmand og direktør, der bl. a. sad i Slangerupbanens bestyrelse.

I 1958 overgik vejen til offentlig vej. 
I 1967/68 blev kørebanen udvidet fra 6,25 til 8,5 meter.

Ridebanevang

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Skjoldagervej 32 til Jægersborg Allé 183.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Ridebanevang er anlagt i 1944/45 og 1946/47.

Vejen er navngivet efter den gamle benævnelse på den vestligste af vangene ved Jægersborg.

I 1949 overgik vejen til offentlig vej.

Ridehusvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Maltegårdsvej 10 til Parkovsvej 42.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Ridehusvej er anlagt i 1936/37.

Vejen er navngivet efter Sportsrideskolen på Maltegårdsvej.

I 1948 overgik vejen til offentlig vej. 

Rosavej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Damgårdsvej 4 til blind vej mod nord.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Rosavej er anlagt i 1923/25.

Vejen er opkaldt efter fru Rosa Brasen, gift med forpagter Georg Brasen på Damgården.

I 1938 overgik vejen til offentlig vej. 

Vejen har oprindeligt været en del af Damgårdsvej.

Rosenfeldt Allé

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Baunegårdsvej 45 til Bregentved Allé 20.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Rosenfeldt Allé er anlagt i 1912.

Ved udstykningen af Baunegårdens jorder valgte man, at navngive vejene efter sjællandske herregårde.

I 1932 overgik vejen til offentlig vej.

Rosenstandsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Jægersborg Allé 68 til Ordrupvej 145.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Rosenstandsvej er anlagt i 1928.

Indtil 1927 hed vejen Sopfievej. Vejen er opkaldt efter kabinetssekretær F. V. F. Rosenstand, der ejede nr. 5 på vejen, som han beboede om sommeren.

I 1935 overgik vejen til offentlig vej. 
I 1972/73 blev kørebanen udvidet fra 6,25 til 8,5 meter.

Sidevejen Rosenstandsvej 12-42 er dog privat fællesvej.

Rosenstandsvej (sidevej nr. 12 - 42)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Jægersborg Allé 68 til Ordrupvej 145.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Rosenstandsvej er anlagt i 1928.

Indtil 1927 hed vejen Sopfievej. Vejen er opkaldt efter kabinetssekretær F. V. F. Rosenstand, der ejede nr. 5 på vejen, som han beboede om sommeren.

I 1935 overgik vejen til offentlig vej. 
I 1972/73 blev kørebanen udvidet fra 6,25 til 8,5 meter.

Sidevej Rosenstandsvej 12-42 er dog privat fællesvej.

Rosenvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Søgårdsvej 15 til Bregnevej 22.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Rosenvej er anlagt i 1903.

Vejen er navngivet efter, at vinhandler Peter Jørgensen m.fl. i 1899 havde overtaget Søgården og påbegyndt en udstykning af gårdens jorder. Da der indtil ejerskiftet havde været drevet handelsgartneri på ejendommen, valgte man at navngive de nyanlagte veje efter blomster og planter. 

1935 overgik vejen til offentlig vej.
I 1965/66 blev kørebanen udvidet fra 5,75 til 8,5 meter.

Ruthsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Rebekkavej (Kbhvn.) til Rygårds Allé.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Ruthsvej er anlagt i 1918.

Vejen er opkaldt efter den jødiske kvinde Ruth i Det gl. Testamente. Da C. L. Ibsen i slutningen af halvfemserne udstykkede sine arealer vest for Hellerup Station, gav han vejene navne efter bibelske kvinder.

I 1918 overgik vejen til offentlig vej.

Rygårdsvænget

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Rebekkavej 57 til Rygårds Allé 21.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Rygårdsvænget er anlagt i 1969. 

Vejen er navngivet efter Rygården. 

J.H.E. Bernstorff skænkede sin godsforvalter Torkel Baden Rygården for hans indsats under gennemførelsen af de store landboreformer på Bernstorff gods.

En af de sidste ejere af Rygård, baron Carl Vilhelm Emil Knuth forsøgte, da udstykning i Hellerup begyndte at tage fart, at starte et salg af Rygårdens jorder og lod i 1891 en del af Rygårds alle anlægge. Udstykningen lykkedes først da C.L. Ibsen købte ejendommen.

C.L. Ibsen påbegyndte byggemodningen af arealerne i 1907, men frem til 1916 havde han kun solgt få parceller, da han holdt igen med grundsalget. Herunder havde han afgivet areal til anlæg af Hellerup Kirkegård, samt solgt Rygårds hovedbygning til overretssagfører Johannes Werner.

Johannes Werner boede på Rygården indtil 1930, hvorefter den Katolske Stiftelse overtog ejendommen og indrettede det til ” Assumptionsklosteret Rygård ”, samt en kostskole og opførte som en nordfløj den katolske Sct. Therese kirke, hvortil der blev anlagt en lille kirkegård for menigheden.

I 1969 overgik vejen til offentlig vej.

Rygårds Allé

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Henningsens Allé 17 til Københavns Kommune.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Rygårds Allé er anlagt i 1901.

Vejen er navngivet efter Rygården ved Bernstorffsvej. Oprindelig kun vejstykket mellem Hellerupvej og Henningsens Allé, fra 1911 tillige den mod syd gående del, der hidtil havde heddet Rygårds Hovedallé. 

J.H.E. Bernstorff skænkede sin godsforvalter Torkel Baden Rygården for hans indsats under gennemførelsen af de store landboreformer på Bernstorff gods. 

En af de sidste ejere af Rygård, baron Carl Vilhelm Emil Knuth forsøgte, da udstykning i Hellerup begyndte at tage fart, at starte et salg af Rygårdens jorder og lod i 1891 en del af Rygårds alle anlægge. Udstykningen lykkedes først da C. L. Ibsen købte ejendommen.

C. L. Ibsen påbegyndte byggemodningen af arealerne i 1907, men frem til 1916 havde han kun solgt få parceller, da han holdt igen med grundsalget. Herunder havde han afgivet areal til anlæg af Hellerup Kirkegård, samt solgt Rygårds hovedbygning til overretssagfører Johannes Werner.

Johannes Werner boede på Rygården indtil 1930, hvorefter den Katolske Stiftelse overtog ejendommen og indrettede det til ” Assumptionsklosteret Rygård ”, samt en kostskole, og opførte som en nordfløj den katolske Sct. Therese kirke, hvortil der blev anlagt en lille kirkegård for menigheden.

I 1918 overgik strækningen fra Hellerupvej til Tuborgvej til offentlig vej.  
I 1922 overgik strækningen fra Tuborgvej til Søholms skel til offentlig vej.
I 1828 overgik strækningen fra Søholms skel til kommunegrænsen til offentlig vej.
I 1932 overgik strækningen fra Hellerupvej til Henningsens Allé til offentlig vej.
I 1922/23 blev vejen anlagt fra Lundegårdsvej til kommunegrænsen.

Rypevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Løvsangervej 5 til Ingeborgvej 32.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Rypevej er anlagt i 1917.

Ved udstykningen af Høeghsmindes jorder fik vejene fuglenavne.

I 1933 overgik vejen til offentlig vej.

Ryvangs Allé

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Svanemøllevej (Kbhvns. kommune) til Hellerupvej.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Ryvangs Allé er anlagt i 1928.

Fik sit navn som en forlængelse af den del der er beliggende i København.

Indtil 1888 hed vejen fra Hellerupvej til Stationspladsen – Hellerup Stationsvej.
Indtil 1908 hed vejen fra Stationspladsen til kommunegrænsen – Fengersvej.
Indtil 1928 hed vejen Posthusvej.Vejen har fra sin begyndelse været offentlig.

I 1969/70 blev fodgængertunnelen ved Hellerup Station anlagt og åbnet den 2.10.1969.

Ræveskovsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Niels Steensens Vej 21 til blind vej mod syd.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Ræveskovsvej er anlagt omkring 1906-1914.

Vejen er navngivet efter Ræveskovsbakken nord vest for Gentofte Sø.

I 1940 overgik vejen til offentlig vej. 
I 1957/58 udførte amtet en lukning ved Lyngbyvej og en ny forbindelse til Niels Steensens Vej.

Rødstensvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Dyssegårdsvej 26 til Teglværksbakken 29.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Rødstensvej er anlagt i 1928.

Vejens navn er konstrueret uden egentlig tilknytning.

I 1936 overgik vejen til offentlig vej.
I 1973/74 blev kørebanen udvidet fra 5,0 til 6,4 meter.

Røntoftevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Vangedevej 193 til Sønderengen 60 blind ende fra Sønderengen mod øst.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Røntoftevej er anlagt i 1925/26. 

Vejens navn er konstrueret uden egentlig tilknytning.

I 1937 overgik Hulegårdens nye Villakvarter til offentlig vej, fra Vangedevej og ca. 350 meter mod øst.
I 1939 overgik den resterende del af vejen til offentlig vej.   

Rørskærsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Vangedevej 110 til Mosebuen 39.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Rørskærsvej er anlagt i 1929/30.

Navnet hentyder til mosearealerne ved kommunegrænsen mod Gladsaxe.

I 1943 overgik vejen til offentlig vej.  

Rørsøvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Ørnekulsvej 19 til blind vej mod sydvest.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Rørsøvej er anlagt i 1935/36.

Vejen er navngivet efter en lille dam på Ordruphøjs arealer. Her indplantede kammerherre Berling varieteten coarctata af planten tagrør, som han havde hjembragt fra sine rejser. Dammen blev herefter kaldt Rørsøen.

I 1951 overgik vejen til offentlig vej.

Rådhusvej (Jægersborg Allé - L. E. Bruuns Vej)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Jægersborg Allé 3 til Ejvindsvej blind ende fra L. E. Bruuns Vej til Eivindsvej.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Rådhusvej er anlagt før 1913.

Indtil da hed vejen Gothaabsvej. Vejen er navngivet efter Gentofte Kommunes første rådhus, opført 1903.

I 1911 overgik strækningen fra Enighedsvej til L. E. Bruuns Vej til offentlig vej.
I 1921 overgik strækningen fra L. E. Bruuns Vej til offentlig vej.
I 1929 overgik strækningen fra Jægersborg Allé til Enighedsvej til offentlig vej.
I 1933/34 blev vejen udvidet fra Alléen til stationspladsen.
I 1943/44 blev vejen udvidet fra L. E. Bruuns Vej til Enighedsvej.

Rådhusvej (L. E. Bruuns Vej - blind ende)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Jægersborg Allé 3 til Ejvindsvej blind ende fra L. E. Bruuns Vej til Eivindsvej.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Rådhusvej er anlagt før 1913.

Indtil da hed vejen Gothaabsvej. Vejen er navngivet efter Gentofte Kommunes første rådhus, opført 1903.

I 1911 overgik strækningen fra Enighedsvej til L. E. Bruuns Vej til offentlig vej.
I 1921 overgik strækningen fra L. E. Bruuns Vej til offentlig vej.
I 1929 overgik strækningen fra Jægersborg Allé til Enighedsvej til offentlig vej.
I 1933/34 blev vejen udvidet fra Alléen til stationspladsen.
I 1943/44 blev vejen udvidet fra L. E. Bruuns Vej til Enighedsvej.

Rågevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Tranegårdsvej 100 til Ingeborgvej 38.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Rågevej er anlagt i 1917.

Ved udstykningen af Høeghsmindes jorder fik vejene fuglenavne.

I 1933 overgik vejen til offentlig vej.

Sandtoften

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Nybrovej 81 til Gammelmosevej (Gladsaxe Kommune).

Vejnavnets oprindelse og historie:

Sandtoften er anlagt i 1948. 

Vejens navn er konstrueret og hentyder til en gammel grusgrav.

I 1952 overgik vejen til offentlig vej.

Sankt Lukas Vej (Rygårds Allé - skel nr. 7A/5)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Rygårds Allé 48 til Tuborgvej 81.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Sankt Lukas Vej er anlagt i 1931/32.

Vejen er navngivet efter Sankt Lukasstiftelsen ved Bernstorffsvej.

I 1976 blev strækningen fra Rygårds Allé mod vest til vestskel ved matr. nr. 8 gn overtaget til offentlig vej.
I 1977 blev 225 meter af vejens 337 meter nedlagt og inddraget i Sankt Lukas Stiftelsens areal.
I 1977 blev kørebanen udvidet fra 5,0 til 6,4 meter.
I 1985 blev strækningen fra Tuborgvej mod syd og øst til vestskel ved matr. nr. 8 gn, udlagt til privat fællesvej.

Sankt Lukas Vej (Tuborgvej - skel nr. 7A/5)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Rygårds Allé 48 til Tuborgvej 81.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Sankt Lukas Vej er anlagt i 1931/32.

Vejen er navngivet efter Sankt Lukasstiftelsen ved Bernstorffsvej.

I 1976 blev strækningen fra Rygårds Allé mod vest til vestskel ved matr. nr. 8 gn overtaget til offentlig vej.
I 1977 blev 225 meter af vejens 337 meter nedlagt og inddraget i Sankt Lukas Stiftelsens areal.
I 1977 blev kørebanen udvidet fra 5,0 til 6,4 meter.
I 1985 blev strækningen fra Tuborgvej mod syd og øst til vestskel ved matr. nr. 8 gn, udlagt til privat fællesvej.

Sagaparken

Faktuelle vejdata:
Ved Lindegårdsvej

Vejnavnets oprindelse og historie:

Vejen er anlagt 2001.

Vejen er opkaldt efter filmstudiet "Saga" der holdt til her 1943-69

Sankt Peders Vej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Strandvejen 149 til Svanemøllevej 102.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Sankt Peders Vej er anlagt i 1898.

Da C.L. Ibsen i slutningen af halvfemserne udstykkede sine arealer vest for Hellerup Station, gav han vejene navne efter bibelske personer.

I 1940 overgik vejen til offentlig vej. 

Sassvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Lorcksvej 1 til Kildeskovsvej 43.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Sassvej er anlagt i perioden fra 1905 - 1919.

Vejen er opkaldt efter købmand og skibsreder Mathias Wilhelm Sass (1792-1866).

I 1920 overgik vejen til offentlig vej.
I 1971/72 blev kørebanen udvidet fra 6,25 til 8,5 meter.

Sauntesvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Jægersborg Allé 163 til Smakkegårdsvej 60.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Sauntesvej er anlagt i 1905.

Vejen er opkaldt efter tømmermester Carl P. Saunte, der sammen med sagfører Erik Kjær foretog udstykningen af disse arealer.

I 1934/35 blev vejen ført helt igennem til Smakkegårdsvej.
I 1938 overgik vejen til offentlig vej.

Sauntes Vænge

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Sauntesvej 25 til blind vej mod øst.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Sauntes Vænge er anlagt i 1951/53. 

Vejen er opkaldt efter tømmermester Carl P. Saunte, der sammen med sagfører Erik Kjær foretog udstykningen af disse arealer.

I 1964 overgik vejen til offentlig vej.

Schimmelmanns Have

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Fabritius Allé 19 til blind vej mod nord.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Schimmelmanns Have er anlagt i 1973.

Vejen er opkaldt efter minister,storkøbmand og greve Ernst Schimmelmann, der ejede Sølyst 1776 – 1831. 

Ernst Schimmelmann var født 1747 i Dredsen. Han var finasminister 1784-1813 og udenrigsminister 1824-1831. Han foranledigede loven mod slavehandel i 1792.
I 1775 havde Ernst Schimmelmann ægtet den holstenske grevedatter Emilie Rantzau, og i den følgende sommer flyttede de nygifte ind som lejere på Sølyst. De blev så betaget af stedets skønne beliggenhed, at Schimmelmann endnu samme år købte ejendommen. 

Efter hustruens tidlige død opkaldte E. Schimmelmann den gamle kilde ved foden af bakken mod Strandvejen efter sin hustru Emilie.

I 2000 overgik vejen til offentlig vej.

Schimmelmannsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Fabritius Allé til Holmegårdsvej 20, spærret på nordsiden af Hvidørevej til 21 og 27 tilkørsel fra nord.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Schimmelmannsvej er anlagt som selvstændig vej i 1926/28.

Indtil da var vejen en del af Christiansholmsvej og Klampenborgvej. Vejen er opkaldt efter minister Ernst Schimmelmann, der ejede Sølyst 1776 – 1831.

Ernst Schimmelmann var født 1747 i Dredsen.Han var finansminister 1784-1813 og udenrigsminister 1824-1831. Han foranledigede loven mod slavehandel i 1792.
I 1775 havde Ernst Schimmelmann ægtet den holstenske grevedatter Emilie Rantzau, og i den følgende sommer flyttede de nygifte ind som lejere på Sølyst. De blev så betaget af stedets skønne beliggenhed, at Schimmelmann endnu samme år købte ejendommen. 

Efter hustruens tidlige død opkaldte E. Schimmelmann den gamle kilde ved foden af bakken mod Strandvejen efter sin hustru Emilie.

I 1910 overgik strækningen fra Clarasvej til Christiansholmsvej (tidligere del af Klampenborgvej) til offentlig vej.
I 1929 overgik den resterende del af vejen til offentlig vej.
På nær strækningen fra nr. 5 til 11 der først overgik i 1969.
I 1973/74 blev vejen lukket ved den nordlige udmunding i Hvidørevej.

Schioldannsvej (Ordrupvej - Banevej)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Ordrupvej 37 til Hyldegårds Tværvej 16.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Schioldannsvej er anlagt i 1898, men blev først registreret som egentlig vej i 1924/25, da strækningen fra Hyldegårds Tværvej til Banevej blev anlagt.

Vejen er opkaldt efter muremester A. C. Schioldann.

I 1926 overgik strækningen fra Banevej til Ordrupvej til offentlig vej.
I 1928 overgik den resterende del af vejen til offentlig vej.

Schioldannsvej (Banevej - Hyldegårds Tværvej)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Ordrupvej 37 til Hyldegårds Tværvej 16.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Schioldannsvej er anlagt i 1898, men blev først registreret som egentlig vej i 1924/25, da strækningen fra Hyldegårds Tværvej til Banevej blev anlagt.

Vejen er opkaldt efter muremester A. C. Schioldann.

I 1926 overgik strækningen fra Banevej til Ordrupvej til offentlig vej.
I 1928 overgik den resterende del af vejen til offentlig vej.

Schäffergårdsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Jægersborg Allé 206 til Ibstrupvej 12.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Schäffergårdsvej er anlagt i 1928/29.

Vejen er navngivet efter Schäffergården ved Jægersborg. Gården fik sit navn efter hofsnedker Diderich Schäffer, der i 1755 erhvervede den ved en auktion. Skiftende ejere gav gården nye navne som Jægersborg slot og Jægersborghus, indtil den i 1920 blev ombygget og bragt tilbage til sin oprindelige skikkelse af arkitekt Kaare Klint. Samtidig blev den fredet og fik sit gamle navn tilbage.

I 1942 overgik vejen til offentlig vej.

Sehestedsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Bernstorffsvej 73 til Niels Andersens Vej 66.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Sehestedsvej er anlagt i 1932/34.

Vejen er opkaldt efter ejerne af Rygården, generalinde Pauline Sehested (1811-19) og hendes søn general J.F. von Gyldenstjerne Sehested (1819 – 20). Tidligere var vejen en del af Kaas Allé.

I 1935 overgik strækningen fra Niels Andersens Vej til Kaas Allé til offentlig vej.
Den resterende del blev allerede overtaget i 1922.
I 1952 overgik vejen til offentlig vej. 

Signesvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Margrethevej 24 til Aurehøjvej 23.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Signesvej er anlagt i 1898.

Vejen er opkaldt efter fru Signe Hansen, datter af gårdejer Peter Lemche, Nordre Onsgård. 

I 1959 overgik vejen til offentlig vej.

Sigridsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Strandvejen 140 til Øresund.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Sigridsvej er anlagt i 1898.

Vejen er opkaldt efter tømmermester S. M. Grumstrups datter Sigrid.

S. M. Grumstrup, foretog sammen med murermester Martin Langberg udstykningen af Maglegårdens grunde øst for Strandvejen.

I 1915 var Grumstrup næstformand i sognerådet, og han havde under hånden fået kendskab til Københavns Kommunes planer om, at opkøbe aktiemajoriteten i NESA´s moderselskab, De Kjøbenhavnske Sporveje. Grumstrup var fungerende borgmester under oberst Parkovs sygdom, og han var ikke tryg ved, at Københavnerne fik så stor en indflydelse på elforsyningen i Gentofte Kommune. Efter flere møder i sognerådet fik han dettes tilslutning til køb af aktierne hos den tyske storaktionær ” Algemeine elektriske Unternehmung” Også amtsrådet gav efter svære forhandlinger deres accept af købet. Uden opsættelse skyndte han sig til repræsentanten for det tyske selskab, som lå syg på Paladshotellet. Han fik sin underskrift og på vejen ud mødte han Københavns Kommunes repræsentant, som kom en halv time for sent. 

NESA forblev et privat aktieselskab, men nu med Gentofte Kommune som hovedaktionær. Prisen var ca. 5.5 millioner. Under forudsætning af Elsams ejerkreds og konkurrencestyrelsens godkendelse vil kommunekassen i 2003 blive 3.6 milliarder rigere ved salget af NESA aktierne.

I 1932 overgik vejen til offentlig vej.   
I 1935/36 blev støttemuren opført.  

Skelvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Tuborgvej 88 til Niels Andersens Vej 15.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Skelvej er anlagt i 1925/26.

Vejen er formentlig navngivet under hensyn til den korte afstand til skellet mod Københavns Kommune.

I 1932 overgik vejen til offentlig vej.

Skiftevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Vangedevej 122 til Mosebuen 43.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Skiftevej er anlagt i 1927/30.

Ved udstykningen af en del af Mosegårdens og Enggårdens arealer benyttedes en række udtryk fra ældre tiders landbrug, som sammensætning til vejnavne.

I 1943 overgik vejen til offentlig vej.

Skjoldagervej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Søndersøvej 56 til Smakkegårdsvej 92.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Skjoldagervej er anlagt i 1935/37 og forlænget i 1957/58.

Vejen er opkaldt efter sognerådssekretær og lærere i Jægersborg N.H. Skjoldager.

I 1948 overgik strækningen fra Søndersøvej til Sauntesvej til offentlig vej. 
I 1949 overgik strækningen fra Sauntesvej til Ridebanevang til offentlig vej.
I 1957/58 anlagt fra Ridebanevang til Smakkegårdsvej.
I 1961 overgik strækningen fra Ridebanevej til Smakkegårdsvej til offentlig vej.
I 1970/71 blev kørebanen fra Søndersøvej til Sauntesvej udvidet fra 5,0 til 6,4 meter.

Skjoldgårdsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Norasvej 27 til Ordrup Jagtvej 96.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Skjoldgårdsvej blev anlagt i 1919/23.

Vejen er navngivet efter Skjoldgården. Skjoldgården fik sit navn efter de to Skjoldhøje yderest mod stranden. Skjoldgård blev med sine 87,5 tdr. land den største gård i Ordrup. I begyndelsen af 1890érne begyndte en udstykning af gårdens jorder.

På en af disse udstykninger blev ejendommen ”Rydhave ” i 1895 opført. Under besættelsestiden boede den tyske befuldmægtigede Werner Best på ejendommen. Efter befrielsen overtog den amerikanske legation ejendommen, og den er nu bolig for den amerikanske ambassadør.

I 1937 overgik vejen til offentlig vej.
I 1969/70 blev kørebanen udvidet fra 5,2 til 6,4 meter.

Skjoldhøj Allé

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Traverbanevej 4 til blind vej mod nordøst.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Skjoldhøj Allé er anlagt før 1919. Indtil 1919 hed vejen Skjoldgaardshøjvej.

Vejen er navngivet efter Skjoldhøjene, to broncealderhøje, nu bortgravet ved, Strandvejen nord for Charlottenlund Skov.

Offentlig vej.

Skolebakken

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Lyngbyvej 385 sydgående til Vangedevej 49/81.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Skolebakken er anlagt i 1933/35.

Vejen er navngivet efter sit forløb ved Bakkegårdsskolen.

I 1935 overgik vejen til offentlig vej. 

Skolevej (Baunegårdsvej - Kildeskovsvej)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Baunegårdsvej 11A til Kildeskovsvej 27 og blind ende mod øst.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Skolevej er anlagt i 1906.

Vejen er navngivet efter Gentofte skole, opført 1904.

I 1908 overgik vejen til offentlig vej.

Skolevej (resten)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Baunegårdsvej 11A til Kildeskovsvej 27 og blind ende mod øst.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Skolevej er anlagt i 1906.

Vejen er navngivet efter Gentofte skole, opført 1904.

I 1908 overgik vejen til offentlig vej.

Skotvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Rådhusvej 10 til Jensløvsvej 13.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Skotvej er anlagt i 1937/38. 

Navnet forklares som ”en lille vej, som man smutter igennem”. ( Kommunalbestyrelsesmødet 21/9 1937 )

Vejen blev anlagt som offentlig vej.

Skovagervej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Norasvej 15 til Ordrup Jagtvej 80.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Skovagervej er anlagt i 1919/20.

Vejen er navngivet efter et gammelt marknavn på Ordrups jorder.

I 1937 overgik vejen til offentlig vej.
I 1969/70 blev kørebanen udvidet fra 5,2 til 6,4 meter.

Skovbakkevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Fortunvej 62 til Skovvej 64.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Skovbakkevej er anlagt omkring 1923-26.

Tidligere blev vejen uofficielt kaldet Nyvej Charlottenlund. Vejens navn er konstrueret, og hentyder til terrænet.

I 1936 overgik vejen til offentlig vej.
I 1973/74 blev kørebanen udvidet fra 6,25 til 8,5 meter.

Skovbrinken

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Skovgårdsvej 45 til blind vej mod sydvest.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Skovbrinken er anlagt i 1951.

Vejens navn er konstrueret, til dels efter terrænet for lukket vej nord for Ordruphøj og Ellemosen.

I 1960 overgik vejen til offentlig vej.

Skovgårdsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Ordrupvej 80 til Klampenborgvej.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Skovgårdsvej er anlagt i 1896.

Vejen er navngivet efter Skovgården. Skovgården lå oprindeligt i den gamle Ordrup by omtrent på det sted, hvor senere villaen ”Adelaide” blev bygget. Ved byens brand i 1798 gik også Skovgården op i luer, og for at skaffe midler til gårdens genopbygning, frasolgte den daværende ejer den halvdel af ejendommen der lå nærmest byen, og her opførtes den ejendom, der senere kaldtes Orduphøj. På agerne mod nord opførtes da Skovgården atter. 

En række kendte gentofte borgere som restauratør Johan Bagge (Bellevue) og købmand Hans Puggård skabte her et kulturelt samlingssted. I 1874 stiftede Gotfred Rode en højskole her.

Skovgården blev i 1880 købt af forlagsboghandler Frederik Vilhelm Hegel, Gyldendals forlag. Ægteparret Heggel genoplivede fordums kulturelle traditioner, og Skovgården blev et samlingssted ikke blot for danske kunstnere, men også tidens store navne i norsk litteratur fandt vej til dens gæstfri enemærker, og stedet bar med rette betegnelsen ” Nordisk Parnas ”.

Ejendommen forblev i familien Hegels eje indtil Gentofte Kommune i 1943 købte ejendommen. Baggrunden for kommunens køb var et ønske om at frembringe en passende grund til bygningen af en ny skole, som kvarterets udbygning nødvendig gjorde. 

I årene 1949-51 opførtes, efter tegning af arkitekterne Ib Martin Jensen og Hans Erlig Langkilde, et smukt et etages skolekompleks. Bygningen af skolen voldte en særlig vanskelighed, idet den i 1820 opførte hovedbygning var fredet og man fandt det ikke muligt at indpasse den i det nye skolebyggeri. Civilingeniør Eigild Larsen tilbøde at overtage bygningen og lade den genopføre på en grund ved Krathusvej. Det vanskelige arbejde, der udførtes i sommeren 1949 lykkedes over al forventning. 

På hjørnet af Krathusvej og Ørnekulsvej ligger ”Karens Hus”, dette hørte tidligere under ”Krathuset” som Hans Puggård havde ladet opføre, og her boede hans kusk og dennes kone Karen.

I 1934/35 blev strækningen fra Ordrupvej til Skovkrogen anlagt.
I 1936 overgik vejen til offentlig vej.  
I 1936/37 blev strækningen gennem Ordrup Krat anlagt.
I 1937/38 blev strækningen udfor Skovgården anlagt.

Skovhegnet

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Slotsvej 74 til blind vej mod syd.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Skovhegnet er anlagt i 1938.

Vejen er navngivet efter beliggenhed i hjørnet mellem Ordrup Krat og Dyrehaven.

Overgået til offentlig vej 11-01-2001

Skovholmvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Vangedeporten 3 til Søllingsvej 4 blind ende mod syd.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Skovholmvej er anlagt af kommunen i 1930/31.

Vejens navn er konstrueret og er uden tilknytning.

I 1932 overgik vejen til offentlig vej.
I 1969/70 blev kørebanen udvidet fra 5,0 til 6,4 meter.

Skovkrogen

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Ordrupvej 96 til Skovgårdsvej 9.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Skovkrogen er anlagt som selvstændig vej i 1935.

Indtil da udgjorde den en del af Skovgårdsvej. Oprindelig den sydligste del af Ordrup bøndernes vej til Ordrup Krat. Vejstykket fik sit nye navn, da Skovgårdsvej forlagdes til forbindelse med Hyldegårdsvej.

I 1935 overgik vejen til offentlig vej.

Skovlæet

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Lundeskovsvej 8 til blind vej mod syd.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Skovlæet er anlagt i 1921/23.

Vejens navn hentyder til vejens beliggenhed tæt ind under Søholmslunden.

I 1929 overgik vejen til offentlig vej.

Skovmosevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Ibstrupvej 51 til mod nord.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Skovmosevej er anlagt i 1928/29.

Vejens navn er konstrueret med hensyntagen til det omliggende terræn.

I 1942 overgik vejen til offentlig vej.

Skovporten

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Klampenborgvej 14 til Dyrehavevej 65.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Skovporten er anlagt i 1933/34.

Indtil 1950 hed vejen Pades sti. Vejen er navngivet efter sin beliggenhed ved Dyrehaven nær Dyrehavsbakken.

I 1935 overgik vejen til offentlig vej.

Skovrankevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Søgårdsvej 11 til Gentoftegade 84.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Skovrankevej er anlagt i 1903.

Vejen er opkaldt efter, at vinhandler Peter Jørgensen m.fl. i 1899 havde overtaget Søgården og påbegyndt en udstykning af gårdens jorder. Da der indtil ejerskiftet havde været drevet handelsgartneri på ejendommen, valgte man at navngive de nyanlagte veje efter blomster og planter.

I 1935 overgik vejen til offentlig vej.
I 1965/66 blev kørebanen udvidet fra 5,6 til 8,5 meter.

Skovshoved Havn

Faktuelle vejdata:

Vejnavnets oprindelse og historie:

Skovshoved Terrasse

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Skovshovedvej 2 til blind vej mod nord.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Skovhoved Terrasse er anlagt i 1956.

Vejens navn henviser formentligt til det høje terræn vest for Strandvejen i Skovshoved.

I 1974 overgik vejen til offentlig vej.

Skovshovedvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Strandvejen 259 til Ordrup Jagtvej 111.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Skovshovedvej er formentligt anlagt før 1868, hvor den blev overtaget til offentlig vej.

Fra 1896 fik vejen sit navn, som er den oprindelige benævnelse for hele strækningen Strandvejen-Ordrupvej, fra 1900 kun for strækningen fra Strandvejen til Ordrup Jagtvej.

Skovshoved Vænge

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Skovshovedvej 11 til blind vej mod syd.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Skovshoved Vænge er anlagt i 1956.

Vejen er formentligt navngivet efter sin placering, som en lukket sidevej syd for Skovshovedvej.

I 1973 overgik vejen til offentlig vej.

Skovvangen

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Holmegårdsvej 31 til Ørnekulsvej 12.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Skovvangen er anlagt i 1922.

Vejens navn er konstrueret, med hentydning til Ordrup Krat.

I 1929 overgik vejen til offentlig vej.
I 1968/69 blev kørebanen udvidet fra 6,25 til 8,5 meter.

Skovvej (Jægersborg Allé - Solbakkevej)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Jægersborg Allé 148 til Vilvordevej.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Skovvej er anlagt i flere strækninger, men blev påbegyndt i1905.

Vejen er navngivet efter Ordrup Krat.

I 1921 overgik strækningen fra Jægersborg Allé til Solbakkevej til offentlig vej.
1934/35 blev strækningen fra Slotsvej til Klampenborgvej anlagt.
I 1934 overgik Slotsvej til Klampenborgvej til offentlig vej.
I 1935/36 blev strækningen fra Fortunvej til Soløsevej anlagt.
I 1936 overgik Slotsvej til Fortunvej til offentlig vej.
I 1935/36 blev strækningen fra Solbakkevej til Fortunvej anlagt.
I 1936/37 overgik Solbakkevej til Fortunvej til offentlig vej.

Skovvej (Solbakkevej - Vilvordevej)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Jægersborg Allé 148 til Vilvordevej.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Skovvej er anlagt i flere strækninger, men blev påbegyndt i1905.

Vejen er navngivet efter Ordrup Krat.

I 1921 overgik strækningen fra Jægersborg Allé til Solbakkevej til offentlig vej.
1934/35 blev strækningen fra Slotsvej til Klampenborgvej anlagt.
I 1934 overgik Slotsvej til Klampenborgvej til offentlig vej.
I 1935/36 blev strækningen fra Fortunvej til Soløsevej anlagt.
I 1936 overgik Slotsvej til Fortunvej til offentlig vej.
I 1935/36 blev strækningen fra Solbakkevej til Fortunvej anlagt.
I 1936/37 overgik Solbakkevej til Fortunvej til offentlig vej.

Skrænten

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Udsigten 12 til Sødalen og blind ende mod øst.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Skrænten er anlagt i 1918/19.

Vejens navn hentyder til vejens stærke stigning op mod kirkebakken i Gentofte.

I 1929 overgik vejen til offentlig vej.

Slettevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Sønderdalen 44 til Ved Renden 37.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Slettevej er anlagt i 1926, og yderligere forlænget af flere gange i perioden fra 1930 - 46.

Vejen er muligvis opkaldt efter markstykket Mosletterne i Munkehøjsvangen.

I 1942 overgik strækningen fra Sønderengen til Søndergårdsvej til offentlig vej.
I 1948 overgik den resterende del af vejen til offentlig vej.
I 1970/71 blev kørebanen udvidet fra 6,25 til 8,5 meter.

Slotsvej (Fortunvej - Skovvej)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Jægersborg Allé 102 til Skovvej 76 blind ende fra Skovvej mod nord.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Slotsvej er anlagt i 1903.

Vejen er navngivet efter Bernstorff Slot.
I 1921 overgik 750 meter af vejen til offentlig vej. Den resterende del fulgte efter i 1930.

Bernstorff Slot
Sydøst for Jægersborg strakte sig i 1600 tallet op mod Gentofte en langagtig skovstrækning, der kaldtes Brødskoven. Kort efter at dronning Sophie Amalie i 1650 var blevet ejerinde af Ibstrup fik hun udlagt Brødskoven som dyrehave. Christian V lod i 1660 Brødskoven indrette til Fasanhave.

Den mand der gav ejendommen sit nuværende navn var Johan Hartvig Ernst Bernstorff, en hannoveransk adelsmand, der i 1751 blev Danmarks udenrigsminister. 1752 overdrog Frederik V. ham Fasangården med fasanhaven, som han med det samme kaldte Bernstorff. 

I 1759 begyndte byggeriet af det ny slot under ledelse af en fransk arkitekt., Nicolas-Henri Jardin og i 1765 kunne ægteparret Bernstorff flytte ind. Slægten Bernstorff beholdt ejendommen til 1810.

Herefter skiftede ejendommen hyppigt ejere indtil, den i 1839, blev købt af krigsassessor Kalko som havde til sinde, at lade ejendommen bortauktionere til nedrivning. Der rejste sig en folkestorm mod disse tanker og den senere Christian den VIII. øvede sin indflydelse på Kalko og i 1842 overtog han Bernstorff Slot og have.

Når kongefamilien havde sommerbesøg af børn og børnebørn kunne pladsforholdene godt blive lidt trange. For at hjælpe på det havde dronning Louise efter den nordiske udstilling i København i 1888 købt en bygning, der havde tilhørt udstillingens svenske afdeling. Huset flyttedes senere til Bernstorff slotspark og kaldtes herefter ” Svenske villa ”.

I parken er anlagt en gravhøj, hvori prins Valdemar m.fl. er gravsat.

Slotsvej (resten)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Jægersborg Allé 102 til Skovvej 76 blind ende fra Skovvej mod nord.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Slotsvej er anlagt i 1903.

Vejen er navngivet efter Bernstorff Slot. I 1921 overgik 750 meter af vejen til offentlig vej. Den resterende del fulgte efter i 1930.

Bernstorff Slot
Sydøst for Jægersborg strakte sig i 1600 tallet op mod Gentofte en langagtig skovstrækning, der kaldtes Brødskoven. Kort efter at dronning Sophie Amalie i 1650 var blevet ejerinde af Ibstrup fik hun udlagt Brødskoven som dyrehave. Christian V lod i 1660 Brødskoven indrette til Fasanhave.

Den mand der gav ejendommen sit nuværende navn var Johan Hartvig Ernst Bernstorff, en hannoveransk adelsmand, der i 1751 blev Danmarks udenrigsminister. 1752 overdrog Frederik V. ham Fasangården med fasanhaven, som han med det samme kaldte Bernstorff. 

I 1759 begyndte byggeriet af det ny slot under ledelse af en fransk arkitekt., Nicolas-Henri Jardin og i 1765 kunne ægteparret Bernstorff flytte ind. Slægten Bernstorff beholdt ejendommen til 1810.

Herefter skiftede ejendommen hyppigt ejere indtil, den i 1839, blev købt af krigsassessor Kalko som havde til sinde, at lade ejendommen bortauktionere til nedrivning. Der rejste sig en folkestorm mod disse tanker og den senere Christian den VIII. øvede sin indflydelse på Kalko og i 1842 overtog han Bernstorff Slot og have.

Når kongefamilien havde sommerbesøg af børn og børnebørn kunne pladsforholdene godt blive lidt trange. For at hjælpe på det havde dronning Louise efter den nordiske udstilling i København i 1888 købt en bygning, der havde tilhørt udstillingens svenske afdeling. Huset flyttedes senere til Bernstorff slotspark og kaldtes herefter ” Svenske villa ”.

I parken er anlagt en gravhøj, hvori prins Valdemar m.fl. er gravsat.

Sløjfen

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Ørnegårdsvej 38 til blind vej mod syd.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Sløjfen er anlagt i 1957/59.

Strækningen fra nuværende Sløjfen til Ved Stadion blev ændret til Ørnegårdsvej i 1978. Vejen navn kommer af, at det ligger ved vejudfletningen fra Helsingørvejen til Ørnegårdsvej.

I 1959 overgik vejen til offentlig vej.

Smakkedalen

Faktuelle vejdata:

Vejnavnets oprindelse og historie:

Smakkegårdsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Høeghsmindevej til Jægersborgvej/Jægersborg Allé.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Smakkegårdsvej er anlagt i 1903.

Vejen er navngivet efter Smakkegården, der fik sit navn efter jorden Smakkeagerne. Smakkegården lå oprindeligt i Gentofte by lige overfor Gentofte Kirke. Først i sommeren 1800 blev den flyttet ud til markerne hvor den opbyggedes nær den gamle Smakkehøj, ikke lang fra Bernstorffsparkens sydvestlige hjørne.

Villabebyggelsen på Smakkegårdens jorder tog sin begyndelse i 1892, da digteren Carit Etlar købte 1 td. land af gårdens areal og opførte ”Carit Etlars” hus ud mod Vældegårdsvej. Ejendommens smukke have var udført af Stephan Nyeland.

Carit Etland blev efter eget ønske begravet ved foden af den gamle oldtidshøj, som han i 1899 havde føjet til sin ejendom. Ved graven er rejst en portrætbuste af digteren, udført i bronze, af Vilhelm Bissen.

I 1928 overgik vejen til offentlig vej.
I1929/30 blev broen ca. 600 meter fra Ermelundsvej til Vældegårdsvej anlagt.

Smakkehøj

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Smakkegårdsvej 30 til Prins Valdemars Vej 14.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Smakkehøj er anlagt på kommunens areal i 1935/36.

Vejen er navngivet efter Smakkegården, der fik sit navn efter jorden Smakkeagerne. Smakkegården lå oprindeligt i Gentofte by lige overfor Gentofte Kirke. Først i sommeren 1800 blev den flyttet ud til markerne hvor den opbyggedes nær den gamle Smakkehøj, ikke lang fra Bernstorffsparkens sydvestlige hjørne.

Villabebyggelsen på Smakkegårdens jorder tog sin begyndelse i 1892, da digteren Carit Etlar købte 1 td. land af gårdens areal og opførte ”Carit Etlars” hus ud mod Vældegårdsvej. Ejendommens smukke have var udført af Stephan Nyeland.

Carit Etland blev efter eget ønske begravet ved foden af den gamle oldtidshøj, som han i 1899 havde føjet til sin ejendom. Ved graven er rejst en portrætbuste af digteren, udført i bronze, af Vilhelm Bissen.

I 1974/75 blev kørebanen udvidet fra 6,25 til 8,5 meter.

Smakkekrogen

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Smakkegårdsvej 67 til blind vej mod syd.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Smakkekrogen er anlagt i 1955/57.

Vejen er navngivet efter Smakkegården, der fik sit navn efter jorden Smakkeagerne. Smakkegården lå oprindeligt i Gentofte by lige overfor Gentofte Kirke. Først i sommeren 1800 blev den flyttet ud til markerne hvor den opbyggedes nær den gamle Smakkehøj, ikke lang fra Bernstorffsparkens sydvestlige hjørne.

Villabebyggelsen på Smakkegårdens jorder tog sin begyndelse i 1892, da digteren Carit Etlar købte 1 td. land af gårdens areal og opførte ”Carit Etlars” hus ud mod Vældegårdsvej. Ejendommens smukke have var udført af Stephan Nyeland.

Carit Etland blev efter eget ønske begravet ved foden af den gamle oldtidshøj, som han i 1899 havde føjet til sin ejendom. Ved graven er rejst en portrætbuste af digteren, udført i bronze, af Vilhelm Bissen.

I 1969 overgik vejen til offentlig vej.

Smutvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Vilvordevej 31 til Hovmarksvej 20.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Smutvej er anlagt i 1929/30. Indtil 1944 hed vejen Mosehøjvej.

Vejens navn er konstrueret, og skal betyde en hurtig genvej.

I 1929 overgik vejen til offentlig vej.

Snerlevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Lyngbyvej 327 sydgående til Gåsebjerget 6.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Snerlevej er anlagt i 1923/24.

Vejen er navngivet efter at vinhandler Peter Jørgensen m.fl. i 1899 havde overtaget Søgården og påbegyndt en udstykning af gårdens jorder. Da der indtil ejerskiftet havde været drevet handelsgartneri på ejendommen, valgte man at navngive de nyanlagte veje efter blomster og planter.

I 1936 overgik strækningen fra Lyngbyvej til Gentofterenden til offentlig vej.
I 1940 overgik strækningen fra Gåsebjerget 290 meter mod øst til offentlig vej.  
I 1951 overgik strækningen fra Kærvangen 100 meter mod øst til offentlig vej.
I 1957/58 blev strækningen over Gentofterenden anlagt.

Snogegårdsvej (Ved Bommen - Sognevej)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Vangede Bygade 92 til Buddingevej.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Snogegårdsvej er anlagt i 1903.

Vejen er navngivet efter Snogegården, som fik sit navn efter Snogedyssen. Ikke fordi dyssen var særlig rig på krybdyr, men snare på grund af en sproglig forvanskning, efter det gamle ord ”snåbe”, der skulle betyde ”et lidet, skævt stykke”. Snogedysen blev jævnet med jorden omkring 1830´erne.

I 1932 overgik strækningen fra Vangedevej til Snogegårdens østre skel til offentlig vej.
I 1934 overgik den resterende del af vejen til offentlig vej. 

Snogegårdsvej (Sognevej - kommunegrænse Gladsaxe)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Vangede Bygade 92 til Buddingevej.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Snogegårdsvej er anlagt i 1903.

Vejen er navngivet efter Snogegården, som fik sit navn efter Snogedyssen. Ikke fordi dyssen var særlig rig på krybdyr, men snare på grund af en sproglig forvanskning, efter det gamle ord ”snåbe”, der skulle betyde ”et lidet, skævt stykke”. Snogedysen blev jævnet med jorden omkring 1830´erne.

I 1932 overgik strækningen fra Vangedevej til Snogegårdens østre skel til offentlig vej.
I 1934 overgik den resterende del af vejen til offentlig vej. 

Snogegårdsvænget

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Snogegårdsvej 5 til Mosegårdsvej 24.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Snogegårdsvænget er anlagt i 1951, på offentligt areal.

Indtil 1954 hed vejen Snogegårds Sidevej. 

Vejen er navngivet efter Snogegården, som fik sit navn efter Snogedyssen. Ikke fordi dyssen var særlig rig på krybdyr, men snare på grund af en sproglig forvanskning, efter det gamle ord ”snåbe”, der skulle betyde ”et lidet, skævt stykke”. Snogedysen blev jævnet med jorden omkring 1830´erne.

Sognegrænsen

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Mosegårdsvej 69 mod sydvest.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Sognegrænsen er anlagt i 1971/72.

Ved udstykningen af Snogegårdens jorder valgtes vejnavne med tilknytning til gammel administrativ inddeling. (Ved grænsen mod Gladsaxe kommune).

I 1974 overgik vejen til offentlig vej. 

Sofievej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Strandvejen til Hellerupvej, al tilkørsel foregår fra Svanemøllevej 118 og 105.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Sofievej er anlagt omkring 1894.

Vejen er opkaldt efter Sofie Nielsen, datter af gårdejer Niels Nielsen, Søndre Onsgård.

I 1927 overgik strækningen fra Strandvejen til Svanemøllevej til offentlig vej.
I 1970 overgik den resterende del af vejen til offentlig vej.
I 1970/71 blev vejen lukket ved Hellerupvej.

Sognevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Nybrovej 43 til Mosegårdsvej 90.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Sognevej er anlagt i perioden mellem 1927 og 1936.

Ved udstykningen af Snogegårdens jorder valgtes vejnavne med tilknytning til gammel administrativ inddeling.

I 1935 overgik strækningen på Snogegårdens areal til offentlig vej. 
I 1943 overgik den resterende del af vejen til offentlig vej.

Solbakkevej (Fortunvej - Skovvej)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Bernstorfflund Allé/Fortunvej til Soløsevej 30.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Solbakkevej er anlagt i 1916.

Vejens navn er konstrueret, efter forslag fra grundejerne ved vejen.

I 1921 overgik strækningen fra Fortunvej til Skovvej til offentlig vej. 
I 1936 overgik strækningen fra Renden til Skovvej til offentlig vej. 
I 1937 overgik den resterende del af vejen til offentlig vej. 
I 1975/76 blev kørebanen udvidet fra 6,25 til 8,5 meter, fra Fortunvej til Renden.

Solbakkevej (Skovvej - Soløsevej)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Bernstorfflund Allé/Fortunvej til Soløsevej 30.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Solbakkevej er anlagt i 1916.

Vejens navn er konstrueret, efter forslag fra grundejerne ved vejen.

I 1921 overgik strækningen fra Fortunvej til Skovvej til offentlig vej. 
I 1936 overgik strækningen fra Renden til Skovvej til offentlig vej. 
I 1937 overgik den resterende del af vejen til offentlig vej. 
I 1975/76 blev kørebanen udvidet fra 6,25 til 8,5 meter, fra Fortunvej til Renden.

Solsiden

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Solbakkevej 46 til blind vej mod nord.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Solsiden er anlagt i 1943/44.

Vejens navn er konstrueret og viser, at der er tale om en lukket sidevej til Solbakkevej.

I 1960 overgik vejen til offentlig vej. 

Soltoften

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Skovvej 34 til blind vej mod øst

Vejnavnets oprindelse og historie:

Soltoften er anlagt i 1961/62.

Vejens navn er konstrueret, efter forslag fra grundejerne ved vejen.

I 1969 overgik vejen til offentlig vej.

Soløsevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Ermelundsvej 126 til Skovvej 63 og blind ende mod vandværket.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Soløsevej er anlagt i 1927.

Vejen er navngivet efter Soløse Mose på sydsiden af Ermelunden. Det blev i kommunalbestyrelsens møde den 29. sept. 1925, da benævnelsen var til behandling, udtrykkeligt understreget, at navnet skulle være So – løse.

I 1936 overgik vejen til offentlig vej.

Sommervej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Enighedsvej 46 til Jægerborg Allé, spærret ved Jægersborg Allé.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Sommervej er anlagt i 1901/05.

Ved udstykningen af ingeniør Rumps jorder mellem Enighedsvej og Jægersborg Allé fik vejene navne efter årstiderne.

I 1934 overgik strækningen fra Jægersborg Allé til Forårsvej til offentlig vej.  
I 1938 overgik den resterende del af vejen til offentlig vej.
I 1935 blev vejen udvidet mod øst fra Jægersborg Allé til Forårsvej.
I 1973/74 blev kørebanen udvidet fra 6,25 til 8,5 meter.
I 1974 blev vejen lukket mod Jægersborg Allé.

Sophus Bauditz Vej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Skovshovedvej 6 til Teglgårdsvej 43.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Sophus Bauditz Vej er anlagt før 1921, indtil da hed vejen Søvej.

Vejen er opkaldt efter forfatteren Sophus Bauditz(1850-1931), hvis romaner og noveller var meget læst af samtiden.Han blev i 1896 skoledirektør i Københavns kommune

I 1920 overgik strækningen fra Melchiorsvej til Skovshovedvej til offentlig vej.
I 1949 overgik den resterende del af vejen til offentlig vej.   

Sponnecksvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra H. A. Clausens Vej 22 til Kildeskovsvej 51.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Sponnecksvej er anlagt i 1903/05.

Vejen er opkaldt efter ejeren af Heslegård, rigsgreve C.W. E Sponneck, formand for Gentofte Sogneråd. Wilhelm Carl Eppingen Sponneck, rigsgreve og finansminister, var i årene 1866 til 1883 ejer af Heslegaard i Hellerup. 

W.C.E. Sponneck blev i 1832 student fra Sorø og i 1836 cand. jur., og han blev straks involveret i det danske toldvæsen. 

W.C.E. Sponneck avancerede meget hurtigt ad embedsstigen og blev i 1843 chef for kongerigets toldvæsen. I 1848 blev han kongevalgt medlem af Rigsforsamlingen. Samme år blev han finansminister, hvilken stilling han bestred til 1854. Han indlagde sig overordentlige fortjenester af finansstyrelsen, og han foretog en grundlæggende omordning af enevældens finansvæsen og tilpassede det til det konstituelle system.

Uden for politik havde W.C.E. Sponneck vigtige hverv. I 1866 blev han medlem af og 1871 formand for Kontolkommiteen for de sjællandske jernbaner, og i 1868 blev han Nationalbankens direktør og indtrådte i bestyrelsen for Det store Nordiske Telegrafselskab. Efter at have opgivet disse stillinger blev han i 1873 direktør for den nystiftede Handelsbank samt formand for forsikringsselskabet Danmark. Han var i en årrække desuden formand for Gentofte Sogneråd.

Frederik Wilhelm Sponneck blev student 1861 og cand. jur. i 1869. Ved den fransk-tyske krigs udbrud opholdt han sig i Tyskland, men han rejste straks til Frankrig, hvor han meldte sig til hæren og ansattes som kaptajn ved 18' armékorps rytterdivision. Han deltog i kampene ved Loire og deltog i general Bourbakis tilbagetog. I 1871 vendte han tilbage til Danmark og indtrådte samme år i udenrigstjenesten. Dette blev begyndelsen til en lang diplomatisk karriere indtil 1912, hvor hans meget konservative og nærmest reaktionære indstilling medførte, at daværende udenrigsminister W. Ahlefeldt-Laurvig fik ham til at søge sin afsked.

I 1920 overgik vejen til offentlig vej.
I 1970/71 blev kørebanen udvidet fra 6,25 til 8,5 meter.

 

Sophus Claussens Vej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Fredensvej 14 og ender blindt mod syd.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Sophus Claussens Vej er anlagt 1985 som offentlig vej.

Vejen er opkaldt efter forfatteren og lyrikeren Sophus Niels Christen Clausen ( 1865 - 1931), der med sine digtsamlinger var en af de første symbolister i dansk litteratur.

Springbanen

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Heslegårdsvej til Kildeskovshallen.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Springbanen er anlagt i 1949.

Vejen er navngivet efter det grønne areal mellem Kildeskoven og Heslegård, en tid benyttet ved træning til ridebanespringning og derfor almindeligvis kaldt ”Springbanen”.

I 1971 overgik vejen til offentlig vej.

Springdamsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Jægersborg Allé 190 til Ibstrupvej 22.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Springdamsvej er anlagt i 1928/29.

Vejen er navngivet efter Springdammen i Jægersborg.

I 1942 overgik vejen til offentlig vej.

Stenagervej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Dyssegårdsvej 18 til Teglværksbakken 15.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Stenagervej er anlagt i 1926.

Vejens navn er konstrueret, uden egentlig tilknytning.

I 1936 overgik vejen til offentlig vej. 
I 1973/74 blev kørebanen udvidet fra 5,0 til 6,4 meter.

Stendyssevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Ewaldsbakken 10 til Dyssegårdsvej 5.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Stendyssevej er anlagt i 1923.

Vejens navn er konstrueret, uden egentlig tilknytning.

I 1936 overgik vejen til offentlig vej.
I 1978 blev kørebanen udvidet fra 5,0 til 6,4 meter.

Stigaardsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Maglemosevej 49 til Phistersvej 12.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Stigaardsvej er anlagt i 1899/1901.

Vejen er opkaldt efter skuespilleren Lauritz Stigaard(1829-1889),der i en menneskealder og frem til sin død var en af tidens populære skuespillere. 

En række skuespillere og skuespillerinder var, gennem en periode, i sidste halvdel af forrige århundrede stamgæster på Constantia om sommeren. Dette mindes ved navngivningen af kvarterets veje.

I 1914 overgik vejen til offentlig vej.
I 1971/72 blev kørebanen udvidet fra 6,25 til 8,5 meter.

Stjerneborg Allé

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Søborg Hovedgade 9 til Gladsaxevej.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Stjerneborg Allé er anlagt i 1910.

Vejen er en forlængelse af den, i Gladsaxe Kommune, beliggende Stjerneborg Allé, der er opkaldt efter Tycho Brahes observatorium på Hven.

I 1955 overgik vejen til offentlig vej. 

Stolbergvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Stolpegårdsvej 11 til blind vej mod syd.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Stolbergvej er anlagt i 1927.

Vejen er navngivet efter Stolberggården, som var en mindre landejendom, hvis jorder var udstykket dels fra Stolpegården og dels fra Ørnegården.Da ejeren, skomager Chr. Jørgensen i 1818 havde foretaget sit sidste grundkøb kaldte han ejendommen ” Staalberg”.Han må hermed formentlig hentyde til beliggenhed på Stolpegårdens jord, medens navnet næppe har relation til noget medlem af slægten Stolberg

Gårdens bygninger findes stadig i Vangede By, beliggende umiddelbart bag P- pladsen ved Fakta.

I 1958 overgik vejen til offentlig vej.

Stolpegårdsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Vangede Bygade 40 til Sognevej 3.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Stolpegårdsvej er anlagt i 1903.

Vejen er navngivet efter Stolpegården. Stolpegården fik sit navn efter de 2 Stolpehøje der lå på gårdens jorder. Fra udskiftningen til Gentofte kommune i 1874 erhvervede ejendommen havde ejendommen mange forskellige ejere.

En del af ejendommen blev i 1866 eksproprieret til anlæg af et fæstningsanlæg, som indgik i den nordvestlige frontlinie af Københavns landbefæstning.

Dette areal, nu kaldet ” Vangede Fort ” blev i 1939 overtaget af Gentofte Kommune og der nu et mindre grønt anlæg.

Bygninger blev i 1952 efter en restaurering indrettet som et alderdomssygehjem ”Vesterled”.

I 1922 overgik vejen til offentlig vej.

Stolpehøj

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Stolpegårdsvej 21 mod syd.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Stolpehøj er anlagt i 1943/45.

Vejen er navngivet efter Stolpegården. Stolpegården fik sit navn efter de 2 Stolpehøje der lå på gårdens jorder. Fra udskiftningen til Gentofte kommune i 1874 erhvervede ejendommen havde ejendommen mange forskellige ejere. 

En del af ejendommen blev i 1866 eksproprieret til anlæg af et fæstningsanlæg som indgik i den nordvestlige frontlinie af Københavns landbefæstning. Dette areal, nu kaldet ” Vangede Fort ” blev i 1939 overtaget af Gentofte Kommune og der nu et mindre grønt anlæg.

Bygninger blev i 1952 efter en restaurering indrettet som et alderdomssygehjem ”Vesterled”.

I 1949 overgik vejen til offentlig vej.  
I 1971/72 blev kørebanen udvidet fra 7,5 til 8,5 meter.

Strandengen

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Lille Strandvej til Lemchesvej 22 spærret ved Lille Strandvej.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Strandengen er anlagt før 1924, indtil da hed vejen Vibevej.

Vejen er navngivet efter sit forløb på Nordre Onsgårds tidligere strandenge.

Strandhøjsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Øresundshøj 7 til blind vej mod syd.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Strandhøjsvej er anlagt før 1928, indtil da hed vejen Bernhardsvej.

Vejen er navngivet efter ejendommen ”Strandhøj”. Ejendommen er udskilt fra Christiansholm i 1896, da Johan Bagge gav silke- og klædekræmmer Isach Simonsen skøde på dens areal.

I 1960 overgik vejen til offentlig vej. 

Strandparksvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Strandvejen 94 til Hellerup Havn. Spærret ved Strandvejen, tilkørsel fra Onsgårdsvej/Onsgårds Tværvej.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Strandparksvej er anlagt før 1909, indtil da hed vejen Ny Strandvej.

Vejen er navngivet efter Hellerup Strandpark. Strandparken og havnen er anlagt på en del af strandengen, som ved udskiftningen fra Bernstorffs gods blev tillagt Onsgården.

I 1907 erhvervede kommunen et areal af strandengen og foretog på strækningen mellem Onsgårdsvej og Strandparksvej en opfyldning og ud-retning af kystlinien, således at der på den midterste del fremkom en lille vig, hvor Hellerup Lystbådehavn blev anlagt, og på det bagved liggende, opfyldte areal anlagdes Hellerup Strandpark. Staudehaven åbnedes i 1912 for publikum, og rosenhaven udførtes i 1917-18.

Rosenhaven og staudehaven udgør de egentlige haveelementer i Hellerup Strandpark, men parken som helhed består af en række fritidsfunktioner: Badestrand, lystbådehavn, legeplads, tennisbaner samt de to haver. 

Hellerup Strandparks internationale anseelse beror netop på, at disse mange funktioner er samlet i et anlæg, og at parkens udformning stimulerer til samspil mellem anlæggets dele.

Anlægget, som er projekteret af G.N. Brandt, regnes for at være Danmarks første park, som bevidst er anlagt ud fra funktionalismens filosofi.

I 1913 overgik vejen til offentlig vej.

Strandlund

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Strandvejen 144 til blind vej mod Øresund.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Strandlund er anlagt i 1978. 

Stedet er opkaldt efter ejendommen "Strandlund", hvis sidste ejer var A.P.Møller(1876-1965).

Strandvejen (Kbh. - Jægersborg Allé)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra København til Lyngby/Tårbæk.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Strandvejen hed før 1850, Helsingørvejen.

Strandvejens historie er et kapitel for sig. Den var endnu ved 1800-tallets begyndelse i en rædselsfuld stand, uden befæstelse, kun hjulspor, der snoede sig ud og ind mellem hverandre. En Københavns borger begyndte i 1816, at arbejde for at Strandvejen blev forbedret, og det lykkedes at få bedret forholdene til Charlottenlund.

Midlerne hertil kom fra en bom ved ” Slukefter”. Denne bom bestod næsten et århundrede, men den var meget upopulær hos brugerne af vejen. Det var amtet der ejede vejen og de var utilbøjelige til, at opgive denne bom, medmindre der blev fundet en fælles løsning for alle bomme i hovedstadsområdet. 

Æren for at dette spørgsmål endelig blev løst tilkommer medlem af Gentofte sogneråd, proprietær O. V. Nielsen-Havsgaard og 1.april 1915 blev bommene nedlagt.

Strandvejens tilstand var fortsat meget kritisabel, og kommunen videregav brugernes klager til amtet uden meget resultat. Det flød med skidt og møg og støvet hvirvledes op. Sneen blev heller ikke fjernet om vinteren. I årene umiddelbart efter 1. verdenskrig omprofileredes vejen fra Hellerup til Charlottenlund og det afhjalp nogen af de væsentligste gener.

Men med megen større styrke trængte spørgsmålet om strandvejens udvidelse gennem Skovshoved sig på. En udvidelse i det eksisterende forløb ville koste en formue, så man drøftede spørgsmålet om en ny vej, der over en opfyldning skulle forløbe helt fra Tuborg havn til forbindelse med den gamle vej ved Emiliekilde. Projektet var udarbejdet af stadsingeniør V. A. Westergaard og afdelingsingeniør O.K. Nobel.

Ministeriet for offentlige arbejder stillede i 1933 i udsigt, at man ville bidrage med statsmidler, men ikke desto mindre ville projektets gennemførelse blive så dyrt, at kun strækningen Charlottenlund – Emiliekilde kom til udførelse. Fra mange sider lød der stærke protester mod projektet. Lodsejerne udfoldede store anstrengelser for, at forhindre projektets gennemførelse ,men en retssag der gik helt til højesteret gik lodsejerne imod. 

Efter to et halvt års forløb kunne Kystvejen indvies den 6.dec. 1938.

I 1935 overgik strækningen fra Jægersborg Allé, hvor vejen deler sig i Kystvejen og Strandvejen til hvor Strandvejen løber sammen med Kystvejen igen, til offentlig vej.

Den resterende del af vejen var til 2007 Amtsvej. Der er dog enkelte små sideveje med Strandvejsadresse der er private fællesveje.

Strandvejen (Jægersborg Allé - Strandvejen)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra København til Lyngby/Tårbæk.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Strandvejen hed før 1850, Helsingørvejen.

Strandvejens historie er et kapitel for sig. Den var endnu ved 1800-tallets begyndelse i en rædselsfuld stand, uden befæstelse, kun hjulspor, der snoede sig ud og ind mellem hverandre. En Københavns borger begyndte i 1816, at arbejde for at Strandvejen blev forbedret, og det lykkedes at få bedret forholdene til Charlottenlund.

Midlerne hertil kom fra en bom ved ” Slukefter”. Denne bom bestod næsten et århundrede, men den var meget upopulær hos brugerne af vejen. Det var amtet der ejede vejen og de var utilbøjelige til, at opgive denne bom, medmindre der blev fundet en fælles løsning for alle bomme i hovedstadsområdet. 

Æren for at dette spørgsmål endelig blev løst tilkommer medlem af Gentofte sogneråd, proprietær O. V. Nielsen-Havsgaard og 1.april 1915 blev bommene nedlagt.

Strandvejens tilstand var fortsat meget kritisabel, og kommunen videregav brugernes klager til amtet uden meget resultat. Det flød med skidt og møg og støvet hvirvledes op. Sneen blev heller ikke fjernet om vinteren. I årene umiddelbart efter 1. verdenskrig omprofileredes vejen fra Hellerup til Charlottenlund og det afhjalp nogen af de væsentligste gener.

Men med megen større styrke trængte spørgsmålet om strandvejens udvidelse gennem Skovshoved sig på. En udvidelse i det eksisterende forløb ville koste en formue, så man drøftede spørgsmålet om en ny vej, der over en opfyldning skulle forløbe helt fra Tuborg havn til forbindelse med den gamle vej ved Emiliekilde. Projektet var udarbejdet af stadsingeniør V. A. Westergaard og afdelingsingeniør O.K. Nobel.

Ministeriet for offentlige arbejder stillede i 1933 i udsigt, at man ville bidrage med statsmidler, men ikke desto mindre ville projektets gennemførelse blive så dyrt, at kun strækningen Charlottenlund – Emiliekilde kom til udførelse. Fra mange sider lød der stærke protester mod projektet. Lodsejerne udfoldede store anstrengelser for, at forhindre projektets gennemførelse ,men en retssag der gik helt til højesteret gik lodsejerne imod. 

Efter to et halvt års forløb kunne Kystvejen indvies den 6.dec. 1938.

I 1935 overgik strækningen fra Jægersborg Allé, hvor vejen deler sig i Kystvejen og Strandvejen til hvor Strandvejen løber sammen med Kystvejen igen, til offentlig vej.

Den resterende del af vejen var til 2007 Amtsvej. Der er dog enkelte små sideveje med Strandvejsadresse der er private fællesveje.

Strandvejen (Strandvejen/Kystvejen - Lyngby)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra København til Lyngby/Tårbæk.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Strandvejen hed før 1850, Helsingørvejen.

Strandvejens historie er et kapitel for sig. Den var endnu ved 1800-tallets begyndelse i en rædselsfuld stand, uden befæstelse, kun hjulspor, der snoede sig ud og ind mellem hverandre. En Københavns borger begyndte i 1816, at arbejde for at Strandvejen blev forbedret, og det lykkedes at få bedret forholdene til Charlottenlund.

Midlerne hertil kom fra en bom ved ” Slukefter”. Denne bom bestod næsten et århundrede, men den var meget upopulær hos brugerne af vejen. Det var amtet der ejede vejen og de var utilbøjelige til, at opgive denne bom, medmindre der blev fundet en fælles løsning for alle bomme i hovedstadsområdet. 

Æren for at dette spørgsmål endelig blev løst tilkommer medlem af Gentofte sogneråd, proprietær O. V. Nielsen-Havsgaard og 1.april 1915 blev bommene nedlagt.

Strandvejens tilstand var fortsat meget kritisabel, og kommunen videregav brugernes klager til amtet uden meget resultat. Det flød med skidt og møg og støvet hvirvledes op. Sneen blev heller ikke fjernet om vinteren. I årene umiddelbart efter 1. verdenskrig omprofileredes vejen fra Hellerup til Charlottenlund og det afhjalp nogen af de væsentligste gener.

Men med megen større styrke trængte spørgsmålet om strandvejens udvidelse gennem Skovshoved sig på. En udvidelse i det eksisterende forløb ville koste en formue, så man drøftede spørgsmålet om en ny vej, der over en opfyldning skulle forløbe helt fra Tuborg havn til forbindelse med den gamle vej ved Emiliekilde. Projektet var udarbejdet af stadsingeniør V. A. Westergaard og afdelingsingeniør O.K. Nobel.

Ministeriet for offentlige arbejder stillede i 1933 i udsigt, at man ville bidrage med statsmidler, men ikke desto mindre ville projektets gennemførelse blive så dyrt, at kun strækningen Charlottenlund – Emiliekilde kom til udførelse. Fra mange sider lød der stærke protester mod projektet. Lodsejerne udfoldede store anstrengelser for, at forhindre projektets gennemførelse ,men en retssag der gik helt til højesteret gik lodsejerne imod. 

Efter to et halvt års forløb kunne Kystvejen indvies den 6.dec. 1938.

I 1935 overgik strækningen fra Jægersborg Allé, hvor vejen deler sig i Kystvejen og Strandvejen til hvor Strandvejen løber sammen med Kystvejen igen, til offentlig vej.

Den resterende del af vejen var til 2007 Amtsvej. Der er dog enkelte små sideveje med Strandvejsadresse der er private fællesveje.

Stænget

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Ericavej 158 til Sognegrænsen 5.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Stænget er anlagt i 1935/36.

Ved udstykningen af en del af Mosegårdens og Enggårdens arealer benyttedes en række udtryk fra ældre tiders landbrug som sammensætning til vejnavne.

I 1943 overgik vejen til offentlig vej.

Sundvej (Jomsborgvej - Lille Strandvej)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Jomsborgsvej 33 til Lille Strandvej 22.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Sundvej er anlagt før 1924, indtil da hed vejen Lille Strandvejs Sidevej.

Vejens navn hentyder til Øresunds nærhed.

I 1922 overgik vejen til offentlig vej, på nær det blinde ben.

Sundvej (nr. 6 - 12)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Jomsborgsvej 33 til Lille Strandvej 22.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Sundvej er anlagt før 1924, indtil da hed vejen Lille Strandvejs Sidevej.

Vejens navn hentyder til Øresunds nærhed.

I 1922 overgik vejen til offentlig vej, på nær det blinde ben.

Sundvænget

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Strandvejen 142A til blind vej til Øresund.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Sundvænget er anlagt i 1925.

Vejens navn er et konstrueret navn der hentyder til vejens forløb fra Strandvejen til Øresund.

I 1960 overgik vejen til offentlig vej.

Svalevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Bernstorffsvej 154 til Ingeborgvej 26.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Svalevej er anlagt i 1908.

Ved udstykningen af Høeghsmindes jorder fik vejene fuglenavne.

I 1933 overgik vejen til offentlig vej. 

Svanemøllevej (Kbh. - Hellerupvej)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Tuborgvej (Kbh.) til Margrethevej 7.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Svanemøllevej er anlagt før 1918.

Indtil 1928 hed strækningen fra Callisensvej til Sofievej, Johannevej. Da vejnavnet Johannevej i Hellerup i 1920 skulle udskiftes, fik vejen navn efter Københavns Svanemøllevej, i hvis forlængelse den hidtidige Johannevej løb.

Svanemøllevej har navn efter den for længst nedlagte Svanemølle syd for Tuborg.

I 1918 overgik strækningen fra Callisensvej til kommunegrænsen til offentlig vej.
I 1926/27 blev vejen udvidet fra Hellerupvej til Callisensvej.
I 1926 overgik strækningen fra Callisensvej til Hellerupvej til offentlig vej.
I 1927 overgik strækningen fra Hellerupvej til Sofievej til offentlig vej.
I 1940 overgik Margrethevej til Sofievej til offentlig vej.
I 1969/70 blev kørebanen udvidet fra 5,5 til 6,4 meter, fra Hellerupvej til Margrethevej.

Svanemøllevej (Hellerupvej - Margrethevej)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Tuborgvej (Kbh.) til Margrethevej 7.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Svanemøllevej er anlagt før 1918.

Indtil 1928 hed strækningen fra Callisensvej til Sofievej, Johannevej. Da vejnavnet Johannevej i Hellerup i 1920 skulle udskiftes, fik vejen navn efter Københavns Svanemøllevej, i hvis forlængelse den hidtidige Johannevej løb.

Svanemøllevej har navn efter den for længst nedlagte Svanemølle syd for Tuborg.

I 1918 overgik strækningen fra Callisensvej til kommunegrænsen til offentlig vej.
I 1926/27 blev vejen udvidet fra Hellerupvej til Callisensvej.
I 1926 overgik strækningen fra Callisensvej til Hellerupvej til offentlig vej.
I 1927 overgik strækningen fra Hellerupvej til Sofievej til offentlig vej.
I 1940 overgik Margrethevej til Sofievej til offentlig vej.
I 1969/70 blev kørebanen udvidet fra 5,5 til 6,4 meter, fra Hellerupvej til Margrethevej.

Svejagervej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Ammentorpsvej 6 til Kildegårdsvej 27.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Svejagervej er anlagt i 1935/36.

Vejen er navngivet efter marknavnet Svejager.

I 1939 overgik vejen til offentlig vej.

Svejgårdsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Hellerupvej 55 til Bernstorffsvej 74.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Svejgårdsvej er anlagt i 1901.

Vejen er navngivet efter Søndre Svejgård, der lå i Svejageren. Fra nordvest til sydøst blev gårdens marker gennemskåret af Gentofte bys gamle markvej, der i en flad bue ”svejede” sig hen over agerne og skænkede en af disse, og dermed gården sit navn.

Den oprindelige Svejgård blev i 1774 delt i to, nemlig Søndre og Nordre Svejgård. Søndre Svejgård blev opbygget på det nuværende nordlige hjørne af krydset Bernstorffsvej – Kildegårdsvej.

I 1910 overgik vejen til offentlig vej.  

Søager

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Lyngbyvej 361 sydgående til Sønderbakken 43.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Søager er anlagt i henholdsvis 1928/29 og i 1951/52. 

Vejens navn er konstrueret, der hentyder til beliggenheden nær Gentofte Sø.

I 1953 overgik vejen til offentlig vej.

Søbakken

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Teglgårdsvej 5 til blind vej mod syd.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Søbakken er anlagt før 1910, indtil da hed vejen Søbakkevej.

Vejen er navngivet efter sit forløb oppe på skrænten vest for Skovshoved.

I 1931 overgik vejen til offentlig vej. 

Søborg Hovedgade

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Vangedevej til Gladsaxe Kommune (ved Dyssegårdsvej).

Vejnavnets oprindelse og historie:

Søborg Hovedgade er anlagt før 1850.

Vejen hed indtil 1927 Frederiksborgvej, og førte fra Søborghus over Buddinge og Kollekolle til Lillerød.

Vejen var i en årrække amtsvej, men overgik til kommunen igen 1. januar 2007.

Søbredden (Brogårdsvej - Lyngbyvej)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Lyngbyvej 406 nordgående til Brogårdsvej 107 og til Lyngbyvej 438, spærret ved Lyngbyvej 406.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Søbredden er anlagt i 1926.

Tidligere hed vejen, fra Lyngbyvej og 130 meter mod vest – Brogårdsvej. Vejens navn hentyder til vejens forløb langs parkanlægget på vestsiden af Gentofte Sø.

I 1950 overgik vejen til offentlig vej. 

Søbredden (Søbredden - vendeplads)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Lyngbyvej 406 nordgående til Brogårdsvej 107 og til Lyngbyvej 438, spærret ved Lyngbyvej 406.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Søbredden er anlagt i 1926.

Tidligere hed vejen, fra Lyngbyvej og 130 meter mod vest – Brogårdsvej. Vejens navn hentyder til vejens forløb langs parkanlægget på vestsiden af Gentofte Sø.

I 1950 overgik vejen til offentlig vej. 

Søbøtkers Allé

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Duntzfelts Allé 16 til Ahlmanns Allé 15.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Søbøtkers Allé er anlagt i 1903.

Vejen er opkaldt efter købmand Johannes Søbøtker, ejer af Øregård. 

Storkøbmanden Johannes Søbøtker overtog i 1806 Øregård. Lidt øst for gården lod Søbøtker en ny hovedbygning opføre. Ingen bestemt arkitekt er anført som dens mester, men da den har adskillige træk fælles med Hellerupgård, der i 1802 byggedes af Joseph Ramée, antages det, at denne også har forestået opførelsen af Øregård. Samtidig blev 20 tdr. land af markerne mellem hovedbygningen og Strandvejen anlagt som park i engelsk stil.

I 1958 overgik vejen til offentlig vej.

Sødalen

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Michellsstræde 12 til C.L. Ibsens Vej 9.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Sødalen er anlagt før 1918, indtil da hed vejen Vinkelvej.

Vejen er navngivet efter sin beliggenhed på det lave terræn mellem Gentofte Sø og Kirkebakken.

I 1919/20 blev strækningen fra Skrænten til C. L. Ibsens Vej anlagt.
I 1929 overgik vejen til offentlig vej. 

Søgårdsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Gentoftegade 64 til Lyngbyvej.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Søgårdsvej er anlagt før 1868, indtil 1889 var vejen en del af Gjentoftevejen.

Vejen er navngivet efter Søgården. Gårdens jorder lå umiddelbart syd for Gentofte By. Gårdens tilliggende var 54 tdr. land. ” Vejen ind til Gentofte”, den nuværende Søgårdsvej, gik over gårdens jorder.

I 1868 overgik vejen til offentlig vej. I 1938/39 blev vejen udvidet fra Gentoftegade til Fiskebakken. I 1956/57 blev vejen udvidet fra Gentoftegade til Ribisvej. I 1958/59 blev vejen udvidet fra Ribisvej til Lyngbyvej.

Søholm Park

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Lyngbyvej 205 sydgående til blind vej mod vest.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Søholm Parken er anlagt i 1924/25.

Vejen er navngivet efter landstedet Søholm ved Lundehussøen. Søholm blev i1773 opført som et lyststed af kasserer ved Asiatisk Kompagni Jacob Holm. Ejendommen blev i 1911 købt af Gentofte Kommune, der atter solgte hovedbygning og park, mens de øvrige arealer lidt efter lidt blev udstykket.

Søllingsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Vilvordevej 20 til Lysagervej 13.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Søllingsvej er anlagt før 1932, hvor den overgik til offentlig vej.

Vejen er opkaldt efter grosserer P.V. Sølling, der boede på ejendommen ”Allenborg” og ejede ”De Søllingske Jorder” på Ordrupvejs nordside øst for Vilvordevej.

I 1971/72 blev kørebanen udvidet fra 5,0 til 6,4 meter.

Sølystparken

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Emiliekildevej 10 til Sølystvej 10 og blind ende mod nord.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Sølystparken er anlagt i 1937/38.

Vejen er navngivet efter ejendommen Sølyst, over hvis park vejen er anlagt. Hvidøre kongsgård beliggenhed blev fastslået da man gravede ud til grunden til villaen Sølystparken 9. Man fandt da her en af gårdens murede hvælvinger.

I 1962 overgik vejen til offentlig vej.

Sølystvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Emiliekildevej 14 til blind vej mod nordvest.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Sølystvej er anlagt før 1924, indtil da var vejen en del af Gl. Ordrup Jagtvej.

Vejen er navngivet efter beliggenheden ved ejendommen Sølyst. Sølyst blev under navnet ”Seelust” bygget af købmanden Julius Fröchen i midten af 1700-tallet.

Ejendommen blev derefter handlet flere gange, indtil den i 1776 blev købt af Ernst Heinrich Schimmelmann. I mere end et halvt århundrede var Sølyst samlingssted for de ypperste navne i dansk kulturliv. Ernst Schimmelmann havde i 1775 giftet sig Emilie Rantzau og hun skildres som en indtagende og elskelig kvinde som drog talrige gæster til Sølyst. Det var derfor en stor tragedie for Ernst Schimmelmann, da hans unge hustru døde meget brat af tuberkulose. Til minde om hustruen gav Schimmelmann den gamle kilde ved foden af bakken mod Strandvejen navnet ” Emilias Kilde” 

Efter Ernst Schimmelmanns død i 1831 blev ejendommen solgt til baronesse Adelaide Løwenstern som nogle år efter solgte ejendommen til Theodor Suhr.

Johannes Theodor Suhr overtog som 23-årig, ved faderens død i 1815, ledelsen af det gamle handelshus J. P. Suhr & Søn. Virkningerne af statsbankerotten i 1813 havde bragt firmaet i så store vanskeligheder, at det stod på fallittens rand. Den unge købmand besluttede at hellige al sin energi til husets genrejsning, og efter 20 års bestandig spænding og ængstelse var huset atter bragt på fode.

Dette kostede ikke blot Johannes Theodor Suhr et svækket helbred, men også humøret. Han var blevet et fåmælt og indesluttet menneske. I 1816 ægtede han sin kusine Christine Caroline Falck, som i familien og venners kreds var kendt under navnet ”Dejligheden”. Samlivet med den tavse købmand gjorde også hende indesluttet og egocentrisk. 

I 1840 købte Johannes Theodor Suhr ”Sølyst” for, at glæde sin hustru og for, at forsøde sit eget liv. Johan og Johanne Louise Heiberg tilbragte 14 somre på ”Sølyst”, der blev rammen om et selskabeligt liv.

Ejendommen forblev i familien Suhrs eje nogle år efter Johannes Th. Suhrs død , hvorefter den atter blev handlet nogle gange indtil den i 1947 blev solgt til Det Kongelige Skydeselskab som istandsatte og omdannede hovedbygningen til meget smukke selskabslokaler i den oprindelige stil. 

I 1999 overgik vejen til offentlig vej.

Sømarksvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Bernstorffsvej 6 til Rygårds Allé 74.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Sømarksvej er anlagt i 1921/22.

Vejen er navngivet efter den nærliggende Emdrup Sø (Lundehussøen).

I 1929 overgik vejen til offentlig vej.

Sønderbakken

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Lyngbyvej 369 sydgående til Vangedevej 103.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Sønderbakken er anlagt i 1935/37.

Vejens navn er konstrueret med hentydning til forløbet over Bakkegårdens tidligere arealer.

I 1951 overgik vejen til offentlig vej. I 1977 blev kørebanen udvidet fra 6,25 til 8,5 meter.

Sønderdalen

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Vangedevej 209 til Sønderdalen/Slettevej og blind ende mod øst.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Sønderdalen er anlagt i 1936/37. 

Vejens navn er konstrueret med hentydning til terrænet.

I 1948 overgik vejen til offentlig vej.
I 1979 blev kørebanen udvidet fra 5,0 til 6,4 meter.

Sønderengen (Vangedevej - Bækkebo)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Vangedevej 145 til Ved Renden 7.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Sønderengen blev anlagt i perioden fra 1924 til 1946.

Vejens navn hentyder til vejens delvise forløb på de lave arealer langs Gentofterenden i kommunens sydligste del.

I 1934 overgik strækningen fra Dyssegårdsvej til sydskel matr. nr. 15ff til offentlig vej.  
I 1935 overgik strækningen fra matr. nr. 15ff til Vangedevej til offentlig vej.
I 1942 overgik strækningen fra Vesterdalen til Ved Renden til offentlig vej.
I 1948 overgik den resterende del af vejen til offentlig vej.
I 1971/72 blev kørebanen udvidet fra 6,25 til 8,5 meter, fra Dyssegårdsvej til Ved Renden.

Sønderengen (Bækkebo - Ved Renden)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Vangedevej 145 til Ved Renden 7.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Sønderengen blev anlagt i perioden fra 1924 til 1946.

Vejens navn hentyder til vejens delvise forløb på de lave arealer langs Gentofterenden i kommunens sydligste del.

I 1934 overgik strækningen fra Dyssegårdsvej til sydskel matr. nr. 15ff til offentlig vej.  
I 1935 overgik strækningen fra matr. nr. 15ff til Vangedevej til offentlig vej.
I 1942 overgik strækningen fra Vesterdalen til Ved Renden til offentlig vej.
I 1948 overgik den resterende del af vejen til offentlig vej.
I 1971/72 blev kørebanen udvidet fra 6,25 til 8,5 meter, fra Dyssegårdsvej til Ved Renden.

Søndergårdsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Vangedevej 227 til Slettevej og blind ende mod øst.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Søndergårdsvej er anlagt i 1926. 

Vejen er navngivet efter Søndergården, der var den sydligste af gårdene på Vangede bys jorder.

Hele dens areal lå i Munkehøjsvangen, umiddelbart nord for Søborghus kro, og omfattede Sortejord, Almindingen, Damagerne og Langengene. Fra vejgaflen ved Søborghus gik Frederiksborgvejen og vejen til Vangede over gårdens jorder.

Søndergård blev i årenes løb delt til Gammel Søndergård og Nordre Søndergård.

Bebyggelsen af Søndergårds arealer vest for Søborg Hovedgade begyndte ved Stjerneborg Allé umiddelbart før den første verdenskrig, og afsluttedes stort set ved krigens slutning.

I 1942 overgik vejen til offentlig vej.

Søndre Havnevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Strandvejen 246 til Kystvejen.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Navngivet 1973.

Tidligere Havnevej, Skovshoved.

Offentlig vej.  

Søndersøvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Jægersborg Allé 19 til Smakkegårdsvej 56.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Søndersøvej er anlagt før 1924.

Vejen er navngivet efter Søndersø ved Jægersborg kirke.

Området er den sidste rest af den tidligere Jægersborg Sø almindeligvis kaldet Søndersø. Den dækkede tidligere sammen med Hundesømosen et større område syd, øst og vest for Ibstrup/Jægersborg Slot, der såle- des kom til at ligge som på et næs.

Fra omkring 1620 fungerede søen dels som supplement til Københavns drikkevandsforsyning, dels som fiskedam for Jægersborg Slot. Senere indgik den i de oversvømmelsesområder, som var led i Københavns befæstning.

Kronen afhændede området omkring år 1800, og fra 1869 ved man, at det har tilhørt Meutegården, som ejedes af kroejeren på Jægersborg Kro, Tønnes Larsen.

Efter skiftende ejere, senest handelsgartnerne Anders og Niels Mortensen, købtes området i 1920 af Gentofte Kommune. De omkringliggende villakvarterer blev udstykket og bebygget i løbet af 1940'erne og 50'erne.

I 1924/25 blev strækningen fra Ermelundsvej til Smakkegårdsvej anlagt.
I 1928 overgik vejen til offentlig vej.
I 1931/32 blev strækningen fra Vældegårdsvej til Ermelundsvej anlagt.

Søtoften

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra C. L. Ibsens Vej 11 til C. L. Ibsens Vej 37.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Søtoften er anlagt før 1928, indtil da hed vejen Nyvej.

Vejen er navngivet efter beliggenheden ved Gentofte Sø.

I 1932 overgik vejen til offentlig vej.
I 1966/67 blev kørebanen udvidet fra 6,25 til 8,5 meter.

Taffelbays Allé

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra jernbanen til Tranegårdsvej 33, blind ende mod jernbanen.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Taffelbays Allé er anlagt i 1900. 

Vejen er navngivet efter ejendommen Taffelbay Avlsgård ved Tranegårdsvej.

Avlsgården blev anlagt på en del af Maglegårdens jorder i begyndelsen af 1800 året. Navnet fik den af gårdens 2. ejer, Thomas Ter Borch, der havde hentet navnet i Sydafrika, hvor tidens Kina- og Indiensfarere jævnligt gjorde ophold.

Kgl. fuldmægtig Georg Frederik Lindorff boede i en årrække med sin hustru Louise Amalie f. Brummer. Der knytter sig til, deres ægteskab en bortførelseshistorie af det rette romantiske snit, idet Louise Amalies fader ikke ville give sin tilladelse til ægteskabet.

Lindorff lejede da en postvogn, der tidligt om morgenen den 3. nov. 1821 i flyvende fart ad Kongevejen mod Hillerød. Men fader Brummmer opdagede flugten og satte efter dem. Han nåede dem ved døren til Slotskirken, da de kom ud som ægtefolk og tøvede da ikke med, at give dem sin velsignelse.

Bygningerne til Taffelbays Avlsgård var opført ud imod Tranegårdsvej, og der blev i nogle år drevet gartneri her. I halvfemserne begyndte udstykningen langs Almevej og Cottagevej og umiddelbart efter århundredeskiftet langs Phistersvej, Hultmannsvej, Mantziusvej; Stigaardsvej og Wiehesvej.

Kommunens 1. vandværk, Bregnegårdsværket, der blev taget i brug 1. juli 1900, blev anlagt på en del af Taffelbays jorder.

I 1922 og i 1971 (Henningsens Allé 18 til østlig bom) overgik vejen til offentlig vej.

Tagesmindevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Høeghsmindevej 42 til Parkovsvej 24.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Tagesmindevej er anlagt i 1925.

Vejen er navngivet efter ejendommen ” Tagesminde” Denne blev omkring 1860 udskilt fra Vældegård. Tagesminde har fået sit navn efter Tagemosen, strækningen umiddelbart syd for Bernstorffsparken. Mosens navn tolkes som stedet, hvor man skar tagrør.

I 1938 overgik vejen til offentlig vej.

Tagestorp

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Parkovsvej 32 og 45 blinde ender mod nord og syd.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Tagestorp er anlagt i 1921.

Vejen er navngivet efter ejendommen ”Tagesminde” Denne blev omkring 1860 udskilt fra Vældegård . Tagesminde har fået sit navn efter Tagemosen, strækningen umiddelbart syd for Bernstorffsparken. Mosens navn tolkes som stedet, hvor man skar tagrør.

I 1959 overgik vejen til offentlig vej.
I 1971/72 blev kørebanen udvidet fra 5,0 til 6,4 meter.

Teglgårdsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Strandvejen 325 til Ordrup Jagtvej 109.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Teglgårdsvej er anlagt i 1898.

Vejen er navngivet efter Teglgården. Teglgårdens jorder kom til at udgøre en næsten regelmæssig firkant mellem stranden og Ordrup Jagtvej i øst, og vest og mellem Skjoldgården og Damgården i syd og nord.

Gårdens første ejer var Jacob Sørensen, død 1778, og han begyndte tidligt en udstykning af gårdens jorder langs strandvejen. Den første der købte en parcel var Andreas Peter Bernstorff som i 1770 købte 3 tdr. land på det nordlige hjørne af Strandvejen og Skovshovedvej.

I 1835 gik Teglgaarden i arv til Søren Jacobsen, og samme år giftede han sig med Birthe Christence Nielsdatter fra Højsgaard. Dette ægtepar begyndte straks at udleje stuelængen om sommeren, og kammerherre Carl Berling boede en årrække på gården.

Søren Jacobsen var sognefoged og blev i 1842 medlem af det første sogneformandskab. I 1866 var han formand for festkomiteen i anledning af 100-årsfesten for de Bernstorffske landboreformer. I 1847 mistede Søren Jacobsen sin første hustru og indgik ægteskab med Vilhelmine Algulin. Tre år efter Søren Jacobsens død overdrog hun gården til Niels Peter Jacobsen, som ejede den til 1899.

I 1905 overgik vejen til offentlig vej.

Teglvænget

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Teglgårdsvej 29 til blind vej mod syd.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Teglvænget er anlagt i 1934/35.

Vejen er navngivet efter Teglgården. Teglgårdens jorder kom til at udgøre en næsten regelmæssig firkant mellem stranden og Ordrup Jagtvej i øst og vest, og mellem Skjoldgården og Damgården i syd og nord.

Gårdens første ejer var Jacob Sørensen, død 1778, og han begyndte tidligt en udstykning af gårdens jorder langs strandvejen. Den første der købte en parcel var Andreas Peter Bernstorff som i 1770 købte 3 tdr. land på det nordlige hjørne af Strandvejen og Skovshovedvej.

I 1835 gik Teglgaarden i arv til Søren Jacobsen, og samme år giftede han sig med Birthe Christence Nielsdatter fra Højsgaard. Dette ægtepar begyndte straks at udleje stuelængen om sommeren, og kammerherre Carl Berling boede en årrække på gården.

Søren Jacobsen var sognefoged og blev i 1842 medlem af det første sogneformandskab. I 1866 var han formand for festkomiteen i anledning af 100-årsfesten for de Bernstorffske landboreformer. I 1847 mistede Søren Jacobsen sin første hustru og indgik ægteskab med Vilhelmine Algulin. Tre år efter Søren Jacobsens død overdrog hun gården til Niels Peter Jacobsen, som ejede den til 1899.

I 1997 overgik vejen til offentlig vej.

Teglværksbakken

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Lyngbyvej 295 sydgående til Ellemosevej 100.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Teglværksbakken er anlagt i 1924/25.

Vejen er navngivet efter Dyssegården, der ved udskiftningen 1765 fik navn efter den nærliggende ”dysse”, d.v.s. Ellehøj.

Ellehøj er den smukkest bevarede broncealderhøj, den er fredet og overtaget af Gentofte Kommune der også vedligeholder den.

Dyssegården var ejet af bondeæt indtil 1866, hvor gården blev solgt til overretssagfører P.A. Alberti, der her anlagde Dyssegårdens teglværk. Teglværket eksisterede til 1918, hvorefter man begyndte udstykningen af ejendommen. 1933 brændte Dyssegårdens bygninger helt ned til grunden.

I 1936 overgik vejen til offentlig vej.
I 1969/70 blev kørebanen udvidet fra 5,0 til 6,4 meter.

Tellersvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Carolinevej 25 til Marievej 22.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Tellersvej er anlagt i 1905.

Vejen er opkaldt efter C. Ph. Teller, som tog polyteknisk adgangseksamen i 1876, og blev i 1882 cand. polyt. i ingeniørfaget. Han fik ansættelse ved Københavns Havnevæsen og deltog i en række store opgaver. I særlig grad deltog han i bygningen af frihavnsanlægget, der blev afsluttet i 1894.

I 1897 blev professoratet i vandbygningsfagene ledigt, og C. Ph. Teller blev udnævnt til professor. I denne stilling udførte han et stort arbejde med at modernisere lærestoffet. Hans forelæsninger var præget af hans store praktiske erfaring og kendskab til arbejdets udførelse. Jævnsides med undervisningsarbejdet udførte han landet over en række havnebygningsarbejder.

Fra 1901 til 1906 var han medlem af Gentofte Kommunalbestyrelse, og som formand for det tekniske udvalg fik han stor betydning for kommunens tekniske anlæg.

I 1936 overgik vejen til offentlig vej.

Thulevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Dyssegårdsvej 40 til blind vej mod nord.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Thulevej er anlagt i 1937/38.

Omkring 1910 begyndte den første villabebyggelse på Havsgårdens jorder med 3 foreløbigt lukkede, vestgående veje. 

To år tidligere var budskabet om Danmarksekspeditionens tragiske skæbne nået hertil, og de tre nye veje opkaldtes da efter de tre forskere Brøndlund, Hagen og Mylius Erichsen, der havde fundet døden i Grønlands ismarker. Vejene er senere forlænget over Højsgårdens jorder til Ellemosevej. En række person- og stednavne med tilknytning til Grønland er senere benyttet i navne på nyere veje i kvarteret.

I 1969 overgik vejen til offentlig vej.

Tinglevvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Springdamsvej 4 til blind vej mod øst.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Tinglevvej er anlagt i 1927.

Oprindeligt var vejene i ” Ibstrupske Villaby” tænkt opkaldt efter sønderjyske stednavne, idet udstykningen fandt sted lige efter genforeningen i 1920, men da de fleste af de foreslåede navne allerede var benyttet i København, blev tanken til dels opgivet, og man beholdt kun navnet Tinglevvej.

I 1942 overgik vejen til offentlig vej.

Tjørnegårdsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Brogårdsvej 50 til C. L. Ibsens Vej 47.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Tjørnegårdsvej er anlagt i 1917/18.

Vejen er navngivet efter Tjørnegården. Tjørnegården fik navn efter Tjørnebjergene. Dens jorder lå umiddelbart nord for Gentofte Sø. 

Gårdens første ejer blev Christen Mortensen, som i 1770 solgte den til Peder Pedersen, der byggede den nye gård ude på jorderne. Den blev i det følgende århundrede handlet mange gange sidst til den i 1912 overgik til Frederiksholm Tegl- og Kalkværker. Store arealer henlå som lergrave, da Gentofte Kommune i 1921 overtog ejendommen.

Kommunens idrætsinspektør, oberstløjtnant Holger Nielsen, foreslog da, at man på de tidligere lergraves grund anlagde et stadion. Dette blev udført efter planer af arkitekt Arne Jacobsen. Anlægget blev begyndt i 1920 og afsluttedes i 1942.

I 1933 overgik vejen til offentlig vej.
I 1979 blev kørebanen udvidet fra 6,25 til 8,5 meter.

Tjørnekrogen

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Brogårdsvej 51 til blind vej mod syd.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Tjørnekrogen er anlagt i 1923.

Vejen er navngivet efter, at den er den lukkede fortsættelse af Tjørnegårdsvejen syd for Brogårdsvej.

Efter Tjørnegården. Tjørnegården fik navn efter Tjørnebjergene. Dens jorder lå umiddelbart nord for Gentofte Sø. Gårdens første ejer blev Christen Mortensen, som i 1770 solgte den til Peder Pedersen, der byggede den nye gård ude på jorderne. Den blev i det følgende århundrede handlet mange gange, sidst til den i 1912 overgik til Frederiksholm Tegl- og Kalkværker. Store arealer henlå som lergrave, da Gentofte Kommune i 1921 overtog ejendommen.

Kommunens idrætsinspektør, oberstløjtnant Holger Nielsen, foreslog da, at man på de tidligere lergraves grund anlagde et stadion. Dette blev udført efter planer af arkitekt Arne Jacobsen. Anlægget blev begyndt i 1920 og afsluttedes i 1942. 

I 1929 overgik vejen til offentlig vej.

Tjørnestien

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Brogårdsvej 52 til CL. Ibsens Vej 51.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Tjørnestien er anlagt i 1941.

Vejen er navngivet efter Tjørnegården. 

Tjørnegården fik navn efter Tjørnebjergene. Dens jorder lå umiddelbart nord for Gentofte Sø. Gårdens første ejer blev Christen Mortensen, som i 1770 solgte den til Peder Pedersen, der byggede den nye gård ude på jorderne. Den blev i det følgende århundrede handlet mange gange, sidst til den i 1912 overgik til Frederiksholm Tegl- og Kalkværker. Store arealer henlå som lergrave, da Gentofte Kommune i 1921 overtog ejendommen.

Kommunens idrætsinspektør, oberstløjtnant Holger Nielsen, foreslog da at man på de tidligere lergraves grund anlagde et stadion. Dette blev udført efter planer af arkitekt Arne Jacobsen. Anlægget blev begyndt i 1920 og afsluttedes i 1942.

Tjørnestien blev overtaget til offentlig vej den 20. december 2012.

Toftekærsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Snogegårdsvej 13 til Buddingevej.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Toftekærsvej er anlagt omkring 1925.

Vejen er navngivet efter Toftekærsagrene, vest for Vangede. Agrene var oprindeligt en del af Snogegårdens jorder.

I 1939 overgik strækningen fra Snogegårdsvej til Folkevej til offentlig vej.
I 1949/50 anlagt fra Folkevej til kommunegrænsen, som offentlig vej.
I 1972/73 blev kørebanen udvidet fra 5,0 til 6,4 meter.

Toftholm Allé

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Bernstorffsvej 77 til Kaas Allé.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Toftholm Allé er anlagt før 1921. 

Indtil da hed vejen Helleruplund Allé. Vejen er navngivet efter Toftholmene som var en del af Heslegårds jorder.

I 1978 overgik vejen til offentlig vej.

Tonysvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Ingeborgvej 6 til Bernstorffsvej P-pladser.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Tonysvej er anlagt i 1924/25 og 1929/30.

Vejen er opkaldt efter fru Tony Bruun, født Kiær, enke efter grosserer L.E. Bruun, som var ejer af Maltegården.

Maltegården blev opkaldt efter Maglemosen, den blev med sine 105,5 tdr. land langt den største gård i Gentofte sogn. Lars Emil Bruun begyndte omkring århundredskiftet udstykningen af gårdens jorder, og såvel Gentofte Kommunes gamle rådhus, som det nuværende er bygget på Maltegårdens grund. 

I 1938 overgik 45 meter mod øst fra Bernstorffsvej til offentlig vej.
I 1948 overgik den resterende del af vejen til offentlig vej.

Torkel Badens Vej (Rygårds Allé - Niels Andersens

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Rygårds Allé 16 til Niels Andersens Vej 4.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Torkel Badens Vej er anlagt i 1918.

Vejen er opkaldt efter Torkel Baden, der ejede Rygården ved Bernstorffsvej.

J.H.E. Bernstorff skænkede sin godsforvalter Torkel Baden Rygården for hans indsats under gennemførelsen af de store landboreformer på Bernstorff gods.

En af de sidste ejere af Rygård, baron Carl Vilhelm Emil Knuth forsøgte, da udstykning i Hellerup begyndte at tage fart, at starte et salg af Rygårdens jorder og lod i 1891 en del af Rygårds alle anlægge. Udstykningen lykkedes først da C.L. Ibsen købte ejendommen.

C.L. Ibsen påbegyndte byggemodningen af arealerne i 1907, men frem til 1916 havde han kun solgt få parceller, da han holdt igen med grundsalget. Herunder havde han afgivet areal til anlæg af Hellerup Kirkegård, samt solgt Rygårds hovedbygning til overretssagfører Johannes Werner.

Johannes Werner boede på Rygården indtil 1930, hvorefter den katolske Stiftelse overtog ejendommen og indrettede det til ” Assumptionsklosteret Rygård ” samt en kostskole, og opførte som en nordfløj den katolske Sct. Therese kirke, hvortil der blev anlagt en lille kirkegård for menigheden.

I 1918 overgik vejen til offentlig vej.   

Torkel Badens Vej (sidevej til Rygård centret)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Rygårds Allé 16 til Niels Andersens Vej 4.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Torkel Badens Vej er anlagt i 1918.

Vejen er opkaldt efter Torkel Baden, der ejede Rygården ved Bernstorffsvej.

J.H.E. Bernstorff skænkede sin godsforvalter Torkel Baden Rygården for hans indsats under gennemførelsen af de store landboreformer på Bernstorff gods.

En af de sidste ejere af Rygård, baron Carl Vilhelm Emil Knuth forsøgte, da udstykning i Hellerup begyndte at tage fart, at starte et salg af Rygårdens jorder og lod i 1891 en del af Rygårds alle anlægge. Udstykningen lykkedes først da C.L. Ibsen købte ejendommen.

C.L. Ibsen påbegyndte byggemodningen af arealerne i 1907, men frem til 1916 havde han kun solgt få parceller, da han holdt igen med grundsalget. Herunder havde han afgivet areal til anlæg af Hellerup Kirkegård, samt solgt Rygårds hovedbygning til overretssagfører Johannes Werner.

Johannes Werner boede på Rygården indtil 1930, hvorefter den katolske Stiftelse overtog ejendommen og indrettede det til ” Assumptionsklosteret Rygård ” samt en kostskole, og opførte som en nordfløj den katolske Sct. Therese kirke, hvortil der blev anlagt en lille kirkegård for menigheden.

I 1918 overgik vejen til offentlig vej.   

Tornagervej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Norasvej 21 til Ordrup Jagtvej 88.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Tornagervej er anlagt i 1919/21.

I forbindelse med navngivelsen af vejen, må her foreligge en læsefejl fra udskiftningstiden, idet specialkortet over Skjoldgårdens jorder har marknavnet Torntofte Agre, medens der på originalkortet, der er et par år ældre, står Foren-(d.v.s Fåre-) tofte Agre.

I 1937 overgik vejen til offentlig vej.
I 1969/70 blev kørebanen udvidet fra 5,0 til 6,4 meter.

Tranegårdsvej (Strandvejen - Gersonsvej)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Strandvejen 209 til Bernstorffsvej 140.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Tranegårdsvej er anlagt før 1868.

Vejen er navngivet efter Tranegården ved Bernstorffsvej. Oprindelig en del af kirkestien fra Strandvejen til Gentofte. Tranegården fik ved udskiftningen 1765, navn efter Tranemose Kær, der lå lidt øst for Bernstorffsvej.

Tranegårdens skæbne formede sig ikke som de øvrige bøndergårdes i Gentofte. Den kom næsten øjeblikkeligt efter udskiftningen på forskellige spekulanters hænder, og blev efter et ret kort åremål delt i flere ejendomme.

I 1868 overgik vejen til offentlig vej.
I 1983 blev broen over Kystbanen udvidet fra 13,7 til 15,0 meter.

Tranegårdsvej (Gersonsvej - Bernstorffsvej)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Strandvejen 209 til Bernstorffsvej 140.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Tranegårdsvej er anlagt før 1868.

Vejen er navngivet efter Tranegården ved Bernstorffsvej. Oprindelig en del af kirkestien fra Strandvejen til Gentofte. Tranegården fik ved udskiftningen 1765, navn efter Tranemose Kær, der lå lidt øst for Bernstorffsvej.

Tranegårdens skæbne formede sig ikke som de øvrige bøndergårdes i Gentofte. Den kom næsten øjeblikkeligt efter udskiftningen på forskellige spekulanters hænder, og blev efter et ret kort åremål delt i flere ejendomme.

I 1868 overgik vejen til offentlig vej.
I 1983 blev broen over Kystbanen udvidet fra 13,7 til 15,0 meter.

Troljevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Hellerupvej ved jernbanen til banearealet.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Tranevænget

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Tranegårdsvej 6 til Vingårds Allé 68.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Tranevænget er anlagt i 1929/31.

Vejen er navngivet efter Tranegården ved Bernstorffsvej. Oprindelig en del af kirkestien fra Strandvejen til Gentofte. Tranegården fik ved udskiftningen 1765, navn efter Tranemose Kær, der lå lidt øst for Bernstorffsvej.

Tranegårdens skæbne formede sig ikke som de øvrige bøndergårdes i Gentofte. Den kom næsten øjeblikkeligt efter udskiftningen på forskellige spekulanters hænder og blev efter et ret kort åremål delt i flere ejendom.

I 1952 overgik vejen til offentlig vej.

Tryggehvileparken

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Skovvej til blind ende.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Traverbanevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Strandvejen 237 til Ordrup Jagtvej 215.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Traverbanevej er anlagt før 1907.

Vejen er navngivet efter Charlottenlund Traverbane der ligger ved vejen.

I 1907 overgik vejen til offentlig vej. 

Travervænget

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Skovshovedvej 31 til blind vej mod syd.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Travervænget er anlagt i 1925.

Vejen er navngivet efter den syd for vejen liggende Charlottenlund Traverbane.

I 1936 overgik vejen til offentlig vej. I 1970/71 blev kørebanen udvidet fra 5,0 til 6,4 meter.

Trunnevangen

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Jægersborg Allé 23 til Enighedsvej 16, ensrettet fra Jægersborg Allé til Jensløvs Tværvej.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Trunnevangen er anlagt før 1916.

Indtil 1921 var vejen en del af Lindegårdsvej.

Ved vejnavneskiftet i 1920 foreslog kommunalbestyrelsen navnet Esperkærsvej efter den gamle lokalitet Esperkærsstykkerne, men efter heftige protester fra vejens beboere vedtoges navnet Trunnevangen efter Trunnes Agre, der ganske vist havde ligget på nordsiden af Jægersborg Allé. Trunne agerne var tillagt Eigården. Trods nye protester fastholdt kommunalbestyrelsen sin beslutning. 

I 1916 overgik vejen til offentlig vej.

Tuborg Sundpark

Faktuelle vejdata:
Sideveje til område ved Tuborg Havnevej

Vejnavnets oprindelse og historie:

Tuborg Boulevard

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Strandvejen 58 til Philip Heymans Allé.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Tuborg Boulevard er anlagt i 1992, som offentlig vej.

Vejen er navngivet efter bryggeriet Tuborg. Oprindeligt et traktørsted Thueborg beliggende i det sydøstlige hjørne af Ryvangen og ud mod Strandvejen.

I 1867 købte H. P. Prior Ny Vartov. Prior havde ingen bestemte planer for arealernes anvendelse, men han så, at arealerne indebar rige muligheder og tankerne om en havn var nærliggende. En fiskerihavn blev hurtigt opgivet til fordel for en transporthavn. H.P. Prior overdrog sønnen Johannes Prior, der var skibsinspektør i D.F.D.S., at udforme projektet.

På grund af flere skuffelser afhændede H.P. Prior i 1873 havnen og hele ejendommen til et konsortium. Kort efter blev dette overdraget til A/S Tuborgs fabrikker. Udover ølbrygning bestod virksomheden af et glasværk, en kunstgødningsfabrik og en svovlsyrefabrik.. Øl produktionen gik godt og udvidelser måtte jævnligt foretages.

Det blev efterhånden indlysende, at Tuborg havn for at kunne imødekomme de krav, dens beliggenhed stillede, måtte fornyes. I 1923 blev begyndte man en modernisering som var fuldbragt i 1929.

Foran bryggeriet var der i 1883 etableret et meget populært traktørsted ” Tuborgpavillonen” og lige bagved blev den 24,5 m. høje Tuborgflaske fra den store udstilling i 1888 anbragt.

I efteråret 1943 begyndte flygtningefarterne over Øresund og mange mennesker, der følte sig truet, er fra Hellerup Havn i nattens mulm og mørke blevet sejlet til den lysstrålende svenske kyst, ofte under dramatiske omstændigheder.

Tryggehvile Allé

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Vilvordevej 71 til Skovvej 86.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Tryggehvile Allé er anlagt i 1928/29.

Vejen er navngivet efter ejendommen Tryggehvile ved Skovvej.

Tuborgvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Kbhn. Kommune ved Rygårds Allé til Kbhn. kommune / Emdrup.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Tuborgvej er anlagt før 1909.

Vejen er navngivet efter bryggeriet Tuborg. Oprindeligt et traktørsted Thueborg beliggende i det sydøstlige hjørne af Ryvangen og ud mod Strandvejen.

I 1867 købte H. P. Prior Ny Vartov. Prior havde ingen bestemte planer for arealernes anvendelse, men han så, at arealerne indebar rige muligheder og tankerne om en havn var nærliggende. En fiskerihavn blev hurtigt opgivet til fordel for en transporthavn. H.P. Prior overdrog sønnen Johannes Prior, der var skibsinspektør i D.F.D.S., at udforme projektet.

På grund af flere skuffelser afhændede H.P. Prior i 1873 havnen og hele ejendommen til et konsortium.

Kort efter blev dette overdraget til A/S Tuborgs fabrikker. Udover ølbrygning bestod virksomheden af et glasværk, en kunstgødningsfabrik og en svovlsyrefabrik.. Øl produktionen gik godt og udvidelser måtte jævnligt foretages.

Det blev efterhånden indlysende, at Tuborg havn for at kunne imødekomme de krav, dens beliggenhed stillede, måtte fornyes. I 1923 blev begyndte man en modernisering som var fuldbragt i 1929. På Østsiden anlagdes spadserestien ” Tuborglinien”

Foran bryggeriet var der i 1883 etableret et meget populært traktørsted ” Tuborgpavillionen” og lige bagved blev den 24,5 m. høje Tuborgflaske fra den store udstilling i 1888 anbragt.

I efteråret 1943 begyndte flygtningefarterne over Øresund og mange mennesker der følte sig truet er fra Hellerup Havn i nattens mulm og mørke blevet sejlet til den lysstrålende svenske kyst, ofte under dramatiske omstændigheder.

I dec. 1909 overgik strækningen fra Lyngbyvej mod øst til offentlig vej. I nov. 1929 overgik strækningen fra Lyngbyvej mod vest til offentlig vej. I 1967/ 68 blev kørebanen udvidet fra 10,0 til 13,7 meter fra Rygårds Allé til Bernstorffsvej. 

Vejen blev amtsvej 1. april 1970, men overgik til kommunen igen 1. januar 2007.

Tuborg Parkvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Bryggertorvet til Philip Heymans Allé.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Tuborg Parkvej er anlagt 1992.

Efter bryggeriet Tuborg. Oprindeligt et traktørsted Thueborg beliggende i det sydøstlige hjørne af Ryvangen og ud mod Strandvejen.

I 1867 købte H. P. Prior Ny Vartov. Prior havde ingen bestemte planer for arealernes anvendelse, men han så, at arealerne indebar rige muligheder og tankerne om en havn var nærliggende. En fiskerihavn blev hurtigt opgivet til fordel for en transporthavn. H.P. Prior overdrog sønnen Johannes Prior, der var skibsinspektør i D.F.D.S., at udforme projektet.

På grund af flere skuffelser afhændede H.P. Prior i 1873 havnen og hele ejendommen til et konsortium.

Kort efter blev dette overdraget til A/S Tuborgs fabrikker. Udover ølbrygning bestod virksomheden af et glasværk, en kunstgødningsfabrik og en svovlsyrefabrik.. Øl produktionen gik godt og udvidelser måtte jævnligt foretages. 

Det blev efterhånden indlysende, at Tuborg havn for at kunne imødekomme de krav, dens beliggenhed stillede, måtte fornyes. I 1923 blev begyndte man en modernisering som var fuldbragt i 1929. På Østsiden anlagdes spadserestien ” Tuborglinien” 

Foran bryggeriet var der i 1883 etableret et meget populært traktørsted ” Tuborgpavillionen” og lige bagved blev den 24,5 m. høje Tuborgflaske fra den store udstilling i 1888 anbragt. 

I efteråret 1943 begyndte flygtningefarterne over Øresund og mange mennesker der følte sig truet er fra Hellerup Havn i nattens mulm og mørke blevet sejlet til den lysstrålende svenske kyst, ofte under dramatiske omstændigheder.

Tuborg Havnevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Strandvejen 50 til mod øst.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Tuborg Havnevej er formentlig anlagt omkring 1895.

Vejen er navngivet efter bryggeriet Tuborg. Oprindeligt et traktørsted Thueborg beliggende i det sydøstlige hjørne af Ryvangen og ud mod Strandvejen. 

I 1867 købte H. P. Prior Ny Vartov. Prior havde ingen bestemte planer for arealernes anvendelse, men han så, at arealerne indebar rige muligheder og tankerne om en havn var nærliggende. En fiskerihavn blev hurtigt opgivet til fordel for en transporthavn. H.P. Prior overdrog sønnen Johannes Prior, der var skibsinspektør i D.F.D.S., at udforme projektet.

På grund af flere skuffelser afhændede H.P. Prior i 1873 havnen og hele ejendommen til et konsortium.

Kort efter blev dette overdraget til A/S Tuborgs fabrikker. Udover ølbrygning bestod virksomheden af et glasværk, en kunstgødningsfabrik og en svovlsyrefabrik.. Øl produktionen gik godt og udvidelser måtte jævnligt foretages.

Det blev efterhånden indlysende, at Tuborg havn for at kunne imødekomme de krav, dens beliggenhed stillede, måtte fornyes. I 1923 blev begyndte man en modernisering som var fuldbragt i 1929.

Foran bryggeriet var der i 1883 etableret et meget populært traktørsted ” Tuborgpavillionen” og lige bagved blev den 24,5 m. høje Tuborgflaske fra den store udstilling i 1888 anbragt.

I efteråret 1943 begyndte flygtningefarterne over Øresund og mange mennesker der følte sig truet er fra Hellerup Havn i nattens mulm og mørke blevet sejlet til den lysstrålende svenske kyst, ofte under dramatiske omstændigheder.

Tværbommen

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Ved Bommen 20 til Brogårdsvej, spærret ved Brogårdsvej.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Tværbommen er anlagt i 1945, som offentlig vej.

Vejens navn er konstrueret, og hentyder til den gamle Vangede Bom. 

Den eneste bom på Kongevejen gennem Gentofte Kommune blev opstillet ved Vangede i 1786.

I 1972/73 blev kørebanen udvidet fra 6,25 til 8,5 meter.
I september 1973 blev vejen lukket ved Brogårdsvej.

Tuborg Havnepark

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Philip Heymans Allé til blind ende.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Udsigten

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Kirkebakken/Skrænten, og to blinde ender mod nord og syd.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Udsigten er anlagt i 1917/18.

Vejenavnet hentyder til den udsigt, over Gentofte Sø, man har fra de huse der er beliggende på vejen.

I 1918 overgik vejen til offentlig vej.

Valbirkvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Tranegårdsvej 20 til Vingårds Allé 28.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Valbirkvej er anlagt i 1923/24.

Ved udstykningen af jorderne til den tidligere Taffelbays Avlsgård mindedes man, i vejnavnene, det gartneri, der havde været drevet på ejendommen. Hertil har muligvis også bidraget den omstændighed, at Almevej, på samme areal, var anlagt allerede før århundredeskiftet.

I 1933 overgik vejen til offentlig vej.

Valdemar Jensens Vej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Mosehøjvej 4 til blind vej mod syd.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Vejen er anlagt i 1983.

Vejen er navngivet efter forstander Valdemar Jensen(1882-1976) på havebrugsskolen Vilvorde fra 1911 til 1958. Han overtog nærmest en ruin, men ved hjælp af dygtige medarbejdere lykkedes det ham at bringe skolen på fode igen og han skabte en anset og blomstrende virksomhed.

Valeursvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Henningsens Allé 33 til Bernstorffsvej 108.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Valeursvej er anlagt i 1934/35.

Vejen er opkaldt efter dommer i Københavns Amts Nordre Birk, Carl Valeur(1846-1929), dert boede i Hellerup.

I 1952 overgik vejen til offentlig vej.
I 1974/75 blev kørebanen udvidet fra 6,25 til 8,5 meter.

Vandrevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Niels Andersens Vej 21 til Vespervej 13.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Vandrevej er anlagt i 1930/31.

Vejens navn er konstrueret, uden tilknytning.

I 1932 overgik vejen til offentlig vej.

Vangede Bygade (Stolpegårdsvej - Snogegårdsvej)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Stolpegårdsvej til Vangedevej 50.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Vangede Bygade er anlagt som en del af Byledet i 1930/31.

Indtil 1963 var vejen en del af Vangedevej nr. 1-71 og 2-72, samt Byledet nr. 32 og 33. Vejen blev anlagt som offentlig vej.

I 1958 udførte amtet underføring fra Lyngbyvej.
I 1972/73 blev vejen lukket ved Vangedevej/Nybrovej.

Vangede Bygade (Snogegårdsvej - Vangedevej)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Stolpegårdsvej til Vangedevej 50.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Vangede Bygade er anlagt som en del af Byledet i 1930/31.

Indtil 1963 var vejen en del af Vangedevej nr. 1-71 og 2-72, samt Byledet nr. 32 og 33. Vejen blev anlagt som offentlig vej.

I 1958 udførte amtet underføring fra Lyngbyvej.
I 1972/73 blev vejen lukket ved Vangedevej/Nybrovej.

Vangedevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Brogårdsvej til Søborg Hovedgade.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Vangedevej er anlagt før 1868, som offentlig vej.

Indtil 1930/31 hed vejen Østerbyvej. Fra 1930/31 hed strækningen fra Skolebakken til Vangede Bygade, Søborghusvejen. Efter 1963 fik vejen sit nuværende navn.

Vejen er den ældgamle alfarvej gennem Vangede fra Søborghus til Lyngby Skel. Vejen må sikkert betragtes som kommunens ældste intakte vej.

Vangedeporten

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Ordrupvej 154 til Lysagervej/Skovholmvej.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Vangeporten er anlagt i 1931-33.

Konstrueret navn på indkørslen til vejene på de ” Søllingske Jorder”, som er opkaldt efter grosserer P.V. Sølling, der i 1900 var ejer af jorden. Arealerne var beliggende nord for Ordrupvej. De erhvervedes i 1919 af Gentofte Kommune, der fra 1930, foretog udstykning omkring Lysagervej, Skovholmsvej og Søllingsvej.

I 1932 overgik vejen til offentlig vej.

Vasehøjvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Gyldenlundsvej 30 til Ordrup Jagtvej 68.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Vasehøjvej er anlagt i 1920/21.

Vejen er navngivet efter oldtidshøjen Vasehøj, der lå, hvor nu Ordrup Kirke er bygget. Vasen hentyder til det sumpede areal, på hvilket Fredensvej er anlagt.

I 1928 overgik vejen til offentlig vej.

Vedbendvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Lyngbyvej 303 sydgående til Kildedalen.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Vedbendvej er anlagt i 1927.

Efter at vinhandler Peter Jørgensen m.fl. i 1899 havde overtaget Søgården påbegyndtes en udstykning af gårdens jorder. Da der indtil ejerskiftet havde været drevet handelsgartneri på ejendommen, valgte man at navngive de nyanlagte veje efter blomster og planter.

I 1940 overgik vejen til offentlig vej.  
I 1971/72 blev kørebanen udvidet fra 5,0 meter til 6,4 meter.

Ved Bommen (Lyngbyvej - Vangedevej)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Lyngbyvej 403 sydgående til Vangede Bygade 77.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Ved Bommen er anlagt i 1930/31.

Vejens navn er konstrueret, med hentydning til den gamle Vangede Bom.

Den eneste bom på Kongevejen gennem Gentofte Kommune blev opstillet ved Vangede i 1786.

I 1933 overgik vejen til offentlig vej.
I 1952/53 blev kørebanen udvidet til 8,0 meter.

Ved Bommen (Vangedevej - Snogegårdsvej)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Lyngbyvej 403 sydgående til Vangede Bygade 77.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Ved Bommen er anlagt i 1930/31.

Vejens navn er konstrueret, med hentydning til den gamle Vangede Bom.

Den eneste bom på Kongevejen gennem Gentofte Kommune blev opstillet ved Vangede i 1786.

I 1933 overgik vejen til offentlig vej.
I 1952/53 blev kørebanen udvidet til 8,0 meter.

Ved Eltham

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Strandvejen 34 til blind vej mod øst.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Ved Eltham er anlagt i 1937/38. 

Vejen er navngivet efter den tidligere ejendom Eltham ved Tuborg. Eltham var oprindelig udskilt fra Gammel Vartov, og kom omkring århundredeskiftet i familien Dessaus eje.

Ved Ermelunden

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Ibstrupvej 50 til blind vej mod syd.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Ved Ermelunden er anlagt i 1949.

Vejen ligger som en lukket vej sydfor Ermelunden og er opkaldt efter denne.

Ved Kæret

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Søndersøvej 25 til Søndersøvej 9.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Ved Kæret er anlagt i 1937/38, på kommunens areal.

Vejen er navngivet efter sit forløb omkring den sidste rest af Søndersøen ved Jægersborg.

Ved Slotshaven

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Vældegårdsvej 4 til blind vej mod øst.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Ved Slotshaven er anlagt i 1969.

Vejen er navngivet efter rosenhaven i Bernstorffsparken.

Ved Renden (Sønderengen - Bækkebo)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Sønderengen 130 til Slettevej og blind ende mod øst.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Ved Renden er anlagt i 1927.

Vejen er navngivet efter Gentofterenden, der forbinder Gentofte Sø med Lundehussøen.

I 1942 overgik vejen til offentlig vej.
I 1974/75 blev vejen forlænget fra Gentofterenden ca. 100 meter mod øst.

Ved Renden (resten)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Sønderengen 130 til Slettevej og blind ende mod øst.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Ved Renden er anlagt i 1927.

Vejen er navngivet efter Gentofterenden, der forbinder Gentofte Sø med Lundehussøen.

I 1942 overgik vejen til offentlig vej.
I 1974/75 blev vejen forlænget fra Gentofterenden ca. 100 meter mod øst.

Ved Stadion

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Brogårdsvej 66 til Ørnegårdsvej.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Ved Stadion er anlagt i 1931/32, 36/37, og 42/43, som offentlig vej.

Vejen er navngivet efter Gentofte Stadion. Stadion er anlagt på Tjørnegårdens jorder, hvor store arealer henlå som lergrave, da Gentofte Kommune i 1921 overtog ejendommen.

Kommunens idrætsinspektør, oberstløjtnant Holger Nielsen, foreslog da, at man på de tidligere lergraves grund anlagde et stadion. Dette blev udført efter planer af arkitekt Arne Jacobsen. Anlægget blev begyndt i 1920 og afsluttedes i 1942.

Ved Ungdomsboligerne

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Lyngbyvej 448 nordgående til blind vej mod nord.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Ved Ungdomsboligerne er anlagt som en del af Niels Steensens Vej. I 1977 fik vejen sit nuværende navn, efter de af arkitekt Arne Jacobsen tegnede huse.

Vejen er anlagt på offentligt areal.

Ved Ørehøj

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Tranegårdsvej 13 til blind vej mod syd.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Ved Ørehøj er anlagt i 1984.

Tidligere en del af Tranegårdsvej

Vemmetofte Allé

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Baunegårdsvej 65 til Gyldenholm Allé 28.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Vemmetofte Allé er anlagt i 1911.

Ved udstykningen af Baunegårdens jorder valgte man at navngive vejene efter sjællandske herregårde.

I 1932 overgik strækningen fra Gyldenholm Allé 380 meter mod syd til offentlig vej.  

I 1954 overgik den resterende del af vejen til offentlig vej.

Vermehrensvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Rosavej 3 til Dalsgaardsvej 8.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Vermehrensvej er anlagt i 1923/24.

Vejen er opkaldt efter maleren J.F. Vermehren 1823 – 1910. Han var elev på Akademiet og hos Jørgen Roed. Debuterede som udstiller i 1847 på Charlottenborg med et genrebillede.

Fik Akademiets rejse stipendium og opholdt sig et par år i Italien, hvor han blandt andet malede et gadebillede fra en lille italiensk by, der blev købt af Kunstmuseet. Men de fleste og mest kendt malerier er dog fra Danmark. En række livsskildringer med en enkel, klart fortalt handling skaffede hans kunst mange venner.

I 1874 efterfulgte han Marstrand som professor ved Kunstakademiet.

I 1939 overgik vejen til offentlig vej.
I 1974/75 blev kørebanen udvidet fra 5,0 meter til 6,4 meter.

Vespervej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Niels Andersens Vej 33 til Tuborgvej 106.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Vespervej er anlagt i 1930/32 og 37/38.

Ved udstykningen af en del af ”De Ibsen´ ske Grunde” blev vejene benævnt efter døgnets tider. Vesper-latin = aften.

I 1932 overgik vejen til offentlig vej. 

Vesterbyvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Stolpegårdsvej 3 til Snogegårdsvej 14.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Vesterbyvej er anlagt i 1927.

Vejens navn henviser blot til vejens beliggenhed vest for Vangede By.

I 1938 overgik vejen til offentlig vej.
I 1971/72 blev kørebanen udvidet fra 6,25 til 8,5 meter.

Vesterdalen

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Vangedevej 221 til Slettevej og blind ende mod øst.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Vesterdalen er anlagt i 1945/46.

Vejens navn er konstrueret, og hentyder til terrænet.

I 1967 overgik vejen til offentlig vej.

Viadukt Allé

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Taffelbays Allé 9 til blind vej mod nord.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Viadukt Allé er anlagt før 1904.

Indtil da hed vejen Tranegårds Allé. Vejen er navngivet efter viadukten på kystbanen ved Helleup Station og Taffelbay Allé.

I 1921 overgik vejen til offentlig vej.

Viggo Rothes Vej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Hartmannsvej 74 til Esperancé Allé.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Viggo Rothes Vej er anlagt i 1903.

Vejen er opkaldt efter direktøren for De Sjællandske Jernbaner. Viggo Rothe 1814 – 91.

I årene 1849 – 54 var V. Rothe folketingsmand, men blev allerede i 1848 ansat som teknisk direktør ved den nyligt åbnede jernbane til Roskilde. Under Korsørbanens bygning var det Rothes forhandlings evne, der forligte de modstridende interesser, og i 1855, året før Korsørbanens åbning, udnævntes Rothe til administrerende direktør for det sjællandske jernbaneselskab, en stilling han beklædte til 1885.

Viggo Rothe var en fremragende administrator og han indsats i dansk jernbanevæsen er enestående.

I 1905 overgik strækningen fra Bregnegårdsvej til Alexandervej til offentlig vej.  I 1932 overgik den resterende del af vejen til offentlig vej. I 1970/71 blev kørebanen udvidet fra 5,7 til 6,4 meter fra Hartmannsvej til Esperancé Allé.

Vilhelmshåbsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Jægersborg Allé 71 til Bernstorffsvej 244.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Vilhelmshåbsvej er anlagt i 1917, på kommunens areal.

Vejen er navngivet efter ejendommen Vilhelmshåb, der tilhørte sognefoged, kammerråd Vilhelm Nielsen.

Lidt øst for femvejen, syd for Jægersborg Allé lå gården Vilhelmshåb. Vilh. Nielsen købte i midte af 1840´erne den meget forsømte ejendom på en auktion. Han foretog en udstykning af jorderne, der gjorde ham til en velhavende mand.

Vilhelm Nielsen var hurtigt blevet en kendt og meget benyttet mand, og som kun 31-årig blev han medlem af Gentofte sogneforstanderskab. Kun med en kort afbrydelse sad han her til 1888, de sidste 8 år som dets formand. Sideløbende hermed var han også sognefoged.

Det er Vilhelm Nielsen, der har hovedæren for, at tanken om anlæg af en havn i Skovshoved blev taget op til virkeliggørelse i 1867.

Vilvordehøj

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Vilvordevej 26 til blind vej mod øst.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Vilvordehøj er anlagt i 1974.

Vejen er navngivet efter Havebrugshøjskolen Vilvorde.

Stephan Nyland stiftede havebrugshøjskolen Vilvorde, der åbnedes den 2. april 1875. Skolen indrettedes i Skovlyst, der, indtil Stephan Nyland erhvervede ejendommen, blev drevet som traktørsted.

Stephan Nyland gav skolen navnet ”Vilvorde” efter en lille belgisk by, hvis havebrugsskole han ofte havde besøgt. Vilvorde fik hurtigt en stærk tilstrømning af elever; i slutningen af 1880´erne var den bestandig fyldt. Stephan Nylands strenge disciplin og iltre temperament var ikke lige populært hos alle, og da han i 1900 besluttede, at eleverne ikke mere skulle bo på skolen, bidrog også dette til en svigtende tilgang.

Den forringede økonomi medførte, at skolen forfaldt, og 1. april 1905 bortforpagtedes den til en af Nyelands tidligere elever, gartner L. Nielsen. På trods af en personlig faglig dygtighed lykkedes det dog ikke at rette skolen op. Den 8. november 1911 blev det nødvendigt at sælge skolen.

Forstander Valdemar Jensen bragte ved en energisk indsats og gode medarbejdere skolen på fode igen i årene herefter.

Bygningerne er nu overtaget af Danske Sygeplejesker som kursuscenter.

I 1975 overgik vejen til offentlig vej.

Vilvordeparken

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Vilvordevej 82 til Vilvordevej 94 mod øst.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Vilvordeparken er anlagt i 1961.

Vejen er navngivet efter Havebrugshøjskolen Vilvorde.

Stephan Nyland stiftede havebrugshøjskolen Vilvorde, der åbnedes den 2. april 1875. Skolen indrettedes i Skovlyst, der, indtil Stephan Nyland erhvervede ejendommen, blev drevet som traktørsted.

Stephan Nyland gav skolen navnet ”Vilvorde” efter en lille belgisk by, hvis havebrugsskole han ofte havde besøgt. Vilvorde fik hurtigt en stærk tilstrømning af elever; i slutningen af 1880´erne var den bestandig fyldt. Stephan Nylands strenge disciplin og iltre temperament var ikke lige populært hos alle, og da han i 1900 besluttede, at eleverne ikke mere skulle bo på skolen, bidrog også dette til en svigtende tilgang.

Den forringede økonomi medførte at skolen forfaldt, og 1. april 1905 bortforpagtedes den til en af Nyelands tidligere elever, gartner L. Nielsen. På trods af en personlig faglig dygtighed lykkedes det dog ikke at rette skolen op. Den 8. november 1911 blev det nødvendigt at sælge skolen.

Forstander Valdemar Jensen bragte ved en energisk indsats, og gode medarbejdere, skolen på fode igen i årene herefter.

Bygningerne er nu overtaget af Danske Sygeplejesker som kursuscenter.

I 1965 overgik vejen til offentlig vej.

Vilvordevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Femvejen til Klampenborgvej.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Vilvordevej er anlagt i 1896.

Tidligere hed vejen Dyrehavevej. Vejen er i dag navngivet efter Havebrugshøjskolen Vilvorde.

Stephan Nyland stiftede havebrugshøjskolen Vilvorde, der åbnedes den 2. april 1875. Skolen indrettedes i Skovlyst, der, indtil Stephan Nyland erhvervede ejendommen, blev drevet som traktørsted.

Stephan Nyland gav skolen navnet ”Vilvorde” efter en lille belgisk by, hvis havebrugsskole han ofte havde besøgt. Vilvorde fik hurtigt en stærk tilstrømning af elever; i slutningen af 1880´erne var den bestandig fyldt. Stephan Nylands strenge disciplin og iltre temperament var ikke lige populært hos alle, og da han i 1900 besluttede, at eleverne ikke mere skulle bo på skolen, bidrog også dette til en svigtende tilgang.

Den forringede økonomi medførte at skolen forfaldt, og 1. april 1905 bortforpagtedes den til en af Nyelands tidligere elever, gartner L. Nielsen. På trods af en personlig faglig dygtighed lykkedes det dog ikke at rette skolen op. Den 8. november 1911 blev det nødvendigt at sælge skolen.

Forstander Valdemar Jensen bragte ved en energisk indsats og gode medarbejdere skolen på fode igen i årene herefter.

Bygningerne er nu overtaget af Danske Sygeplejesker som kursuscenter.

I 1912 overgik strækningen fra Femvejen til skovkant ved Ordrup Krat til offentlig vej. 
I 1919 overgik den resterende del af vejen til offentlig vej.
I 1919/20 blev vejen forlænget 123 meter til Klampenborgvej.

Vinagervej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Ørnegårdsvej til Lyngby Hovedgade.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Vinagervej er anlagt i 1940/41 og 1959/60, som offentlig vej.

Vejens navn er konstrueret og blev foreslået af den første grundejer på vejen, fabrikant Arnold Petersen. Motiveret ved vejens forløb over Vintappergården jorder og forbindelsen med Vintappervej i Lyngby-Tårbæk kommune.

Vindestræde

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Gentoftegade 30 til Mitchellstræde.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Vindestræde er anlagt før 1888, indtil 1928 hed vejen Asylstræde.

Vejen er navngivet efter sit bøjede forløb.

I 1888 overgik vejen til offentlig vej.
I 1978 blev kørebanen udvidet fra 5,0 meter til 6,0 meter.

Vingårds Allé

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Hartmannsvej 18 til Tranevænget.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Vingårds Allé er anlagt i 1918 og 1952.

Ved udstykningen af jorderne til den tidligere Taffelbays Avlsgård mindedes man i vejnavnene det gartneri, der havde været drevet på ejendommen. Hertil har muligvis også bidraget den omstændighed, at Almevej på samme areal var anlagt allerede før århundredeskiftet.

I 1933 overgik strækningen fra Hartmannsvej 580 meter mod øst til offentlig vej. I 1952 overgik den resterende del af vejen til offentlig vej.

Vinrankevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Tranegårdsvej 16 til Vingårds Allé 36.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Vinrankevej er anlagt i 1923/24.

Ved udstykningen af jorderne til den tidligere Taffelbays Avlsgård mindedes man, i vejnavnene, det gartneri, der havde været drevet på ejendommen. Hertil har muligvis også bidraget den omstændighed, at Almevej på samme areal var anlagt allerede før århundredeskiftet.

I 1933 overgik vejen til offentlig vej.

Vinrosevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Søgårdsvej 27 til lind vej mod sydøst.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Vinrosevej er anlagt i 1935/36.

Vejen er opkaldt efter, at vinhandler Peter Jørgensen m.fl. i 1899 havde overtaget Søgården og påbegyndt en udstykning af gårdens jorder. Da der indtil ejerskiftet havde været drevet handelsgartneri på ejendommen, valgte man at navngive de nyanlagte veje efter blomster og planter.

Vintervej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Enighedsvej 54 til Forårsvej 23.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Vintervej er anlagt i 1924.

Ved udstykningen af ingeniør Rumps jorder mellem Enighedsvej og Jægersborg Allé fik vejene navne efter årstiderne.

I 1931 overgik vejen til offentlig vej.

Violvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Søgårdsvej 19 til Bregnevej 30.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Violvej er anlagt i 1903.

Efter, at vinhandler Peter Jørgensen m.fl., i 1899, havde overtaget Søgården påbegyndtes en udstykning af gårdens jorder. Da der indtil ejerskiftet havde været drevet handelsgartneri på ejendommen, valgte man at navngive de nyanlagte veje efter blomster og planter.

I 1935 overgik vejen til offentlig vej. I 1965/66 blev kørebanen udvidet fra 5,6 til 8,0 meter.

Vitus Berings Allé

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Dyrehavevej 19 til Christiansholms Parkvej og blind ende mod syd.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Vitus Berings Allé er anlagt før 1921, indtil da hed vejen Christianholms Jernbanevej.

Vejen er opkaldt efter kgl. historiograf og digter Vitus Bering(1617-1675), der i 1666-71 havde Christansholm i fæste og opkaldte ejendommen efter Christian V.

Han var professor i poesi ved Københavns Universitet og i historie ved Sorø Akademi, indtil udnævelsen til kgl. historiegraf.

Kong Chr.V og adelsen støttede ham, og som lejlighedsdigter nød han stor yndest i samtiden kaldet "Den danske Vergil"

I 1953 overgik vejen til offentlig vej.

Vældegårdsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Smakkegårdsvej 2 til Jægersborg Allé 115.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Vældegårdsvej er anlagt før 1868.

Vejen er navngivet efter Vældegården. Vejen, der for en del fører over Vældegårdens jorder har fra de ældste tider været offentlig vej. Et forslag om at ændre vejnavnet til Prins Axels Vej blev efter protest fra et stort antal beboere trukket tilbage i 1970.

Indtil 1900 en del af Gentoftevejen. Denne blev delt i 1928 så Vældegårdsvej opstod i 1969, hvorved Gentoftegade opstod.

I 1868 overgik vejen til offentlig vej.

Wernersvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Rådhusvej 28 til Bramsvej, blind mod nordvest.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Wernersvej er anlagt før 1904, indtil da hed den Brams Tværvej.

Vejen er opkaldt efter en af Bramsvejs tidligere beboere, grosserer T.M. Werner , død 1902, hvorefter vejejeren, murermester H.C. Brams, har mindes ham ved, at opkalde den hidtidige Brams Tværvej efter ham.

Offentlig vej.

Wiehesvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Stigaardsvej 5 til blind vej mod sydøst.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Wiehesvej er anlagt i 1903.

Vejen er opkaldt efter skuespiller Wilhelm Wiehe den ældre, (1820-1864)der havde taget slægtens teatertraditioner i arv. Han blev en strålende Oehlensläger skuespiller med sin malmfyldte røst.

I 1914 overgik vejen til offentlig vej.
I 1971/72 blev kørebanen udvidet fra 6,25 til 8,5 meter.

Wilhelm Smidts Vej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Adolphsvej 50 til Sponnecksvej 6.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Wilhelm Smiths Vej er anlagt i 1910.

Vejen er opkaldt efter bankier Wilhelm Schmidt(1801-1884), der havde været kasserer hos Joseph Hambro, ejer af landstedet Øregård.

I 1920 overgik vejen til offentlig vej.

Zeuthens Allé

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Bernstorffsvej 81 til Kaas Allé.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Zeuthens Allé er anlagt før 1928, indtil da hed vejen Bülows Allé.

Vejen er opkaldt efter overretssagfører L. Zeuten, ejer af Heslegård 1906 – 23.

Han ombyggede hovedbygningen og indrettede, i en lille tværfløj, et enestående smukt og værdifuldt bibliotek.

Heslegård var ved udskiftningen navngivet efter agerstykket Hesselspjældene, der hørte til gårdens jorder.

I 1932 overgik vejen til offentlig vej.

Zicavej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Emiliekildevej 9B til mod øst.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Zicavej er anlagt i 1876.

Vejen er navngivet efter villaen ”Zica” Strandvejen 395.

Villaen tilhørte i årene 1863 – 73 kaptajn i hæren Carl Fr. Th. Zeilau. Han havde i 1868 ægtet Henriette Evaldsen, kaldet Jette. Navnet Zica er formentlig konstrueret af ægteparrets initialer.

I 1965 overgik vejen til offentlig vej.

Ærenprisvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Lyngbyvej 326 nordlig retning til Begoniavej 10.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Ærenprisvej er anlagt i 1917.

Efter at vinhandler Peter Jørgensen m.fl. i 1899 havde overtaget Søgården påbegyndtes en udstykning af gårdens jorder. Da der indtil ejerskiftet havde været drevet handelsgartneri på ejendommen, valgte man at navngive de nyanlagte veje efter blomster og planter.

I 1950 overgik vejen til offentlig vej.
I 1971/72 blev kørebanen udvidet fra 5,6 til 6,4 meter.

Øregårds Allé

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Strandvejen 203 til Gruts Allé 6.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Øregårds Allé er anlagt i 1919.

Vejen blev navngivet efter sit forløb, som Øregårds private tilkørselsvej, der efter kommunens køb af Øregård 1917. åbnedes for almindelig færdsel.

Oregaard, som ejendommen oprindelig hed indtil det 19. århundrede, er en af de første udflyttede gårde, som udskiftedes fra det Bernstorffske gods i 1765.

I 1806 købtes ejendommen af landeværnskaptajn og grosserer Johannes Søbøtker, som opførte den nuværende hovedbygning, og samtidig anlagde parken.

Kommunen erhvervede i 1917 Øregården, og i 1918 åbnedes den 5,1 ha store park for offentligheden. I forbindelse med åbningen blev der afholdt en skulpturudstilling i parken. Lige siden denne udstilling, hvorfra flere af de nuværende skulpturer stammer, har Øregård Park været kommunens foretrukne skulpturpark.

I hovedbygningen indrettedes Topografisk Museum, som åbnede i 1921. Bygningen, som blandt andet rummer en værdifuld historisk-topografisk malerisamling, drives som en selvejende institution.

I 1958 overgik vejen til offentlig vej.

Øregårdsvænget

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Ahlmanns Allé 20 til Ørehøj Allé.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Øregårdsvænget er anlagt før 1932.

Offentlig vej. Indtil da hed vejen Blochs Allé fra Ahlmanns Allé til Øregårds Allé. Vejen blev navngivet efter sit forløb, som Øregårds private tilkørselsvej, der efter kommunens køb af Øregård 1917 åbnedes for almindelig færdsel.

Oregaard, som ejendommen oprindelig hed indtil det 19. århundrede, er en af de første udflyttede gårde, som udskiftedes fra det Bernstorffske gods i 1765.

I 1806 købtes ejendommen af landeværnskaptajn og grosserer Johannes Søbøtker, som opførte den nuværende hovedbygning, og samtidig anlagde parken.

Kommunen erhvervede i 1917 Øregården, og i 1918 åbnedes den 5,1 ha store park for offentligheden. I forbindelse med åbningen blev der afholdt en skulpturudstilling i parken. Lige siden denne udstilling, hvorfra flere af de nuværende skulpturer stammer, har Øregård Park været kommunens foretrukne skulpturpark.

I hovedbygningen indrettedes Topografisk Museum, som åbnede i 1921. Bygningen, som blandt andet rummer en værdifuld historisk-topografisk malerisamling, drives som en selvejende institution.

Ørehøj Allé

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Øregårds Allé 6 til blind vej mod nord.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Ørehøj Allé er anlagt før 1934, indtil da hed vejen Elisabeths Allé.

Vejen er navngivet efter den nærliggende broncealderhøj Orehøj.

I 1958 overgik vejen til offentlig vej.

Øresundshøj (Strandvejen - Strandhøjsvej)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Strandvejen 251 til blind vej mod nordvest.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Øresundshøj er anlagt før 1921, indtil da hed vejen Strandboulevarden.

Vejen er navngivet efter det nærliggende Øresund.

I 1960 overgik vejen til offentlig vej.

Øresundshøj (Strandhøjsvej - blind ende)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Strandvejen 251 til blind vej mod nordvest.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Øresundshøj er anlagt før 1921, indtil da hed vejen Strandboulevarden.

Vejen er navngivet efter det nærliggende Øresund.

I 1960 overgik vejen til offentlig vej.

Ørnegårdsvej (Ved Stadion - Lyngbyvej)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Lyngbyvej 474 nordgående til Ved Stadion.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Ørnegårdsvej er anlagt før 1912, indtil da hed vejen Jægersborgvej.

Strækningen fra Sløjfen til Ved Stadion blev dog først ændret til Ørnegårdsvej i 1978.

Vejen er navngivet efter Ørnegården. Den rigtige Ørnegård lå på den anden side af Lyngbyvejen, lige efter NESA, i svinget på vej mod Ikea. Findes første gang på et kort fra 1766 tegnet af kredslæge Johs. Lemche.

Gården var med sine 85 tønder land, den største blandt gårdene i Vangede og markene lå på begge sider af den gamle Kongevej. Blandt arealerne var stednavne som Egebjergene, Øerne, Bisterbolsstykkerne og mange andre. Der var navne nok at vælge mellem til gården. Gården lå på Øerne og dette er gennem tidernes udtaleforvanskning blevet til Ørnegården, idet navnet næppe har det mindste med den kongelige rovfugl at gøre.

Som første ejer nævnes en Rasmus Hansen, der nok ikke har hørt til den kategori af bønder, der samlede penge på kistebunden og et og andet lader ane, at han var tilbøjelig til at besøge kroerne. Tre gange i 1778, 1779 og 1785 lånte han 200 rdl. af Niels Nielsen på Højsgården, som derved fik pant i Ørnegården.

Da Rasmus Hansen på sine ældre dage blev enkemand, indgik han en aftale med Niels Nielsen om, at hans 19 årige datter skulle flytte ind som kone på Ørnegården. Rasmus Hansen har sikkert regnet med, at så kunne der slås en streg over gælden. Pigen blev ikke spurgt.

Da bejleren en dag i Lundehuskroen havde fået en tår over tørsten, fremsatte han en så respektløs udtalelse om sin tilkommende kones hidtidige vandel, at hendes fader, da historien kom ham for øre, brat ophævede aftalen og sagsøgte Rasmus Hansen, men frafaldt søgsmålet, efter at denne den 27. februar 1788 havde udstedt en erklæring, samt betalt en bod, der gav pigen fuld oprejsning for de ærekrænkende udtalelser.

Næste ejer var Anders Nielsen, som kom fra Højsgården og i 1828 arvede hans søn, Ole Andersen, som var gift med Maren Jensdatter fra Gentofte kro, gården.

Han var en anset mand, blev sognefoged og var i årene 1845 – 50 medlem af Gentofte sogneforstanderskab. Han døde i 1864 og dermed gled gården ud af slægtens eje. Den blev herefter hyppigt handlet, indtil Gentofte kommune i 1919 købte ejendommen, samt det tilknyttede teglværksareal øst for Lyngbyvejen.

På Ørnegårdens gamle jorder er anlagt en række teknisk anlæg. Allerede i 1918 anlagde NESA på Lyngbyvejens østside transformatorstationen ” Ørnegård”. På vejens modsatte side opførte selskabet ”Lagergården” der blev taget i brug i 1944. På arealet mellem Lyngbyvej og Hørsholmvej opførtes i 1935 et sekskantet gastårn. På jordene ved Hørsholmvejen opførtes ”Ungdomsboligerne” der er taget i brug i begyndelsen af 1949 , tegnet af arkitekt Arne Jacobsen.

Ørnegårdens bygninger blev solgt til Falcks Redningskorps, der her indrettede en redningsstation, som åbnedes den 1. oktober 1926.

Gastårnet, der senere blev malet lyseblåt, kunne ses viden om og blev næsten et slags vartegn for Gentofte Kommune. Blev nedrevet i 80-erne tror jeg.

Falck flyttede fra Ørnegården engang i 60-erne og gården blev nedrevet.

Spørgsmålet er om Falcks gamle logo ”Ørnen”(eller er det en Falk) kom før Ørnegården eller efter. Omtrent, hvor den nuværende genbrugsstation ligger, var der frem til slutningen af 60-erne et forbrændingsanlæg.

I 1912 overgik vejen til offentlig vej.
I 1935/36 blev vejen udvidet fra Lyngbyvejen til forbrændingsanstalten.
I 1957 blev strækningen mod syd nr. 36-50 anlagt.
I 1958/59 blev vejen afkortet af amtsvejvæsenet i forbindelse med anlæg af motorvejen.
I 1968/69 blev kørebanen udvidet fra 7,0 til 9,5 meter.

 

Ørnegårdsvej (sidevej nr. 21 - 15)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Lyngbyvej 474 nordgående til Ved Stadion.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Ørnegårdsvej er anlagt før 1912, indtil da hed vejen Jægersborgvej.

Strækningen fra Sløjfen til Ved Stadion blev dog først ændret til Ørnegårdsvej i 1978.

Vejen er navngivet efter Ørnegården. Den rigtige Ørnegård lå på den anden side af Lyngbyvejen, lige efter NESA, i svinget på vej mod Ikea. Findes første gang på et kort fra 1766 tegnet af kredslæge Johs. Lemche.

Gården var med sine 85 tønder land, den største blandt gårdene i Vangede og markene lå på begge sider af den gamle Kongevej. Blandt arealerne var stednavne som Egebjergene, Øerne, Bisterbolsstykkerne og mange andre. Der var navne nok at vælge mellem til gården. Gården lå på Øerne og dette er gennem tidernes udtaleforvanskning blevet til Ørnegården, idet navnet næppe har det mindste med den kongelige rovfugl at gøre.

Som første ejer nævnes en Rasmus Hansen, der nok ikke har hørt til den kategori af bønder, der samlede penge på kistebunden og et og andet lader ane, at han var tilbøjelig til at besøge kroerne. Tre gange i 1778, 1779 og 1785 lånte han 200 rdl. af Niels Nielsen på Højsgården, som derved fik pant i Ørnegården.

Da Rasmus Hansen på sine ældre dage blev enkemand, indgik han en aftale med Niels Nielsen om, at hans 19 årige datter skulle flytte ind som kone på Ørnegården. Rasmus Hansen har sikkert regnet med, at så kunne der slås en streg over gælden. Pigen blev ikke spurgt.

Da bejleren en dag i Lundehuskroen havde fået en tår over tørsten, fremsatte han en så respektløs udtalelse om sin tilkommende kones hidtidige vandel, at hendes fader, da historien kom ham for øre, brat ophævede aftalen og sagsøgte Rasmus Hansen, men frafaldt søgsmålet, efter at denne den 27. februar 1788 havde udstedt en erklæring, samt betalt en bod, der gav pigen fuld oprejsning for de ærekrænkende udtalelser.

Næste ejer var Anders Nielsen, som kom fra Højsgården og i 1828 arvede hans søn, Ole Andersen, som var gift med Maren Jensdatter fra Gentofte kro, gården.

Han var en anset mand, blev sognefoged og var i årene 1845 – 50 medlem af Gentofte sogneforstanderskab. Han døde i 1864 og dermed gled gården ud af slægtens eje. Den blev herefter hyppigt handlet, indtil Gentofte kommune i 1919 købte ejendommen, samt det tilknyttede teglværksareal øst for Lyngbyvejen.

På Ørnegårdens gamle jorder er anlagt en række teknisk anlæg. Allerede i 1918 anlagde NESA på Lyngbyvejens østside transformatorstationen ” Ørnegård”. På vejens modsatte side opførte selskabet ”Lagergården” der blev taget i brug i 1944. På arealet mellem Lyngbyvej og Hørsholmvej opførtes i 1935 et sekskantet gastårn. På jordene ved Hørsholmvejen opførtes ”Ungdomsboligerne” der er taget i brug i begyndelsen af 1949 , tegnet af arkitekt Arne Jacobsen.

Ørnegårdens bygninger blev solgt til Falcks Redningskorps, der her indrettede en redningsstation, som åbnedes den 1. oktober 1926.

Gastårnet, der senere blev malet lyseblåt, kunne ses viden om og blev næsten et slags vartegn for Gentofte Kommune. Blev nedrevet i 80-erne tror jeg.

Falck flyttede fra Ørnegården engang i 60-erne og gården blev nedrevet.

Spørgsmålet er om Falcks gamle logo ”Ørnen”(eller er det en Falk) kom før Ørnegården eller efter. Omtrent, hvor den nuværende genbrugsstation ligger, var der frem til slutningen af 60-erne et forbrændingsanlæg.

I 1912 overgik vejen til offentlig vej. I 1935/36 blev vejen udvidet fra Lyngbyvejen til forbrændingsanstalten. I 1957 blev strækningen mod syd nr. 36-50 anlagt. I 1958/59 blev vejen afkortet af amtsvejvæsenet i forbindelse med anlæg af motorvejen. I 1968/69 blev kørebanen udvidet fra 7,0 til 9,5 meter.

Basisvej

Faktuelle vejdata:

Vejnavnets oprindelse og historie:

Ved etablering af Vintapperrampen i 2012, blev Vinagervej overskåret, og denne lille bid fra Ørnegårdsvej til genbrugsstationen afskåret fra resten af vejen. I 2016 blev dette stykke omdøbt til Ørnegårdsvej.

Ørnekulsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Holmegårdsvej 5 til Skovgårdsvej 38.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Ørnekulsvej er anlagt i 1918/19.

Vejens navn er konstrueret, uden tilknytning.

I 1928 overgik strækningen fra Holmegårdsvej til Henriettevej til offentlig vej.
I 1935/36 blev strækningen fra Skovgårdsvej til Krathusvej anlagt.
I 1946 overgik den resterende del af vejen til offentlig vej.
I 1972/73 blev kørebanen udvidet fra 6,25 til 8,5 meter fra Skovgårdsvej til Krathusvej.

Østerbakken

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Skolebakken 4 til blind vej mod nord.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Østerbakken er anlagt i 1955.

Vejen er navngivet efter sin placering som lukket vej på det høje terræn øst for Bakkegårdsskolen.

I 1963 overgik vejen til offentlig vej.

Østerkildevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Høeghsmindevej 22 til Maltegårdsvej 19.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Østerkildevej er anlagt før 1921, indtil 1933 var vejen en del af Høeghsmindevej.

Vejen er navngivet efter Østerkilde Spjældene i Brødhøjsvangen.

I 1921 overgik vejen til offentlig vej.
I 1978 blev kørebanen udvidet fra 6,25 til 8,5 meter.

Øxnevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Mosegårdsvej 48 til Toftekærsvej 11.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Øxnevej er anlagt i 1931.

Ved udstykningen af en del af Mosegårdens og Enggårdens arealer benyttedes en række udtryk fra ældre tiders landbrug, som sammensætning til vejnavne.

I 1939 overgik strækningen fra Toftekærsvej 40 meter syd til offentlig vej.
I 1955 overgik den resterende del af vejen til offentlig vej.
I 1976 blev kørebanen udvidet fra 5,0 til 6,4 meter.